Fra flersprogethed til tosprogethed

I dag åbner et nyt center på Københavns Universitet, som skal sikre, at alle behersker dansk og engelsk på et højt niveau. Spørgsmålet er dog, hvordan de andre fremmedsprog skal klare sig i uddannelsessystemet

Fire ud af 10 danske industrivirksomheder med internationale forbindelser oplever, at medarbejderne har problemer med at kommunikere med partnere i udlandet. Alligevel ligger kendskab til andre fremmedsprog end engelsk meget lavt blandt de kompetencer, virksomhederne prioriterer.

Det er det resultat, som post.doc.-forsker i internationale kultur- og kommunikationsstudier Lisbeth Verstraete Hansen fra Copenhagen Business School nåede frem til for nylig, da hun ud fra en undersøgelse udført i samarbejde med Dansk Industri kortlagde virksomheders forhold til andre fremmedsprog end engelsk. Hun har også et bud på en forklaring på dette paradoks:

Der ser ud til at være bred enighed om at se kommunikationsproblemerne som resultatet af, at folk i de andre lande ikke taler engelsk godt nok, i stedet for at overveje, om de danske medarbejdere skulle være bedre til andre fremmedsprog, siger Lisbeth Verstraete Hansen.

Undersøgelsen er blot ét blandt mange eksempler på, at danskernes forhold til andre fremmedsprog end engelsk er i forandring i disse år.

Mens engelsk overalt i uddannelsessystemet og erhvervslivet sikres en høj prioritet som globaliseringens sprog, skifter fremmedsprog som tysk og fransk status fra at være en del af den almene dannelse til at være sprog, som beherskes af specialister.

I dag åbner på Københavns Universitet det nye Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Centeret skal ruste universitetets medarbejdere til at kunne undervise på engelsk på et forsvarligt niveau. Samtidig skal det sikre, at dansk ikke bliver sat helt på et sidespor, og at udenlandske gæsteundervisere lærer dansk. Endelig skal centeret drive forskning på området.

Det danske sprog er trængt, fordi flere universiteter er begyndt at lancere undervisning kun på engelsk. Men hvis universiteterne omvendt kun underviser på dansk, går det ud over vores ønske om internationalisering, forklarer centrets bestyrelsesformand, Jens Erik Mogensen, som er leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

Han oplyser, at centret i første omgang satser på dansk og engelsk, men betoner, at også de andre fremmedsprog har centrets bevågenhed:

Det er en generel samfundstendens, at sprogfag som tysk er nødlidende. Men sprogfagene lider ikke større nød af, at vi nu ruster op inden for parallelsproglighed.

Begrebet parallelsproglighed er introduceret i dansk af Niels Davidsen-Nielsen, formand for Dansk Sprognævn og professor emeritus i engelsk på Copenhagen Business School.

Ordet blev opfundet af de nordiske sprognævn i begyndelsen af dette årti som overskrift på den politik, man gerne så ført for på den ene side at sikre de nordiske modersmål imod totalt at miste terræn til engelsk, på den anden side anerkende vigtigheden af engelsk i en globaliseret tidsalder.

Formanden glæder sig over, at Københavns Universitet nu får et center, som skal sikre parallelsprogligheden. Men han påpeger, at den danske sprog- og uddannelsespolitik generelt er for uambitiøs. Hvis der ikke gøres mere for at sikre de andre fremmedsprog, vil Danmark skifte fra et flersproget til et tosproget dannelsesideal:

Allerede i 2003 opstillede Dansk Sprognævn en firepunktsplan for, hvilke sproglige retningslinjer der er brug for i Danmark. Et af de fire punkter var at gøre mere ud af andre fremmedsprog.

Niels Davidsen-Nielsen tilføjer, at anbefalingen både gælder store europæiske sprog som tysk, fransk og spansk og store indvandrersprog som arabisk og tyrkisk.

Udviklingen er imidlertid gået stik modsat. I folkeskolen er obligatorisk tysk erstattet af valgfrihed mellem tysk og fransk samt muligheden for helt at fravælge andre fremmedsprog end engelsk. Og i gymnasiet er der også skruet op for valgfriheden, hvilket har ført til, at overraskende mange fravalg af tysk og fransk.

Dermed er fødekæden til sprog på universiteterne bragt i fare. Og der er set mange eksempler på unge, der i gymnasiet kommer til at fravælge de sprogfag, de skal bruge for at komme ind på eller gennemføre drømmestudiet.

Der findes nemlig fag, hvor også den nye akademiske tænkning udkommer på andre sprog end engelsk først, påpeger Jens Erik Mogensen:

På universitetet oplever vi for eksempel et stigende behov for tyskkurser for, at de teologistuderende kan læse relevant litteratur. Og inden for idræt udgives den væsentligste videnskabelige litteratur på tysk, uden at kendskab til sproget af den grund stilles som adgangskrav til de studerende. Derfor er det væsentligt for universitetet, at vi ikke glemmer de andre fremmedsprog.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk