Da den danske nationale identitet blev formet midt i 1800-tallet, skete det med den tyske som modbillede, men samtidig blev danskheden dybt præget af tysk sprog, kultur og tænkning. Så brød diverse krige ud. Danmark blev berøvet Sønderjylland og siden besat, og flere generationer herefter havde det svært med det store naboland mod syd.
Nu tyder undersøgelser på, at det danske had til Tyskland og det tyske sprog er ved at være forsvundet. Men samtidig er der grænser for, hvor meget kærlighed og nysgerrighed årtiers fredelig sameksistens og europæisk samhørighed har ført med sig.
I det seneste nummer af Grænseforeningens blad Grænsen indgår en undersøgelse fra analysefirmaet YouGov af danskernes syn på tyskundervisning, hvor kun 47 procent giver udtryk for, at det ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er vigtigt, at danske børn lærer tysk. 30 procent finder det ”i nogen grad vigtigt”, mens tilsammen 19 procent finder det ”i mindre grad” eller ”slet ikke” vigtigt. Når der spørges, om synet på det tyske sprog er præget af den konfliktfyldte fortid, svarer 21 procent ”i mindre grad” og 59 procent ”slet ikke”. Og til spørgsmålet, om synet på tysk er præget af de senere års fredelige sameksistens, svarer 14 procent ”i mindre grad” og 30 procent ”slet ikke”.
Ifølge Moritz Schramm, lektor i tyske studier ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen ”Kampen om midten. Tysk politik i det 21. århundrede”, svarer denne meningsmåling til hans generelle indtryk af, hvordan danskerne har det med tysk.
”Forholdet mellem dansk og tysk er i dag ikke særlig polariseret. De danske negative følelser er næsten væk, men det er heller ikke til at få øje på den store begejstring eller nysgerrighed fra dansk side. Tyskland er den nabo, danskerne ikke er interesseret i. Det er både mærkeligt og trist,” konstaterer Moritz Schramm.
I forhold til tysk som sprogfag i skolen er det også mærkeligt, at mange danskere ser det som svært, når de to sprog ordforrådsmæssigt ligger meget tæt, mens det på fransk og spansk er langt sværere at gætte sig frem til det konkrete ord, man ikke lige kender. Ikke desto mindre har fransk og spansk mere status som spændende og eksotiske, mens mange elever finder tysk kedeligt.
”Der er i dansk undervisning opstået en idé om, at tysk skal være regelret og grammatisk korrekt, mens man har lov til at have en mere legesyg tilgang til andre fremmedsprog. Her tror jeg, man skal stræbe efter, at elever i stedet for et altid korrekt tysk kan tale et adækvat tysk. Det vil sige, at sproget passer til situationen, og at man altså ikke behøver have alle grammatiske endelser korrekte, når man sidder på et værtshus i Berlin sammen med andre unge,” siger Moritz Schramm.
En undersøgelse af synet på tyskundervisning blandt elever og studerende, udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet og UC Nordjylland, viste sidste år et meget modsætningsfyldt billede af, hvordan danskerne har det med tysk. Sprogfaget er i udgangspunktet oppe imod stærke fordomme, men jo mere konkret erfaring med faget og jo flere konkrete kulturmøder med levende tyskere man har, desto større er de unges interesse og oplevelse af, at tysk er vigtigt.
Som tysklærer er Tine Lund adskillige gange havnet i en diskussion med elever, som ikke kunne forstå nødvendigheden af overhovedet at lære tysk. I marts i år blev dette suppleret af et debatindlæg i fagbladet Folkeskolen fra en lærer, Tenna Bay fra Herfølge, som mente, at tysk kunne undværes som fag i den danske skole. Det sidste kommer aldrig på tale, fastslår Tine Lund, der også er formand for Tysklærerforeningen for folkeskolen:
”Jeg tror, at billedet af de høje korrekthedskrav i tysk går tilbage til dengang, da det kun var sprogfag i overbygningen. Nu har elever tysk allerede fra 3. eller 4. klasse, og derfor er undervisningen selvfølgelig blevet anderledes. Men billedet af, at der blandt de voksne skulle være ren ligegyldighed over for tysk, kan jeg ikke genkende. Jeg oplever stor opbakning fra en generation, der ikke fokuserer på fortiden under krigen, men på deres nutid som Europa-borgere sammen med tyskerne,” siger Tine Lund, som dog tilføjer, at denne erfaring kan hænge sammen med, at hun befinder sig i Vestjylland, hvor man økonomisk er dybt afhængig af tyske turister.
Katja Gorbahn er lektor i tysk ved Aarhus Universitet og har forsket i dansk og tysk identitetsdannelse.
Hun vurderer, at det tyske sprog er rykket længere væk fra danskerne, selvom der undervises fra en tidligere alder.
En forklaring er den medieudvikling, at mens mange danske unge så tysk tv i 1970’erne og 1980’erne, ser de i dag Netflix på engelsk. Og mens tysk i den grad stadig ses som et fremmedsprog i Danmark, har unge fået et så tæt forhold til engelsk, at det ifølge lektoren ”ikke længere kan betegnes som fremmedsprog, men en del af hverdagen”. Endelig peger Katja Gorbahn på, at hvis der i dag er en ligegyldighed over for det tyske i Danmark, kunne det hænge sammen med, at de to kulturer ikke ses som modpoler på samme måde som for 150 år siden:
”Det tyske har mistet sin oprindelige funktion som ’det andet’ i forhold til dansk kultur. For mange danskere har islam overtaget funktionen som det, der er så fremmed, at det ses som en modsætning. På mange områder ser vi slet ingen forskel, når vi holder os selv op mod tyskerne. For eksempel, hvis vi tænker på en dansker som én, der kører på cykel. Men hvis vi taler om humor, kommer der hos mange danskere stadig et billede frem af, at tyskerne er anderledes.”