Prøv avisen

Fra hjem til plejehjem

Selvom det var trist at forlade den gamle lejlighed, er der også gode ting ved at flytte på plejehjem. 95-årige Gerda Larsen har igen fået lyst til at spise. – Foto: Søren Staal.

For kort tid siden flyttede 95-årige Gerda Larsen fra sit hjem i Hørsholm til plejehjemmet Louiselund i Kokkedal. Omvæltningen har ikke været så stor, som hun havde frygtet. Tværtimod

Synes du, det er for meget med gardinerne? De fleste her har valgt persienner, siger 95-årige Gerda Larsen og trækker lidt i de blåblomstrede bomuldsgardiner.

LÆS OGSÅ: Mere end hver tredje beboer på landets plejehjem får aldrig besøg

Hun har kun boet på det helt nybyggede plejehjem Louiselund i Kokkedal en lille uge, da Kristeligt Dagblad kommer forbi, men er med stor hjælp fra sine børn så godt som allerede kommet på plads i de nye omgivelser. Toppen af chatollet kom ikke med, og det er ikke tilladt at have gulvtæppe på, men ellers er møblerne de samme som i hendes netop tømte lejlighed. Og fotoalbummet med billeder af familiemedlemmerne gennem et langt liv ligger inden for rækkevidde. Pladsmæssigt er det også næsten det samme med de 53 kvadratmeter, hun nu har til rådighed.

Den første nat på plejehjemmet overnattede Gerda Larsens datter, Karen Peulicke, også i den nye lejlighed.

Det var rart, at min datter var her den første nat, for så følte jeg mig ikke nervøs. Og nu er det sådan, at bare jeg lukker min dør op ud til fællesrummet, kan jeg spørge personalet, hvis jeg er i tvivl om noget. Jeg har slet ikke haft noget at være ked af, siger Gerda Larsen.

For år tilbage var den tidligere kirketjener ved Hørsholm Kirke ellers ikke begejstret ved tanken om at skulle på plejehjem. Hun håbede på at dø i sit eget hjem frem for at skulle flytte hele sit liv i en høj alder. Hun mistede sin mand i 2005. De var sammen flyttet til lejligheden inde i Hørsholm efter i mange år at have boet på et husmandssted i Usserød.

Jeg ville nok helst være blevet der til det sidste, men det er jo ikke noget, vi selv bestemmer. Kun en dag, et øjeblik ad gangen, siger hun.

Undersøgelser viser, at de fleste ældre tænker præcis som Gerda Larsen. De vil helst blive boende i eget hjem til livets slutning, men hvis skavanker, sygdom og dårligt helbred gør, at de har behov for mere hjælp, end de kan få i egen bolig, kan de se fornuften i at flytte på plejehjem. Ældre Sagens Fremtidsstudie fra 2011 viser, at adspurgt er det kun fire procent af de 50-84-årige, der som ældre vil bo på plejehjem eller i ældrebolig. Men hvis man spørger, om de vil flytte dertil, hvis de får rigtig mange skavanker, svarer 22 procent af dem ja.

Sådan var det også for Gerda Larsen. I takt med at hun i løbet af de senere år blev mindre og mindre mobil, begyndte hun at interessere sig mere for plejehjemstanken.

Jeg længtes efter mere hjælp i det daglige. Kræfterne tog af, det gør de jo, og jeg kunne mærke, at jeg blev mere og mere afhængig af mine børn og ikke længere selv kunne tage ud at handle eller gå i kirke. Jeg fik mad fra kommunen fire gange om ugen og og også hjælp til rengøringen.

Hun kom faktisk på prøveophold et par uger på et andet plejehjem, hvor hun egentlig godt ville være flyttet ind, men det blev dengang vurderet, at hun var for frisk.

Fordi der er mange, der er dårligere end mig, fik jeg også at vide, at jeg kunne komme til at vente længe, siger den 95-årige, der går ved hjælp fra sin rollator.

Efter at hun havde fået beskeden om, at hun kunne flytte ind på Louiselund, lavede hendes fire børn en plan for at tømme deres mors lejlighed. Imens flyttede Gerda Larsen hjem til sin datter Karen Peulicke, så det ikke skulle blive for kaotisk for hende at være midt i rodet.

Det var svært at finde ud af, hvad man skulle kassere, men børnene hjalp meget. Alle de ting, der var tilovers, er gået til Røde Kors. Man får jo så mange ting i årenes løb, og børnene manglede heller ikke ligefrem noget.

Datteren Karen og sønnen Henrik og hans kone går rundt og ordner et par ting, mens Kristeligt Dagblad er på besøg. Hænger at par billeder op og sådan.

Karen Peulicke synes, det har været en smule hårdt at pakke sin mors lejlighed ned og flytte hende til nye omgivelser.

Men på en måde har det også været fint at tømme lejligheden og sortere tingene, mens hun stadig har det godt, mener Karen Peulicke.

For både mor og børn var det vemodigt, da øjeblikket kom, hvor de skulle køre mod plejehjemmet.

Mor blev lidt ked af det og fik tårer i øjnene, da vi fulgte hende ned til bilen, og vi syntes da alle, at det var lidt hårdt. Nu kom det tidspunkt, som vi ikke havde håbet på, siger Karen Peulicke.

Tal fra Ældrekommissionens rapport fra 2012 viser, at ældre i gennemsnit lever knap 30 måneder, efter at de er flyttet på plejehjem. Og døden bliver for mange mere nærværende, når de flytter i en plejebolig. Tanken har også strejfet Gerda Larsen.

Forleden tænkte jeg på, at jeg nok skal dø i den seng der, siger hun og nikker over mod sin elevationsseng.

Hun tror, at mange ældre ikke har lyst til at flytte på plejehjem, fordi de så for alvor ser sig selv som gamle, selvom de måske ikke føler sig sådan indeni.

Nogle siger også, at plejehjemmet minder dem for meget om den sidste rejse. Og ja, det er da nok her, jeg skal dø, det er det jo. Nu kommer jeg ikke andre steder hen ud over måske på sygehuset, men sådan er det.

Indtil videre har det dog haft en positiv effekt på Gerda Larsens helbred at flytte ind på Louiselund. Før var hun ofte svimmel og dårligt tilpas. Formentlig fordi hun hverken fik spist eller drukket nok. Det har opholdet på plejehjem faktisk hjulpet på.

Jeg kan absolut mærke en forbedring her helbredmæssigt på grund af kosten. Da jeg boede i min gamle lejlighed, kunne jeg til sidst ikke spise noget, men her glider det bare ned, og vi må selv komme med ønsker til, hvad vi gerne vil have på vores smørrebrød. Jeg elsker for eksempel skaldyrssalat, så det ønskede jeg. Vi er besværlige, os gamle, siger hun med et smil.

LÆS OGSÅ: Ældre skal vækkes på samlebånd

Før brugte hendes børn langt tid på at handle og ordne ting for deres mor. Nu vil der være formentlig være lidt færre besøg, men også mindre praktik og mere kvalitetstid.

Vi vil nok ikke besøge mor helt så mange gange om ugen som før. Men til gengæld kan vi, når vi er her, bruge tiden på at hygge og drikke te, når vi er her, og ikke tænke på at vi skal nå på apoteket eller ud efter skaldyrssalat, siger Karen Peulicke.

Hendes mor er også optimistisk med hensyn til sit nye liv:

Nu bor jeg her, og så må jeg få det bedste ud af det, siger Gerda Larsen.