Når Folketinget tirsdag slår dørene op til en ny politisk sæson, kan det blive den hidtil mest besværlige for statsminister Mette Frederiksen (S), i hvert fald rent parlamentarisk.
Støttepartierne var i det første regeringsår meget fremkommelige, fordi de var optaget af at gennemføre de fælles mål i aftalegrundlaget fra regeringsdannelsen, og senere fordi coronakrisen lagde en dyne ned over alle de mulige konflikter, der normalt præger en mindretalsregering efter de første hvedebrødsdage.
Men nu er hverdagen tilbage, hvor støttepartierne ser ud til at kunne gøre livet mere besværligt for regeringen, særligt i forhold til spørgsmål om klima, skat og fordelingspolitik. Enhedslisten og SF håber at kunne trække regeringen i en mere ren, rød retning, mens De Radikale på flere områder orienterer sig mod de borgerlige partier, som de parlamentarisk set kan danne et flertal med. De Radikale satser på at få regeringen med på brede forlig på en række områder. Her følger i punktform nogle de store emner, der kommer til at præge det nye folketingsår.
Klima og landbrug
Der har allerede været holdt et utal af møder i Fødevareministeriet om landbrugets bidrag til at løse klimaudfodringerne, men hidtil har de været resultatløse. Nu er de flyttet over i Finansministeriet, og her håber i hvert fald De Radikale på, at regeringen og de borgerlige partier flytter sig tilstrækkeligt til, at der kan indgås en bred aftale. Hidtil har regeringen blankt afvist, at der skulle bruges flere penge end de 22,6 milliarder kroner, landbruget allerede får i støtte, heraf de 18,4 milliarder fra EU. Pengene skal bare bruges mere målrettet på at løse klimaproblemerne, og så skal der sættes bindende mål for landbrugets reduktion af klimaskadelige udledninger, mener regeringen.
De borgerlige partier har hidtil stået samlet, men på det seneste har Venstre flyttet sig og afviser ikke længere så kategorisk de bindende mål. Til gengæld står de blå partier fast på, at der skal tilføres yderligere 750 millioner kroner årligt til landbruget. I radikal optik bør det være muligt at finde et kompromis mellem nul kroner og 750 millioner kroner. De Radikale kommer dog til at medvirke i en aftale, selv om den skulle blive smal med venstrefløjen. For regeringen er dilemmaet, at bliver aftalen smal og kostbar for landbruget og følgeindustrien, kan det ende med at koste mange tusinde arbejdspladser.
I et bredere perspektiv er der store spændinger mellem regeringen og dens støttepartier om, hvor ambitiøs klimapolitikken i det hele taget er og bør være. Regeringen har for nylig fremlagt sit bud på en klimaplan for de kommende år, der angiveligt ”træder speederen helt i bund”, men det går stadig slet ikke hurtigt nok, mener støttepartierne. Blandt de borgerlige partier arbejder især Venstre på at fremstå som en grøn frontløber.
Arbejdspligt
Som sædvanlig – fristes man til at sige – er udlændingepolitik også et varmt tema på Christiansborg i år. Det er dog pakket ind i flere andre politiske områder. For eksempel har nederlaget i Afghanistan ført til en frygt for nye flygtningestrømme mod Europa, og regeringen har i udenrigspolitikken markeret sig ved blandt andet for nylig at støtte Litauen med at levere 15 kilometer pigtråd til at beskytte landets grænse mod Belarus, hvorfra der sendes flygtninge videre til EU. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har kaldt kritikken i 2015 af Ungarns premierminister Viktor Orbáns lukning af grænsen for ”fejlagtig”. Der arbejdes fortsat på at oprette lejre i et afrikansk land, hvor asylansøgere kan sendes til, men arbejdet synes at stå i stampe.
En anden indfaldsvinkel er beskæftigelsesområdet, hvor regeringen vil indføre en såkaldt arbejdspligt for udlændinge, især møntet på kvinder på kontanthjælp. Som udgangspunkt skal de arbejde i 37 timer om ugen for at få hjælpen, og politisk får regeringen næppe svært ved at få det forslag igennem. Som tidligere kan der vise sig praktiske problemer med det konkret gennemførlige i kommunerne.
Arbejdskraft
Forslaget om arbejdspligt fremlagde regeringen i en større pakke af forslag, som skal skaffe mere arbejdskraft, både til erhvervslivet og til det offentlige. Beskæftigelsen er steget overraskende hurtigt efter coronapandemien, og mange steder er der opstået mangel på arbejdskraft. Flere borgerlige partier og De Radikale mener, at den mest nærliggende løsning er at lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft.
Den løsning ser Enhedslisten og SF til gengæld med stor skepsis på. SF’s politiske ordfører Karsten Hønge synes, det er ”helt fantastisk”, at vi har fuld beskæftigelse, for det burde give adgang til arbejdsmarkedet for de 70.000 unge under 30 år, som hverken er i gang med en uddannelse eller et arbejde. Dem skal man satse på, før man begynder at hente mere arbejdskraft fra Bulgarien, mener han.
Regeringens forslag indeholder både højere skatter på aktiegenvinster, lavere såkaldt dimittendsats for studerende, der bliver arbejdsløse, når de er færdige med studierne og højere dagpenge til andre ledige under de første tre måneders ledighed. Desuden vil man ændre modregningsreglerne for par, hvor den ene ægtefælle er på pension, og den anden arbejder. Alt i alt skal forslagene give 10.000 personer ekstra på arbejdsmarkedet, hvilket lige netop rækker til at kompensere for ”Arne-pensionen”, der trækker lige så mange ældre ud.
Igen mener De Radikale og de borgerlige, at der er brug for at skaffe endnu flere hænder til arbejdsmarkedet for at kunne løse de store samfundsopgaver, ikke mindst klima- og miljøudfordringerne.
Fattigdomsydelser
Enhedslisten gjorde det på sit sommergruppemøde i august til et kardinalpunkt, at fattige børnefamilier permanent sikres bedre økonomiske vilkår. Det handler om de såkaldte fattigdomsydelser. Ydelseskommissionen har lagt et konkret forslag frem, som vil fjerne kontanthjælpsloftet og reglen om, at man skal have arbejdet mindst 225 timer inden for det seneste år for at kunne modtage kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp.
Set med Enhedslistens øjne er problemet med kommissionens forslag imidlertid, at det skaffer pengene til de højere ydelser ved at sænke dem for andre kontanthjælpsmodtagere, især enlige. Også her er udlændingepolitikken i spil, fordi ydelserne i høj grad går til indvandrerfamilier, og de borgerlige partier angriber Socialdemokratiet for at ville gøre det økonomisk uattraktivt for indvandrere at tage et lavtlønsjob.
Velfærd
Med til billedet hører, at regeringen vil have gennemført en såkaldt velfærdslov, som skal sikre, at udgifterne til velfærdsområdet følger den almindelige økonomiske udvikling i samfundet. Det støtter venstrefløjen, mens De Radikale er imod.
Derfor bliver det afgørende for regeringen, om den kan få Dansk Folkeparti med sig. Det har hidtil ligget i kortene, men i regeringen er man bekymret for, om magtkampene i Dansk Folkeparti vil handlingslamme det i denne sag.
Folkeskole og uddannelse
Der er stor politisk interesse for at tage fat på hele uddannelsesområdet. Regeringen har afsat 2,5 milliarder kroner til det og vil blandt andet oprette tre ”klima-erhvervsskoler”.
De Radikale har op til det nye folketingsår fremlagt en plan for massive investeringer i lærer- og pædagoguddannelserne, og vil have taget fat på det problem, at hver sjette elev forlader folkeskolen uden basale læse- og skrivefærdigheder. Meget tyder på, at skoleområdet kommer til at stå centralt i forhandlingerne om næste års finanslov.
Medier
Statsminister Mette Frederiksen (S) brugte en del af sin tale på Socialdemokratiets kongres for to uger siden til at tale varmt om ånd og dannelse. Ikke hverdagskost ved den slags lejligheder, men den konkrete anledning var, at Folketinget i år skal have en ny medieaftale på plads. I praksis handler det mest om at flytte rundt på de millioner, der bruges til mediestøtte.
Men bag den diskussion lurer spørgsmålet om, hvad politikerne kan og vil gøre ved, at de amerikanske techfirmaer som Facebook, Google, Twitter og så videre har støvsuget annoncemarkedet i store dele af verden og dermed også presser de danske medier, der traditionelt har fået en stor del af deres indtægter netop fra annoncer. Mette Frederiksen fremhævede, at hun gerne ville have mere dannelse ind i medierne, men hvordan det præcist skulle ske, kom hun ikke ind på.
Kommissioner
Rigsretten fortsætter sine afhøringer i Støjberg-sagen, og dertil begynder Granskningskommissionen så sin undersøgelse af mink-sagen om den ulovlige nedlukning af minkerhvervet under coronakrisen i november sidste år. Kommissionen afhører statsminister Mette Frederiksen som den sidste, formentlig inden jul, og så er der planlagt en rekordhurtig aflevering af en rapport i april næste år.
Udfaldene af begge sager kan få politiske konsekvenser, især hvis Granskningskommissionen finder frem til graverende forhold i Statsministeriets håndtering af mink-sagen.
Kommunal- og regionsrådsvalg
Nå ja, så er der også kommunal- og regionsrådsvalg den 16. november. Det har ikke direkte noget med landspolitik at gøre, men valget vil ikke desto mindre blive fulgt tæt på Christiansborg. Socialdemokratiet fik et fantastisk godt valg i 2017, og sikrede sig mange borgmesterposter, blandt andet i tæt samarbejde med Dansk Folkeparti.
Så selv om regeringspartiet står godt i meningsmålingerne, erkender man internt, at det kan blive svært at nå helt de samme resultater lokalt denne gang som sidst. Også andre partier kan blive ramt af, at nogle af deres tætte allierede lokalt går tilbage.
De Konservative ser især spændt til, hvordan det vil gå i højborgen på Frederiksberg efter mere end 100 år ved magten. For Dansk Folkeparti kan endnu et dårligt valg puste nyt liv i den landspolitiske magtkamp, omend Pia Kjærsgaard netop har meddelt, at hun under ingen omstændigheder vil udfordre Kristian Thulesen Dahl som partileder. Men andre kandidater kan komme på banen.