En kasse med pebernødder, rødkål på glas og en flæskesteg eller en and. Sådan har den julehjælp, som sociale organisationer har uddelt til udsatte familier, typisk set ud. Men i dag består hjælpen hos de fleste hjælpeorganisationer af et gavekort til en dagligvarebutik.
Det gælder blandt andet hos Frelsens Hær, hvor man giver julehjælpsmodtagerne et gavekort til et supermarked på 700 til 1000 kroner plus eventuelle sponsorgaver.
Tidligere var der ofte tale om en gavekurv med madvarer, men af både praktiske og principielle årsager fungerer det bedre med gavekortet, fortæller informationschef i Frelsens Hær Lars Lydholm:
”Praktisk er det langt nemmere, fordi det ville være så godt som umuligt at købe ind og opbevare madvarer til 9000 mennesker. Den principielle grund er, at vi gerne vil gøre julehjælpen så værdig som overhovedet muligt ved at give de trængte et frit valg. Det er hårdt nok i forvejen at skulle bede om hjælp til en god jul, som man ellers gerne selv ville være i stand til at kunne give sin familie.”
Gavekortet, som Frelsens Hær uddeler, er mærket, så det ikke kan bruges til øl, spiritus og cigaretter. Udover denne begrænsning står det frit for den enkelte familie, hvad de ønsker at bruge gavekortet til. Og netop muligheden for at tilpasse julehjælpen, som man ønsker den, er særligt en god idé, når hjælpen henvender sig til trængte familier, mener Lars Lydholm. Blandt disse er det nemlig ikke usædvanligt, at der i øget grad findes særlige individuelle behov, der gør det svært at sammensætte en kasse, der passer til alle, fortsætter han.
”Det kan være, at de er ramt af sygdom eller forskellige diagnoser, som nogle gange kan være forbundet med særlige hensyn til mad og allergier. I sådanne situationer vil vi ikke diktere, hvad der skal være i julekurven. Det skal hverken være usselt eller pinligt at modtage hjælp, så alle børn kan få mad på tallerkenen til jul,” siger Lars Lydholm.
Frelsens Hær er langt fra den eneste hjælpeorganisation, der har valgt at gøre kurven til et kort. Også julehjælpen fra den kirkelige sociale hjælpeorganisation Blå Kors består af gavekort. Ét på 400 kroner, som kan bruges til Lidl, og ét på 200 kroner, som kan anvendes i en af Blå Kors’ genbrugsbutikker.
Hos Dansk Røde Kors bliver julehjælpen uddelt fra organisationens 193 lokale afdelinger. Blandt disse har størstedelen valgt, at julehjælpen består af et gavekort. Det fortæller Ziga Friberg, der er leder af familiearbejdet i Dansk Røde Kors.
”Fordi man har brug for en økonomisk håndsrækning, betyder det jo ikke, at man ikke gerne vil have lov at vælge, hvordan man fejrer jul. Vi har i mange år arbejdet med at gøre julehjælpen værdig. At give gavekort er et led i dette, og derfor indgik vi i 2010 et landsdækkende samarbejde med Coop, så de trængte familier helt frit kan vælge, hvad de vil have for deres julehjælp.”
Historisk set har modtagelsen af almisser til fattige og trængte altid været forbundet med stigmatisering, fortæller seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, Ditte Andersen.
”Udviklingen fra en julekurv med et indhold, bestemt af afsenderen, til et gavekort, som modtageren kan bestemme, hvordan skal bruges, kan man måske se som et skridt i retning af afstigmatisering på den måde, at man viser modtageren tillid,” fortæller hun.
Skiftet fra julekurv til gavekort kan også være et udtryk for en generel individualisering, fortsætter Ditte Andersen.
”Man kan se det som en del af tendensen til mere brugerinddragelse, hvor man siger, at folk selv bedst ved, hvad det er, de har brug for.”
Hos Dansk Røde Kors er gavekortet i modsætning til det, der uddeles af Frelsens Hær, ikke mærket. Her står det modtageren frit for, hvilke varer gavekortet til familiens jul på 800 kroner til Coop skal bruges på.
”Vi kontrollerer ikke, hvordan gavekortene anvendes, og i alle de år, vi har uddelt julehjælp, har vi aldrig erfaret, at hjælpen ikke anvendes efter hensigten. Vi har derfor ingen anledning til at betvivle forældrenes evne til at forvalte gavekortene på fornuftig vis,” fortæller Ziga Friberg.
Sidste år foretog Røde Kors en lille rundspørge blandt sidste års julehjælpsmodtagere. Her svarede 82 procent, at de brugte gavekortet til mad, mens 56 procent brugte det til gaver og 7 procent brugte noget af gavekortet til julepynt.
”I Røde Kors hører vi tit, at netop julen er et tidspunkt på året, hvor forældrene vil gøre næsten hvad som helst for at give deres børn en jul, der minder bare lidt om den, deres klassekammerater oplever,” siger Ziga Friberg.