Fra kuvøsebarn til teenager: Sophie 14 år

For tidligt fødte børn har større overlevelseschancer og klarer sig generelt bedre end tidligere. En af dem er Sophie, som Kristeligt Dagblad skrev om i 2000. Dengang vejede hun 960 gram. Vi er vendt tilbage til familien

Sophie Andersen, blev født for tidligt, vejede kun 800.gram. Bor i Næstved og har det godt, netop fyldt 14.år. Spiller violin og klaver. Foto: Leif Tuxen.

Da Sophie blev født den 18. februar 2000, blev hun med det samme lagt i kuvøse. Hun ankom tre måneder for tidligt, med fødder nøjagtig så små, som man kan se på siden her: kun 4,8 centimeter lange. Og så spinkel, at hendes far kunne sætte sin vielsesring på hendes overarm. I dag er Sophie vokset til en slank teenager på 14 år, der spiller violin, hører popmusik og læser fantasylitteratur.

Årligt fødes 4600 børn for tidligt i Danmark. Heraf er omkring 250 børn som Sophie født før 27. uge altså tre måneder før tid typisk med en fødselsvægt på under 1000 gram. Dem kalder man ekstremt for tidligt fødte.

Og det er ikke kun Sophie, der har udviklet sig positivt i de forgangne 14 år. Når det gælder for tidligt fødte børn født før 37. graviditetsuge er deres overlevelseschancer forbedret drastisk. Og de har også bedre odds for at klare sig godt selv med en meget lav fødselsvægt, fortæller professor og overlæge ved neonatalklinikken på Rigshospitalet Gorm Greisen:

LÆS OGSÅ: Sophie kæmpede sig frem gram for gram

Overlevelsen er steget lige så stille. Og vi kan se, at når overlevelseschancerne forbedres, falder risikoen for senfølger såsom lav intelligens og hjerneskade også.

Gorm Greisen har blandt andet i sin forskning sammenlignet børn født i begyndelsen af 1980erne med en fødselsvægt på under 1500 gram med børn født 10 år efter med en fødselsvægt på under 1000 gram. Og risikoen for skader var ikke højere, selvom børnene var meget mindre. De forbedrede resultater skyldes ikke alene mere avanceret teknologi. Det handler også om håndelag:

Sygeplejerskernes måde at håndtere de her børn på hvordan de lægger sonden, giver børnene mad og vender børnene betyder utroligt meget. Deres kompetencer på området har haft stor betydning for den positive udvikling, siger Gorm Greisen.

Gennem årene er der også sket en ændring i forældrenes holdning, fortæller han:

Da jeg begyndte at arbejde på det her område i 1980erne, ville forældrene gerne have en erklæring om, at barnet ikke skulle reddes for enhver pris. I dag er det mere almindeligt, at de spørger, om man dog ikke kan forsøge noget mere. Og giver udtryk for, at de godt kan leve med, at barnet får et handicap, siger Gorm Greisen, der tror, det dels skyldes, at vi bliver forældre i en senere alder ofte ved kunstig befrugtning.

Dansk Præmatur Forening blev stiftet samme år, som Sophie blev født. Dengang var der mest fokus på behandling og overlevelse, men siden er børnenes og familiernes trivsel kommet på dagsordenen, fortæller formand Elizabeth Pöckel. Hun er selv mor til tvillinger født ekstremt for tidligt i 2001:

Vi ser ikke så meget på, hvor mange der overlever, men hvordan de har det. Og det, vi kan mærke, er, at børnene som gruppe har det bedre. Og de seneste 14 år er billedet blevet mere nuanceret. Selvom for tidligt fødte og deres familier har nogle fælles træk og fælles oplevelser, siger man ikke længere om for tidligt fødte, at de er på en bestemt måde.

Forskningen har også kunnet skabe et mere positivt billede af for tidligt fødte. Blandt andet viser nogle af de seneste resultater, at mange indlæringsvanskeligheder og psykiske problemer udlignes med alderen.

Da jeg startede i foreningen, var der fokus på det sørgelige, alt det, der kan gå galt, og de kampe, man havde. Nu handler det mere om positive historier: alt det man har opnået, og hvordan man kan styrke børnenes udvikling, siger Elizabeth Pöckel.

Og selvom for tidligt fødte har større risiko for hjerneskade, spasticitet og indlæringsvanskeligheder, har både dansk og udenlandsk forskning vist, at for tidligt fødte af personlighed er mere imødekommende end gennemsnittet, fortæller Gorm Greisen:

Det var lidt en overraskelse for os man skulle tro, at de med en forhøjet risiko for at have skader på hjerne og på personligheden ville have større vanskeligheder i mødet med andre mennesker. Men den øgede tillidsfuldhed, vil jeg tro, skyldes den måde, man kommer de her børn i møde på, mens de vokser op: Som om det er fantastisk, at de rent faktisk er her.