En dag i det forgangne skoleår løste Lotte Borg Madsen, 19-årig elev på Holstebro Gymnasium, et sæt biologispørgsmål, hendes lærer havde givet hende. Opgaven var en del af en international konkurrence, men det tænkte hun ikke så meget over. Hun løste den, fordi det talte som en aflevering i forhold til hendes pensum i faget.
I juli måned befandt Holstebro-pigen sig så pludselig på Universidad Nacional de Rio Cuarto i byen Cordoba i Argentina som en af Danmarks fire deltagere ved den internationale biologi-olympiade. Lotte Borg Madsens svar på spørgsmålene var nemlig ikke bare gode – de placerede hende som en af Danmarks fire bedste gymnasieelever i faget.
Efter en pompøs åbningsceremoni – hvor nogle af de 185 deltagere optrådte i egnsdragter, mens danskerne nøjedes med hvide bukser, røde trøjer og studenterhuer – blev hun kastet ud i to dages praktiske biologiforsøg og en dag med teoretiske opgaver. Teorien klarede hun flot, mens et af hendes praktiske forsøg med at analysere en glukoseblanding kiksede. Det sidste var medvirkende til, at det ikke blev til nogen medalje til Holstebro-pigen.
"Det var meget spædende at være med, men mange af opgaverne handlede om udenadslære. Det gjaldt om at kunne huske, hvordan lige præcis ét molekyle ser ud. Jeg er mere interesseret i de større sammenhænge, for eksempel at økologi betyder meget for vi menneskers liv. Jeg bor 10 kilometer fra Limfjorden, og det er da vigtigt at vide, hvordan vi for eksempel sikrer den økologiske balance her," forklarer hun.
I en tid, hvor regeringen forsøger at gøre unge mere interesserede i naturvidenskab, hører Lotte Borg Madsen til mønstereleverne. Men i henhold til god dansk tradition trækker hun helst tingene lidt ned på jorden og begynder med at prøve at få journalisten til i stedet at interviewe Christian Medom Madsen, som fik bronzemedalje i Argentina. Angående hendes studentereksamens-gennemsnit tager hun den også med ro.
"Jeg fik ingen 13-taller, så det trækker jo lidt ned. Men jeg fik da 10,1. Så kan man blive alt," konstaterer hun uden den mindste antydning af pral.
Som absolut egnet til en hvilkensomhelst videregående uddannelse kunne hun straks kaste sig over et studium, men også i forlængelse af dansk tradition synes hun, det er bedst at trække vejret og prøve noget andet først.
"Jeg har brug for at modnes og få nogle andre oplevelser med i bagagen. Så jeg begynder med at tjene lidt penge, og efter jul tager jeg på gymnastikhøjskole i Ollerup. Jeg synes, det er forkert, når unge opfordres til at blive hurtigt færdige, for selvom man måske skal være akademiker, vil det være godt for ens evne til at kunne spille sammen med alle, at man har prøvet at arbejde i et supermarked eller har haft et rengøringsjob," siger Lotte Borg Madsen.
Når sabbatåret er ovre, vil hun dog være akademiker. Planen er at læse medicin og blive læge. Storesøsteren Mette læser allerede medicin på Syddansk Universitet, men måske vælger Lotte Borg Madsen Aarhus Universitet, for der skal de fleste af hendes venner læse.
"Biologi har været mit yndlingsfag, men især den del, der har med menneskekroppen at gøre, optager mig. Det har muligvis præget mig, at min mor er sygeplejerske, og at jeg siden jeg var lille har kunnet stille hende spørgsmål om kroppen," forklarer Lotte Borg Madsen.
I det danske gymnasium har der blandt elever har der været tradition for, at de elever, der klarede sig ekstra godt, lidt nedsættende blev kaldt stræbere. Den betegnelse har Lotte Borg Madsen også fået hæftet på sig, men mest i spøg.
"Jeg tror, holdningen til det at få gode karakterer afhænger af den klasse, man går i. Min klasse har været meget seriøs, og hvis nogen har klaret sig godt, har alle rost dem. Da jeg blev udtaget til olympiaden, syntes alle mine klassekammerater, at det var rigtig fint. Men de venner, jeg går til gymnastik sammen med, grinede lidt ad mig, for de kender kun helt andre sider af mig. Men der er ingen, der har sagt, at det er latterligt eller nørdet at være god til biologi," betoner hun.
Selv syntes Lotte Borg Madsen dog, at nogle af de andre deltagere i Rio Cuarto virkede en smule nørdede. For eksempel de kinesiske elitestudenter, som kommer fra en undervisningstradition med megen udenadslære:
"I Danmark gør vi ikke så meget ud af at tage ud i naturen og kigge på dyr og planter, så da jeg i Argentina fik nogle blade i hånden og skulle undersøge dem under mikroskop og skulle dissekere en musling, var jeg lidt på udebane. Og selv om jeg nu har stiftet bekendtskab med det, tror jeg ikke, jeg bliver én af dem, der tager ud og studerer fugle eller planter i naturen. Jeg synes, det er mere spændende at analysere vandmiljøplanen."