Prøv avisen

Fra rockerkrige til bandekonflikter

Hvor gadebander normalt er løsere organiseret end rockerne, er den nye bande Loyal to Familia organiseret efter, hvor de lokalt hører til. De 10 mest indflydelsesrige i banden får betegnelsen ”National”, der er inspireret af rockergruppen Bandidos’ opbygning. – Foto: .

Narkotika og kamp om kriminelle markeder er stadig i fokus under bandekonflikten i dag, men meget har ændret sig siden den første rockerkrig i 1980erne. I dag samarbejder og modarbejder rockere og gadebander hinanden på kryds og tværs

Et skud i nakken gjorde en 19-årig mand til endnu et offer for bandekonflikten. Torsdag aften den 11. april blev han skudt ned i Lundtoftegade på Nørrebro i København og ligger nu i koma. Politiet mener, at den 19-årige muligvis stod på vagt, da han blev fundet på et grønt areal mellem to blokke iført skudsikker vest og med en walkie-talkie.

I alt blev der afgivet over 30 skud, før angriberne flygtede til Gladsaxe i en sort Audi stationcar, hvor de satte ild til bilen. Skyderiet ligner et opgør mellem personer i bandemiljøet, men hvad motivet er, er politiet endnu ikke sikker på.

Mere viden om drabsmand og motiv fik politiet efter et skyderi for næsten 29 år siden. Om morgenen fredag den 25. maj 1984 blev 24-årige Henning Norbert Knudsen, også kendt som Makrellen, skudt ned foran sit hjem på Agerlandsvej på Amager. Makrellen var rockerpræsident for Bullshit, der var i krig med Hells Angels i 1980erne.

Lige efter drabet så Makrellens enke, Pia Soldthved Larsen, Jørn Jønke Nielsen fra Hells Angels cykle forbi. Men Jønke gik under jorden og gemte sig hos rockervenner i USA, før han i 1988 blev anholdt i Københavns Lufthavn. Han fik 16 års fængsel.

Ud over at der blev trukket mere end én gang på aftrækkeren i begge ovenstående skyderier, har meget ændret sig siden den første rockerkrig i 1980erne. Hvor 1980erne og 1990ernes rockerkrige var en rockergruppe mod en anden, står bandekonflikten i dag mellem mange grupperinger, der ændrer sig på kryds og tværs.

Samtidig er det blevet farligere for den almindelige borger, mener politiinspektør Michael Tingskov Ask, der er chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC.

Hensynsløsheden er blevet større, og der er flere skud mod civile. Vi har set flere såkaldte drive by-skyderier, hvor man kører ud og prøver at finde nogen fra en anden gruppe, og så skyder man i forbifarten, siger han.

LÆS OGSÅ: Hårdt mod hårdt: Sådan vil Venstre bremse banderne

Rockerne er umiddelbart ude af billedet i den nuværende konflikt, vurderer Michael Tingskov Ask. Mens tidligere konflikter har været tegnet af, at to klart definerede grupper kæmper mod hinanden, er billedet i dag mere mudret. Værebros Hårde Kerne, VHK, og Loyal to Familia BGP, også kendt som LFT eller Familia BGP, er hovedaktørerne i konflikten, men der er mange andre involveret. Banderne skifter medlemmer og konflikter så hurtigt, at det kan være svært for selv garvede politifolk at følge med i deres verden.

Når man først skyder på hinanden, er det spiralen uden ende. Når vi kigger tilbage, er det ikke sådan, at når A angriber B, så kæmper B tilbage mod A. Man har ikke stillet sig tilfreds med at vente på, at de andre kommer tilbage, men har måske angrebet, hver gang der var en chance for det, siger Michael Tingskov Ask, som derfor heller ikke kan give en simpel forklaring på, hvorfor bandekonflikten er eskaleret siden nytår.

Vi har grupperinger, der ligger i konflikt med hinanden og nogle af dem har gjort det i flere år. Konflikterne kan blive mindre, hvis de bliver trætte af at bekæmpe hinanden, hvis de finder ud af, at det er en dårlig forretning at bekæmpe hinanden eller hvis de mest krigeriske bandemedlemmer kommer i fængsel. Omvendt kan konflikterne toppe, hvis styrende bandemedlemmer kommer ud af fængslet, siger Michael Tingskov Ask.

De to første ofre for bandekonflikten var begge i kontakt med Værebros Hårde Kerne. Ifølge Michael Tingskov Ask går konflikten tilbage til 2011, hvor en 19-årig blev dræbt i Blågårdsgade på Nørrebro, og drabene på de to mænd handler sandsynligvis om hævn.

Selve hævnmotivet er ikke noget nyt set i forhold til rockerkrigene i 1980erne og 1990erne. Men hvor rockerkrigen i 1980erne var en tydelig krig mellem Bullshit og Hells Angels, og den store nordiske rockerkrig i 1990erne stod mellem Hells Angels og Bandidos, så er Værebros Hårde Kerne og Loyal to Familia langtfra de eneste bander i konflikten i dag.

Også bander i Køge har skudt mod hinanden, men i slutningen af marts stod Køge-banden Black Cobra og rockergruppen Bandidos frem og sagde, at de har indgået fred. En tredje konflikt er mellem banden Brothas, der har sit udspring i Mjølnerparken på Nørrebro, mod rockergruppen Bandidos, og en fjerde og ny konflikt er mellem Brothas og banden MOB Lunden, som hører til omkring Lundtoftegade på Nørrebro.

Men ikke nok med det:

Nogle gange ser man også interne opgør, hvor det ikke er A mod B, men A mod A, siger Michael Tingskov Ask.

På trods af interne opgør er der stadig regler i bandeverdenen, mener lektor på DPU Line Lerche Mørck, der forsker i marginaliserede unge og bandeuroligheder.

Loyalitet og fællesskab er kendetegnet for alle bandegrupperinger. Man skal ikke sladre, være en stikker eller tale med poliet. Men man skal stille op for hinanden. Rockergrupperne havde for eksempel en aftale om, at man ikke stjæler hinandens medlemmer, men i bandekonflikten er sådanne aftaler blevet brudt, personer og alliancer skifter rundt mellem mange parter, og det giver en masse ekstra konflikter, siger Line Lerche Mørck.

Strukturen hos banderne er anderledes end hos rockerne, mener Michael Hviid Jacobsen, der er professor i sociologi på Aalborg Universitet og forsker i bander.

I forhold til bikere, der har synlig identifikation, fast tilholdssted, hjemmesider og så videre, er flere af de andre grupperinger ikke nødvendigvis kendetegnet ved det. De har som regel ikke nogen officiel talsmand og optræder ikke i medierne, siger Michael Hviid Jacobsen og fortsætter:

Det, der kendetegner bandebilledet i dag, er, at det er præget af utrolig stor uforudsigelighed. Der kommer hele tiden nye konflikter og grupperinger, og der bliver indgået fredsaftaler, som ofte bliver brudt igen. Området og bandebilledet er meget anderledes end for bare fem år siden, fordi der nu er flere aktører på banen.

Men den nye bande Loyal to Familia, der er en sammenslutning af Blågårds Plads-grupperingen og bander fra Tingbjerg, Kokkedal og Skovlunde, er dog inspireret af rockerne i deres påklædning og opbygning. De bærer som noget helt nyt for bandemedlemmer nemlig rygmærker i form af sweatshirts, hvor der står bandenavnet Familia BGP og nedenunder det område, de tilhører.

Hos de 10 mest indflydelsesrige i banden står der National under bandenavnet. Loyal to Familia låner dermed struktur fra rockergruppen Bandidos, der er organiseret på samme måde. Og det er nyt for banderne, fordi de traditionelt har været løsere organiseret end rockergrupperne, hvilket de fleste også stadig er. Men på trods af den udadtil løse organisering har nogle af medlemmerne stadig væsentlig mere magt end andre.

Under sidste bandekrig mellem Hells Angels og forskellige lokalt funderede bander blev sidstnævnte beskrevet som indvandrerbander. Men ifølge Michael Tingskov Ask kan man ikke bruge det udtryk længere. Gadebanderne har stadig overvægt af personer med anden etnisk baggrund end dansk, modsat rockerne, der har flest etniske danskere. Men der er også etniske danskere i gadebanderne og personer af anden etnisk herkomst i rockergrupperne.

Samtidig er der kommet en aldersforskel mellem rockerne og gadebanderne. Hvor rockerne var unge i 1980erne, for eksempel var Makrellen fra Bullshit kun 24 år, da han blev dræbt, så har det rykket sig, mener Line Lerche Mørck.

Rockerne er blevet ældre, og det har stor betydning for, hvordan man agerer. Rockergrupperne er mere organiserede, og man skal ikke træde ud af gruppen og hævne, uden at det er i enighed med lederen, siger Line Lerche Mørck.

Og netop hævnen er anderledes hos gadebanderne, der også kæmper internt og hævner sig på kryds og tværs. Men kampen mellem rockerne og gadebanderne er den samme: Det drejer sig om territorier, narkotika og kriminalitet. Ligesom rockerkrigen i 1980erne handlede om, at Bullshit prøvede at kontrollere hashmarkedet på Christiania, så handler bandekonflikterne i dag blandt andet om, hvilken gruppering der kan sælge narkotika fra et bestemt område. Men også hævn, konflikter om kvinder og ære spiller ind i den bandekonflikt, der stadig ikke har set sin ende.