Fra svagbørnskoloni til fællesskabsferie

I over 100 år har danske børn kunnet komme på feriekoloni i en del af den lange skolesommerferie. Men hvor tilbuddet begyndte som hjælp til de fattige og udsultede, er nutidens kolonier en del af velfærdsstatens tilbud til alle

Dette billede af kartoffelskrællende drenge fra Svagbørnskolonien Nordstrand i 1951 afspejler en tid, hvor sommerens koloniferie i høj grad handlede om at give fattige børn sol og sul på kroppen. –
Dette billede af kartoffelskrællende drenge fra Svagbørnskolonien Nordstrand i 1951 afspejler en tid, hvor sommerens koloniferie i høj grad handlede om at give fattige børn sol og sul på kroppen. –. Foto: .

Feriekoloni, en samlet Mængde, i Alm. c. 40 fattige, men raske Skolebørn, der, fordi de ikke har kunnet anbringes enkeltvis, samles til gratis Sommerferieophold 2-3 Uger under Lærertilsyn paa en Højskole e.l. ell. i et dertil opført Feriehus paa Landet ... I nær Forbindelse med F. staar Friluftskolonierne, beregnede paa svagelige Børn, en Slags Sanatorier, hvor Børnene opholder sig et Par Maaneder for gennem meget rigelig Ernæring og stadigt Ophold i Luften at styrkes til Skolearbejdet.

LÆS OGSÅ: Vi skal målrette hjælpen mod dem, som har det svært

Meget er sket i den danske velfærdsstat siden Salmonsens Konversationsleksikon i 1918 med disse ord beskrev den ferieform, som denne artikel handler om. Feriekolonien var opstået i Danmark i 1899, da Københavns Lærerforening tog initiativ til, at svagelige københavnske arbejderbørn kunne komme væk fra stenbroen og ud i lys og luft.

Under den store lockout i 1899 kunne de københavske lærere se, at børnene bare rendte på gaden, og det begyndte med, at én lærer tog på vandrerhjem med en lille gruppe børn. Det var en stor succes. Siden voksede det stille og roligt, og hen ad vejen blev der etableret egne kolonier, fortæller Søren Freiesleben.

Han er leder af Københavns Lærerforenings Kolonier, som her 114 år senere fortsat sender københavnske børn på koloni i sommerferien. I dag råder man over 31 kolonier landet over, og omkring 3500 børn skal der på sommerferie. Men i dag hjælper kommunen med finansieringen, betegnelsen svagbørnskoloni bruges ikke længere, og opfattelsen af, at tilbuddet kun bør gælde de fattigste og svageste, er droppet.

I gamle dage handlede det om, at børn fra de nederste sociale lag skulle af sted for at få lidt sol og sul på kroppen. Men dengang som nu handlede det også om, at børnenes sommerferie var længere end forældrenes, og at børnene derfor manglede noget at lave, mens forældrene fortsat skulle arbejde, forklarer han.

Feriekolonier var kun et af de tilbud, som de foretagsomme lærere fik etableret for arbejdernes børn. Derudover var der ferieophold på landet, som blandt andre skoleinspektør Christian Østrup formidlede tusindvis af københavnerbørn af sted på i årene 1933-60. En anden skolemand i branchen var Gabriel Jensen, som arrangerede ferieudflugter. Han døde i 1924, men lægger stadig navn til udflugterne.

Især i 1930erne, da krisen kradsede i Danmark og arbejderbefolkningen var hårdt ramt, voksede behovet for koloniophold, og formålet var helt bogstaveligt at fede børnene op og give dem en uge i en mere frisk luft end den, man indåndede i de inderste baggårde i de københavnske brokvarterer.

I dag er opfedningen definitivt strøget af programmet, og i stedet tilbyder kolonierne en oplevelse i fællesskab med hinanden og de frivillige lærere eller lærerstuderende, som for en beskeden aflønning stiller sig til rådighed for børnene. Aktiviteterne på kolonien er meget op til lærerne selv, men så godt som alle kolonier ligger ved skov og strand, så badning, naturoplevelser, lejrbål, natløb og en afslutningsfest hører til de klassiske aktiviteter.

Nogle af de 31 kolonier har tilmed specialiseret sig, så børn med særlig interesse for idræt, naturen, teater eller dyr har kunnet vælge et specialtilbud.

Ifølge Søren Freiesleben er der for eksempel stor interesse for at komme på dyrekoloni i Rørvig, hvor børnene kan passe geder, hængebugsvin og kaniner samt aflægge den nærliggende rideskole et besøg.

Og indtil sidste år har vi også haft en koloni med temaet tab og vind, hvor børn, der vejer for meget, kunne lære om sund kost og dyrke motion. Det understreger, at temaet ikke længere er opfedning, siger Søren Freiesleben.

Men selvom danskerne er et meget rigt og velnæret folk i 2010erne sammenlignet med 100 år før, så påpeger Søren Freisleben, at missionen om at hjælpe de fattigste familier fortsat giver god mening.

Cirka hvert syvende barn på kolonierne har fået friplads, fordi forældrenes samlede husstandsindkomst er under 250.000 kroner om året. Så selvom mange danske middelklassebørn flyver og farer i ind- og udland, er der fortsat børn i Danmark, for hvem feriekolonien er det eneste tilbud om at komme væk hjemmefra i sommerferien.

Jeg havde en oplevelse med en mor, der havde meldt sit barn til en feriekoloni, men ville melde fra igen, fordi hun ikke havde råd. Hun var alene med sit barn og tjente 137.000 kroner om året, men hun var ikke klar over, at det kunne give en friplads, fortæller han og tilføjer:

Min oplevelse er, at andelen af danskere, som er for fattige til at kunne betale en sommerferie for deres barn selv, er vokset. Som middelklassedansker, der har råd til det hele, kan man godt skamme sig lidt. Men så varmer det om hjertet at kunne tilbyde nogle af børnene en uge på koloni.

På skovkirkegården står det enhver frit at tilrettelægge begravelsen, som de ønsker. Hvad enten det er en religiøs begravelse, ateistisk eller hedensk.
På skovkirkegården står det enhver frit at tilrettelægge begravelsen, som de ønsker. Hvad enten det er en religiøs begravelse, ateistisk eller hedensk. Foto: .