Da Ali Bako en augustdag i 2018 ankom til Tølløse Privat- og Efterskole, var det med sved på panden. Fem år forinden var han flygtet fra Syrien. Og efter to år i dansk folkeskole var hans karaktergennemsnit for lavt til at begynde på en ungdomsuddannelse, og han kæmpede endnu med at lære dansk.
”Jeg var urolig. Jeg kendte ingen på efterskolen. Men allerede fra første dag kunne jeg se, at de andre havde det på samme måde som mig,” siger Ali Bako, der i dag er 20 år gammel.
Et år på efterskole viste sig at være den helt rette beslutning.
”Det var det bedste, jeg kunne gøre for mig selv. Jeg har udviklet mig rigtig meget fagligt og personligt. Jeg er blevet mere social, og jeg er ikke længere bange for at komme tæt på andre mennesker,” siger han.
Ali Bako er ikke et enestående tilfælde. Omkring 500 unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund begynder hvert år på efterskole i Danmark. Og for de elever giver et efterskoleår ofte udbytte både sprogligt, fagligt, socialt og personligt. Derudover kan det skabe indsigt i det danske samfund og danske traditioner. Det viser en rapport udarbejdet af Als Research for Efterskoleforeningen i juni 2018, som er den nyeste forskning på området.
Flere end 50 efterskoler reserverer årligt særlige pladser til unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund. De bliver dog ikke altid besat, da det kan være en udfordring at få kontakt til elevgruppen, forklarer Brian Ovesen, der er forstander på Frijsenborg Efterskole. Her har man de seneste 15 år arbejdet målrettet på at optage flere flygtninge- og indvandrerelever.
”De kommer sjældent af sig selv. Mange efterskoler kan melde udsolgt flere år i forvejen, og der er integrationseleverne måske ikke engang kommet til landet endnu, så man bliver nødt til at tilbageholde nogle pladser. Ofte ved de eller deres forældre heller ikke, hvad en efterskole er,” siger han.
På Frijsenborg Efterskole laver man derfor blandt andet arrangementer, hvor forældre kan komme ud og lære om, hvad efterskoler er.
Det var Ali Bakos UU-vejleder, der første gang introducerede ham for idéen om at tage på efterskole.
”Jeg havde ikke hørt om det før. Og ingen af mine venner eller nogen, jeg kendte, havde gået på efterskole. I 8. og 9. klasse blev jeg udsat for meget mobning. Så jeg var bekymret for at begynde et nyt sted, hvor jeg skulle være der både dag og nat,” siger han.
De første måneder var det svært for ham at blive en del af fællesskabet på efterskolen.
”Jeg var altid på mit værelse, for jeg turde ikke at gå ned og være sammen med så mange mennesker. Jeg var bange for, at nogen ville indlede en samtale med mig, og at jeg ikke ville være i stand til at svare. Men min teamleder blev ved med at hjælpe mig og motivere mig. Han gav aldrig op. Og efter fire-fem måneder begyndte jeg selv at tage initiativ til at snakke med de andre,” siger Ali Bako.
At det kan være hårdt for de unge i begyndelsen, kan Brian Ovesen godt genkende fra sine egne elever.
”I begyndelsen er det ofte meget svært for dem. Men der ligger som regel en stor vilje for, at det skal lykkes. Mange af dem er forberedte på, at man skal knokle for det. Og det bliver ganske ofte en ret succesfuld historie,” siger han.
Også på Hårslev Efterskole ender et efterskoleår for flygtninge- og indvandrerelever tit med at være vellykket, siger forstander Rasmus Bjørn.
”Vi har rigtig gode erfaringer med det. Flere har dårlige danskkundskaber, og der kan også være kulturforskelle – men som regel er de ikke så store, og eleverne bliver næsten altid en del af fællesskabet. Vi har haft nogle enkelte, der er kommet med traumer, der var større, end hvad vi kunne håndtere,” siger han.
Også for de etnisk danske elever er det givende at have elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund på efterskolen, mener Christian Hougaard-Jakobsen, forstander på Midtsjællands Efterskole. Her har man i 20 år lavet opsøgende arbejde, og de fire reserverede pladser på skolen bliver hvert år besat.
”Vi har taget et meget bevidst valg om, at vi gerne vil have, at efterskoleflokken repræsenterer en hel ungdomsårgang. Det er rigtig sundt for et efterskolehold at møde unge fra forskellige miljøer. Det udbreder rummelighed og imødekommenhed begge veje,” siger han.
Det kan Brian Ovesen nikke genkendende til.
”Det kan virkelig udvide perspektivet hos vores etnisk danske unge, der måske trænger lidt til det,” siger han.
Selvom han ikke er tvivl om, at det er positivt for hele elevflokken, ved han også, at det kræver arbejde og ressourcer at have elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund på efterskolen. Især efter den forhenværende regering fjernede det daværende tilskud til efterskoleophold for elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Det betyder, at antallet af statsstøttede stipendier til denne gruppe er faldet fra 210 i skoleåret 2018-2019 til 65 stipendier i skoleåret 2020-2021 og 68 nationale stipendier dette skoleår. Men på Frijsenberg Efterskole har man valgt at blive ved med at optage lige så mange elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund som før.
”Det er en stor prioritering at tage, og man skal gøre det, fordi man får en glæde ved, hvad det kan tilføre elevholdet. Det er vigtigt at have et ressourceberedskab klar, for eleverne kan ikke klare det alene, så der skal kæmpes sammen med dem som personale,” siger han.
Ali Bako er ikke i tvivl om, at efterskoleopholdet var arbejdet værd.
”Efter et år var jeg en helt anden person. Hvis ikke jeg var begyndt på efterskole, havde jeg ikke været der, hvor jeg er nu,” siger han.
For ham blev det blandt andet springbrættet til en gymnasial uddannelse, som han netop har gennemført, og tidligere i denne måned begyndte han at læse til sygeplejerske.