Francisco Franco Bahamonde, diktatoren, der styrede Spanien med hård hånd i næsten fire årtier, var militærmand til fingerspidserne.
Det var ved hjælp af militæret, at kupmagerne med "el Generalísimo" i spidsen kunne sætte sig på magten efter Den Spanske Borgerkrig, der sluttede i 1939. Og det er i militæret, at hans minde er blevet holdt mest i hævd efter hans død i november 1975 og den efterfølgende overgang til demokratiet i Spanien.
Nu falder dog også denne bastion for den afdøde caudillo eller fører.
Næsten 34 år efter hans død har den socialistiske forsvarsminister Carme Chacón givet ordre til, at også de mindesmærker for diktatoren og hans styre, der findes på militære områder, skal fjernes, inden året er omme.
Beslutningen er taget i henhold til den såkaldte lov om den historiske hukommelse, som den socialistiske regering fik gennemført i 2007. Ifølge den skal de offentlige instanser fjerne alle statuer, mindeplader og navne på gader og pladser, der hædrer sejrherrerne i borgerkrigen og det efterfølgende udemokratiske regime.
Loven brød med en gammel, stiltiende pagt mellem de politiske fløje om at glemme fortidens stridigheder under borgerkrigen og rædslerne fra det fascistiske diktatur.
Derfor er processen gået langsomt, men alligevel støt. Myndighederne har efterhånden fået flyttet alle statuer i det offentlige rum til depoter, flere gange i nattens mulm og mørke eller under dække af vejarbejde eller facaderestaureringer for at undgå problemer. På lokalt plan er selv de mest modvillige byråd efterhånden gået i gang med at finde nye, mere neutrale navne til de omstridte gader og stræder.
Inden for kasernemurene har regeringen dog lige ventet lidt længere, før den tog det sidste skridt, til Franco-nostalgikernes nervespidser var blevet sløvet lidt igen.
Ifølge Constantino Méndez, der er generalsekretær i landets forsvarsministerium, eksisterer der fortsat omkring 300 mindesmærker fra Franco-tiden på militære områder. Det drejer sig om alt fra inskriptioner over indgangsportaler til buster og store rytterstatuer.
En af de mest kendte og omstridte statuer af diktatoren står i den nordafrikanske enklave Melilla.
Det var her, Franco i 1920'erne skabte sig et navn som officer under kolonikrigen i Rif-området i det nordlige Marokko og blandt andet forsvarede byen mod angreb fra oprørsstyrkerne. Og det var her, at militærkuppet, der ledte til Den Spanske Borgerkrig, tog sin begyndelse den 18. juli 1936. Byen er stadig hovedkvarter for det spanske elitekorps, legionen, som blev grundlagt af Francos kampfælle José Millán Astray.
En anden stor rytterstatue står i den indre gård i hovedkasernen i Valencia, der var et af hovedkvartererne for det militære kupforsøg i 1981, hvor en gruppe militærfolk forsøgte at skrue tiden tilbage til før demokratiet. Et forsøg, der hurtigt blev forpurret ved kongens standhaftige indgriben.
Når mindesmærkerne er fjernet fra de militære områder, forventer og håber mange, at regeringen vil kaste sit blik på Francos store mausoleum i De Faldnes Dal, nord for Madrid.
I denne monumentale kirke, der blev bygget af politiske fanger efter borgerkrigen, ligger diktatoren begravet på ærespladsen lige ved siden af alteret.
– Det er mangel på respekt for diktaturets ofre, at de gennem deres skatter tvinges til at betale for mausoleet for en militær kupmager, der stod bag drabet på titusinder af mennesker, som Foreningen for genskabelse af den historiske hukommelse har udtrykt det i en pressemeddelelse.
Foreningen håber derfor, at regeringen giver diktatorens knogler til hans familie, så de kan begrave dem på den lokale kirkegård. Derefter skal monumentet omdannes til museum.