Prøv avisen

Fransk mindested for faldne sønderjyder

94-årige Kai Bosack blev født under Første Verdenskrig, hvor både hans far og morbror fra Haderslev ufrivilligt blev indkaldt til den tyske hær. Morbroderen faldt og er nu nævnt på de nye mindetavler (i baggrunden) på den nyindviede sønderjyske kirkegård i Braine. – Foto: Daniel Øhrstrøm.

Den sønderjyske kirkegård i Haderslevs franske venskabsby, Braine, blev i lørdags efter at være blevet renoveret for et millionbeløb genindviet under overværelse af blandt andre prins Joachim

I lørdags blev den sønderjyske kirkegård i Braine i Nordfrankrig genindviet. Nu er alle 5333 faldne sønderjyske soldater under Første Verdenskrig nævnt på mindetavler her.

Alle venter på prins Joachim, da en rank 94-årig sønderjyde pludselig træder ud af en bil i den lille nordfranske by Braine.

Det var dog fantastisk. Det er Kai Bosack. Han er en gammel modstandsmand, der var med som soldat i Haderslev den 9. april 1940, da flere af hans venner blev dræbt, hvisker Haderslevs borgmester og formanden for Den Sønderjyske Fonds Mindelegat, Jens Christian Gjesing, mens den gamle mand nærmer sig med stædige skridt støttet til sin rollator og sin gråhårede søn.

Kai Bosack er iført sit bedste tøj med to store medaljer på sin blazer, ligesom flere af de yngre franske og danske krigsveteraner, der allerede står klar med deres faner for at fejre genindvielsen af den sønderjyske kirkegård her i Haderslevs venskabsby Braine. Og Kai Bosack smiler stort, da han ser, hvor mange der er mødt frem i solen.

Kirkegården, som nu er blevet gennemrenoveret for 1,5 millioner både offentlige og private støttekroner, har længe været et rejsemål for pårørende til faldne sønderjyske soldater under Første Verdenskrig. Og den blev allerede oprettet her side om side med den franske soldaterkirkegård umiddelbart efter krigen.

Selv blev Kai Bosack født, to måneder inden Første Verdenskrig fik en ende. Men hans far og morbror var blandt de unge sønderjyske mænd, der blev tvunget i tysk uniform, fordi Danmark havde tabt Slesvig i 1864.

Faderen overlevede Første Verdenskrig i en fransk fangelejr, som han undslap fra i 1918, mens morbroderen faldt, og han er dermed blandt de 5333 navne, der står på de store nye glasplader, der netop er blevet sat op på endevæggen af den lille kirkegård.

LÆS OGSÅ: Kong Christian X og hans heste

Det er helt overvældende, at jeg skulle få lov til at opleve dette, siger Kai Bosack rørt, da han finder sin morbrors navn. Lidt efter smiler han igen. For nu begynder det sønderjyske militærorkester SMUK at blæse i deres musikinstrumenter, idet prins Joachim ankommer.

Med dansk-franske forældre og et stærkt forhold til sin nuværende hjemegn Sønderjylland er prins Joachim både ydmyg og glad for at få lov til at indvie kirkegården, fortæller han i sin tale på både fransk og dansk.

For de fleste danskere er Første Verdenskrig, selv når man har historien med sig, de andres krig. Men for sønderjyderne er det tabet af de unge. På det tidspunkt hvor krigen raser, er de en del af det tyske kejserrige, men deres hjerter er danske. En del af det tabte rige kom hjem til Danmark efter Første Verdenskrig, men de faldne kom ikke hjem. Og det er det, der går igen her. Her er ofre for en krig, der ikke var deres, siger prins Joachim til Kristeligt Dagblad.

Selv er prins Joachim meget berørt af at se mindetavlerne med de mange faldne sønderjyder.

Det er et meget fint mindesmærke, der er blevet lavet her. Mens de franske soldater, der ligger på kirkegården ved siden af, er faldet i forsvaret for deres land, var de faldne her ufrivillige i sjælen. De faldt i aggressionen mod franskmændene, men ikke i deres egen sag. Og det er meget smukt, at de har fået plads som våbenbrødre blandt de franske faldne, selvom de reelt har skudt på hinanden. Det, synes jeg, siger meget om den franske sårheling efter Første Verdenskrig, hvor man har sagt, at de faldne sønderjyder ikke bare skulle skubbes ud til siden, men at de skulle ligge her sammen med dem, siger Prins Joachim.

Det er Inge Adriansen, der som museumsinspektør på Museum Sønderjylland har stået i spidsen for at registrere de mange faldne sønderjyder. Og hun mener selv, at mindetavlerne i Braine vil få stor betydning i fremtiden.

I mange år har kirkegården i Braine fremstået som et slags mindested for efterkommere til de faldne sønderjyske soldater. Men mange er blevet skuffede, når de har set, at her kun er begravet 79 danskere. Men det har vi rådet bod på ved at skrive samtlige navne på mindetavlerne, så kirkegården her vitterligt kan blive et mindested for alle de faldne sønderjyder, siger Inge Adriansen.