Der bør være fokus på forholdene for de socialt udsatte og fattige i Danmark. Vi har en lovgivningsbestemt fattigdom, og den er ikke tilfældig, den er bevidst valgt af politikerne. Selvfølgelig for at få folk i job, men de har altså nedsat ydelserne. Og det kan vi mærke i vores arbejde. Vi har med fattige familier at gøre, og de er blevet ramt af de stramninger, der er blevet lavet med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det skaber uværdige forhold.
Der er en fattigdom i Danmark, og de forringelser, man har skabt med de her ydelser, sætter folk i en uværdig situation. Og det er simpelthen vigtigt at få det løst, for det skader mere end det gavner. Det marginaliserer folk og giver helt andre problemer. Så den opstramning over for socialt udsatte er en væsentlig sag. Det har med fremtiden at gøre. Det er børn, der vokser op i fattige familier, der er ekstra pressede. Det kommer der en dårlig fremtid ud af, og derfor er det dårligt for samfundsøkonomien.
Helt konkret betyder det jo, at folk får færre penge udbetalt hver måned. Og hvis folk er faldet 1000 eller 1500 kroner, er det måske halvdelen af deres madbudget. Man tror, det er løgn, men der er familier i Danmark, for hvem det er svært at få nok mad. Det er familier, der bliver marginaliserede, børnene kan ikke tage med til fødselsdag og have en gave med. Det er konkrete hverdagsting, der bliver sværere, og det har konsekvenser. Vi er alle enige om, at det er det bedste, hvis de finder et job. Men nogle lever med en diagnose, og når du presser dem så meget økonomisk, tager det hele deres opmærksomhed. Så er der ikke overskud til at flytte sig. og når du presser børn, risikerer børn at komme ind i samme dårlige cirkel. Det er ikke nogen politikeres ønske, men konsekvensen af den førte politik rammer dem her. Kontanthjælpsloftet har skabt få hundrede arbejdspladser, men sendt tusinder ud i fattigdom. Regningen for fremtiden er større end besparelsen. Det er skidt for samfundsøkonomien og har store menneskelige konsekvenser. Det er en væsentlig sag.