Danskernes sproglige dannelse er hastigt på retur i disse år. Mens der gøres meget for at fremme engelskkundskaber og sikre det danske sprog, er kendskabet til alle andre sprog i frit fald.
Sådan lyder advarslen fra en række sprogeksperter, herunder formanden for Dansk Sprognævn, engelskprofessor Niels Davidsen-Nielsen.
Tysk og fransk er ved at have status som eksotiske småsprog. Det er dybt foruroligende, at de store europæiske sprog ikke er mere inde i billedet, siger han.
Ifølge Niels Davidsen-Nielsen strider den ensidige danske satsning på engelsk imod EU's målsætning om, at alle EU-borgere skal beherske nationalsproget og to fremmedsprog.
Når jeg holder foredrag ude i Europa og bliver spurgt om danske forhold, må jeg svare, at mens der i Europa er en målsætning om flersprogethed, er målsætningen i Danmark kun tosprogethed, erklærer Niels Davidsen-Nielsen,
Ud over begrænsede ressourcer til sprogfagene er det især gymnasiereformens øgede fag-valgfrihed, som er årsag til problemerne. Regeringens sprogudvalg har således opgjort, at mens 41 procent af hver gymnasieårgang før reformen havde fået undervisning i to fremmedsprog ud over engelsk, er andelen styrtdykket til kun seks procent.
Også på universiteterne ses tilbagegangen i form af færre studerende og fag. Hans Lauge Hansen, leder af Institut for Sprog, Litteratur og Kultur på Aarhus Universitet, nævner som eksempel, at Aalborg Universitet har nedlagt undervisningen i fransk, Syddansk Universitet har afskaffet italiensk og spansk, og Copenhagen Business School er holdt op med at undervise i italiensk.
Sprogfagene er ved at lide kvælningsdøden. Der er en ensidig satsning på engelsk som globaliseringens sprog, men hvis det betyder, at alle andre sprog anses for uvæsentlige, er det ikke en åbning, men en indsnævring af danskernes horisont, siger han.
Formanden for Folketingets uddannelsesudvalg, Charlotte Dyremose (K), er enig i, at valgfriheden i folkeskole og gymnasium har ramt sprogfagene hårdere end ventet.
Det er et problem, og derfor kommer vi her i vinter til at se gymnasiereformen igennem og overveje, hvordan vi sikrer, at flere vælger sprogfagene. Det er problematisk, at så få vælger tysk, når Tyskland er vores største samhandelspartner, siger hun.
Charlotte Dyremose tilføjer dog, at det efter hendes mening er endnu vigtigere at sikre, at dansk fortsat anvendes som akademisk sprog inden for alle fag.
I dag åbner Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet, som skal sikre, at engelsk- og danskkundskaber er i top overalt. Bestyrelsesformand Jens Erik Mogensen, som også er leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, understreger dog, at de andre fremmedsprog også er vigtige.
Engelsk er det globale sprog, men som institutleder for otte andre sprog ved jeg, at det er vigtigt, at vi ikke kun ser verden gennem engelsksprogede briller, siger han.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
