Fremover skal man et år i fængsel: Regeringen skærper straffen for ulovlige omskæringer

Det er langt fra nok med en bøde eller betinget dom, hvis man ulovligt omskærer et barn. Derfor strammer regeringen sammen med en række af Folketingets partier nu lovgivningen

Fremover straffes omskæringer, hvor der ikke er en læge til stede, med fængsel i op til et år.
Fremover straffes omskæringer, hvor der ikke er en læge til stede, med fængsel i op til et år. Foto: Ritzau Scanpix/Iril.

Drengeomskæringer har i de senere år været været en af de varmeste værdipolitiske kartofler, og flere af Folketingets partier ønsker helt at forbyde rituel omskæring af drenge under 18 år. 

Særligt fyldte debatten meget i efteråret 2021, i hvert fald indtil statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Weekendavisen meldte ud, at Socialdemokratiet var imod et forbud. Kort efter kom Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, med samme melding. Da flere fritstillede medlemmer fra andre partier også var modstandere af en kriminalisering, var der altså ikke flertal.

Siden er Socialdemokratiet og Venstre gået i regering med Moderaterne, og nu bruger regeringen sit flertal til at skærpe straffen for ulovlige omskæringer. 

Lovforslaget blev førstebehandlet i folketingssalen i går og lægger op til, at det kan straffes med fængsel i op til et år, hvis en ikke-lægelig person udfører en omskæring. Strafferammen på et år skrives ind i autorisationsloven. Hidtil er ulovlige omskæringer blevet straffet med udgangspunkt i straffelovens paragraf 244 om ”simpel vold” eller den hårdere paragraf 245 om ”grov vold”. Ofte har domstolene udmålt straffen til blot at være en bøde.

Målet med lovstramningen er, at domstolene i langt højere grad end nu skal taksere lovovertrædelsen til et års fængsel, og at det ikke længere skal være muligt blot at slippe med en bøde.

Udover hårdere straffe vil man med lovændringen også styrke sundhedspersonales mulighed for at videregive oplysninger til politiet, hvis man har mistanke om, at der er foregået en ulovlig omskæring. Blandt andet så man ikke behøver at indhente forældrenes samtykke.

Venstres sundhedsordfører, Eva Kjer Hansen, henviste fra talerstolen til netop de lave straffe, da hun gav Venstres begrundelse for at bakke op om skærpelsen.

”Der har været eksempler på, at en person blev idømt en bøde på 25.000 kroner, der har været et andet på, at en person blev idømt tre måneders fængsel. Derfor er det med lovforslaget godt at få lagt op til, at straffen på et års fængsel i langt højere grad anvendes,” sagde hun. 

Udover de nævnte eksempler findes der også en sag, hvor lovovertrædelsen blev takseret til 40 dages betinget fængsel.

Omrejsende omskærere

Det er i Danmark lovligt at foretage rituelle omskæringer af drenge, hvis der er en læge til stede, som tager ansvaret for operationen. Men TV 2 kunne i 2021 i dokumentaren ”Omskæring bag lukkede døre” afsløre, at der findes ”omrejsende omskærere” uden lægelig uddannelse, som kommer til Danmark og foretager omskæringer af muslimske drengebørn.

Socialdemokratiets Camilla Fabricius henviste da også til, at det er den slags, man vil til livs.

”Vi har hørt skrækkelige historier om ulovlige omskæringer af helt små børn, hvor det er gået grueligt galt. Det kan og vil vi ikke acceptere, og det skal vi vise, at vi tager alvorligt,” sagde hun.

Også Moderaterne tilkendegav støtte til lovændringen.

SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, var imidlertid kritisk over for forslaget. Hun fremhævede blandt andet, at man allerede nu kan straffes for at foretage ulovlige omskæringer, ligesom lægefagligt personale i forvejen kan orientere politiet uden at have forældrenes samtykke.

”Hvis det er tilfældet, må man udlede, at store dele af lovforslaget burde være unødvendigt, og at der er et oplysningsbehov, snarere end et behov for yderligere lovgivning,” sagde hun.

Hendes kritik var mest af lovteknisk karakter, for hun understregede, at SF bakker op om ”alle stramninger, vi kan lave af omskæringer af drengebørn”.

Enhedslistens Peder Hvelplund erklærede sig enig i SF’s kritik. Desuden bekymrede det ham at skrive ordene ”ulovlig omskæring” ind i lovgivningen.

”Kommer vi så indirekte til at sige, at der kan foregå lovlige omskæringer af drengebørn af ikke-medicinske årsager?”, spurgte han med henvisning til, at Enhedslisten ønsker helt at forbyde rituelle omskæringer af drenge under 18 år.

Det Jødiske Samfund bakker op

Liberal Alliances sundhedsordfører Louise Brown tilkendegav, at partiet støtter forslaget, men kaldte det ”ikke vidtgående nok”. Hun brugte derefter en del af sin taletid på at plædere for et fuldkommen forbud mod rituel omskæring af drenge under 18 år:

”I vores optik er en omskæring af et barn at påføre det her væsen en skade, hvis der altså ikke er en medicinsk årsag.”

Danmarksdemokraterne, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti støttede alle forslaget, mens Nye Borgerlige ”som udgangspunkt” har samme intention.

Det Jødiske Samfund i Danmark bakker også op om hårdere straffe for ulovlige omskæringer.

”Lovforslaget er et udtryk for, at man fra regeringens side ønsker at gøre noget ved de ulovlige omskæringer, som jo er der, hvor problemerne er. Det støtter vi fuldt op om fra Det Jødiske Samfunds side,” siger formand Henri Goldstein.

Lovforslaget blev sendt til behandling i Folketingets Sundhedsudvalg og forventes vedtaget senere.