Prøv avisen

Fremtidens nyhedsmedier skaber fællesskaber

Danskerne zapper rundt blandt forskellige medier , når de henter nyheder. Men det er ikke indholdet, der bruges som kompas, konkluderer ny ph.d. -afhandling. Vi går efter stof, der tilvejebringer relationer med andre mennesker

TV, radio, aviser, sociale medier og digitale nyhedsbreve. I dag fosser nyhedsstrømmen ud fra et hav af forskellige kanaler og platforme og giver oceaner af muligheder, når vi ønsker at holde os opdateret om dette eller hint.

Og muligheden for at kunne zappe rundt behager tilsyneladende de fleste mediebrugere. Således viser en ny ph.d.-afhandling med titlen ”Gamle medier er også sociale. En kvalitativ undersøgelse af mediers rolle og betydning i brugernes hverdag”, at de fleste af os foretrækker at få vores daglige nyhedsfix mange forskellige steder fra.

”Nyheder er en del af alles diæter. Ingen, heller ikke de unge, som medierne ellers frygter, vender nyheder ryggen. Det er nyt, men ikke opsigtsvækkende, når min ph.d. viser, at brugerne blander og bruger medierne på kryds og tværs,” siger journalist og ejer af den journalistiske udviklingsvirksomhed Kontrabande, Søren Schultz Jørgensen, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling på Syddansk Universitet.

Men selvom moderne mediebrugere er zappere, er de ikke upåvirkelige. Snarere tværtimod. En af hovedpointerne i ph.d.-afhandlingen er således, at det sociale aspekt spiller en afgørende rolle i forhold til danskernes medievaner.

”Når jeg i min undersøgelse har bedt mennesker om at forklare, hvorfor de bruger et medie, så lægger de i langt de fleste tilfælde vægt på, hvem det er, de deler nyhederne med, og i hvilke situationer de gør det. Det interessante er, at vi som journalister går meget op i at skære vores historier på bestemte måder, men at brugerne af produktet hæfter sig ved noget helt andet, nemlig det sociale som noget meget konkret. Det handler om, hvem de kan have samtaler med om nyhederne – i familien, på arbejdspladsen, over telefonen, på Facebook og så videre,” forklarer Søren Schultz Jørgensen.

Fordi det sociale element har så stor betydning for nutidige mediebrugere må medierne tænke dette med ind i deres virke, hvis de vil overleve i en i stærkt presset branche. De fleste medier er således også allerede hoppet med på vognen og forsøger i forskellig grad at opfylde brugernes behov – når nyheds-historier lægges op på sociale medier som for eksempel Facebook og Twitter og spredes via disse kanaler, er det blandt andet et udtryk for en sådan tænkning. Men det er bare ikke nok, påpeger Søren Schultz Jørgensen.

”Relationer skal tænkes meget bredere end før. Selvfølgelig skal der være indhold på alle mulige platforme, men fordi brugerne gerne vil have en følelse af at høre til, skal der også tænkes på det fysiske møde med brugerne. Det kan være liveforestillinger, læsermøder, og debatmøder, hvor mennesker mødes om noget fælles, og hvor journalistikken faciliterer mødet,” siger han.

Når medierne samler deres brugerne, har det to hovedfunktioner. Naturligvis at man debatterer, under- holder, kritiserer og diskuterer, men i ligeså høj grad, at mediet får stillet sig selv ind i midten og får vist og overbevist folk om, at ”vi er jeres sted”. Mediet påtager sig dermed rollen som identitetsbærer og stifter af et fællesskab.

”I klassisk nyhedsforståelse spreder man nyhederne ud. Men nu er tiden til, at vi bliver nødt til at samle. I virkeligheden er det historien om omnibusavisen, som har eksisteret i 100 år, men som ikke mere kan tjene penge på at ville ud med så meget som muligt til så mange som muligt,” siger Søren Schultz Jørgensen.

I denne sammenhæng har nichemedierne en klar styrke, idet de allerede lever i kraft af deres status som identitets- og fællesskabsbærende. Derimod står de store medier foran massive udfordringer.

”De har det rigtig svært, fordi de skal forsøge at appellere til mange. Nichemedierne er skabt til grupperinger, men den brede samtale mellem københavnere og jyder, religiøse og ateister, hvordan får vi den ud i de brede kredse? Det er i en samfundsmæssig sammenhæng problematisk, at de medier, der gerne vil og skal ud til en bredere skare, har så svært ved at skabe fællesskaber,” siger Søren Schultz Jørgensen.J