Prøv avisen

Friskolebørn trumfer folkeskoleunger

Friskoleelever som disse på Bording Friskole klarer sig bedre i uddannelsessystemet end de børn og unge, som har gået på en folkeskole, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Unge, der har gået på friskole, er længere fremme uddannelsesmæssigt, end dem der har gået på folkeskole, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene kommer, kort tid efter at regeringen har annonceret, at der skal spares på området næste år.

Friskoleelever klarer sig bedre i uddannelsessystemet end de børn og unge, som har gået på en folkeskole.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er 87 procent af de elever, som forlod en friskole i 2006, enten i gang med eller har fuldført en uddannelse fem år efter. For folkeskoleelever ligger det på 81 procent.

LÆS OGSÅ
: Drop nedskæringerne af de frie grundskoler

Tallene viser også, at flere blandt friskoleeleverne er i gang med en bacheloruddannelse end blandt folkeskoleeleverne. Samlet set er 39 procent i gang med en bacheloruddannelse fem år efter grundskolen. Men for friskoleeleverne ligger det på 50 procent, mens kun 38 procent af folkeskoleeleverne er i gang.

Hos de tidligere folkeskoleelever er der omvendt flere, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse eller en professionsbachelor end blandt friskoleeleverne.

Blandt eksperterne er der uenighed om årsagen. Ifølge Christina Lüthi, leder af Nationalt Center for Viden om Friskoler, kan de frie grundskoler bedre støtte børnenes viden og udvikling, fordi de har nogle større frihedsgrader end folkeskolen.

"De er eksempelvis ikke tvunget til at lave elevplaner. Samtidig har de et større fokus på de bløde kompetencer. Eleverne på friskolerne lærer mere om at arbejde i fællesskab og om at lede et arbejde," siger Christina Lüthi til Altinget | Uddannelse.

Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, mener, at friskolernes succes skyldes ressourcestærke forældre.

LÆS OGSÅ: Mange nye "protest-skoler" i 2012

"Friskolerne skummer fløden, for de har elever med meget bevidste og engagerede forældre, der har valgt en bestemt skole. Det er rigtigt, at friskolerne performer bedre, men de har også et bedre råmateriale. Samtidig kan den enkelte friskole tillade sig at have en ganske speciel profil, hvor man er enige i lærergruppen om, hvad man arbejder hen imod."

Den forklaring køber Christina Lüthi fra friskolecenteret ikke.

"Der er kommet flere rapporter de senere år, der viser, at der ikke er nogen særlig forskel på den socioøkonomiske baggrund for friskolebørn og folkeskolebørn," siger hun.

Christina Lüthi henviser blandt andet til en AKF-rapport fra tidligere i år, der konkluderede, at forskellene i elevsammensætning var "signifikante, men ikke markante".

Tallene for fri- og folkeskoleevernes vej gennem uddannelsessystemet kommer netop, som en debat om besparelser på friskolerne er ved at blusse op igen.

"Er der tale om et bevidst ideologisk korstog med det uofficielle mål at reducere antallet af frie grundskoler?" spurgte en række friskoleledere i et fælles debatindlæg i Kristeligt Dagblad onsdag.

Og i dagens debatindlæg på Altinget Uddannelse er det Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening, der er ude med riven.

"Vi fatter ikke fornuften i, at regeringen i forslaget til finansloven for 2013 vil skære i tilskuddet til de frie skoler. På alle andre uddannelsesområder skal der tværtimod satses," skriver han og henviser til regeringens finanslovsforslag for 2013, hvor friskolerne er sat til at spare tre procent i forhold til i år.

Det skyldes, at man vil nedsætte den såkaldte koblingsprocent, der angiver, hvor mange midler friskolerne skal have per elev.

Tidligere fik friskolerne 75 procent af, hvad folkeskolerne fik. I år får de 73 procent og står det til regeringen, skal det tal sænkes til 72 til næste år. Da folkeskolerne i referenceåret for 2013 - 2010 - brugte færre penge end tidligere år, ender det med en besparelse på friskolerne på omtrent 800 kroner per elev.

Hos oppositionspartiet Liberal Alliance er man utilfreds med nedskæringerne.

"De nye tal viser jo, at friskolerne på næsten alle parametre klarer sig godt. Derfor bør vi ikke spare yderligere på friskolerne, for så vil forældrebetalingerne blive sat op, og færre vil vælge dem. Og hver gang en forælder aktivt vælger en friskole, så er det godt. Jeg vil have koblingsprocenten sat op. I første omgang til 75 procent," siger børne- og undervisningsordfører Merete Riisager.

Hun mener ikke, at friskolernes succes alene kan tilskrives forældrene.
"Der er en overfokusering på det med forældre. Det er evident, at friskolerne gør det bedre."

LÆS OGSÅ: Drop nedskæringerne af de frie grundskoler

Regeringspartiet Socialdemokraterne er mindre friskolebegejstret end liberalisterne i oppositionen.

"Jeg har ikke noget imod friskoler, men jeg ser gerne, at folk vælger folkeskolen. En del af forklaringen på de gode friskoleresultater er nok, at friskolerne har elever og forældre, der aktivt vælger dem. Når det er sagt, så er det her alligevel en af de besparelser, der smerter mig, og derfor håber jeg ikke, det bliver til noget. Jeg vil i hvert fald kæmpe imod ved forhandlingerne," siger Troels Ravn, Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører.

Som socialdemokrat vil du vel kæmpe for, at den endelige finanslov kommer til at ligge så tæt op ad din regerings forslag som muligt?

"Jeg er selvfølgelig loyal. Men os børne- og undervisningsordførere fra regeringspartierne går ikke ind for denne her besparelse."