”De frie skoler er vokset ud af Grundtvigs tanker. Som et redskab til at myndiggøre og skabe mere frihed. Men den frihed, som i hænderne på danske skoleledere, lærere og forældre bruges til at oplyse, anvendes desværre på andre skoler til at formørke.”
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) talte lige ud af posen, da han i sin åbningstale gav udtryk for sin bekymring for, at der på friskoler skal opstå parallelsamfund, hvor ”danske regler, love og normer kommer til kort i områder, der ikke er danske i deres værdisæt”.
På den baggrund bebudede statsministeren, at regeringen inden årets udgang vil sætte ind med en stribe nye indsatser. Af regeringens lovkatalog fremgår det, at der er planer om en ændring af friskoleloven, som skal ”styrke rammerne for tilsyn med de frie grundskolers overholdelse af friheds- og folkestyrekravet, herunder blandt andet ved at ændre den nuværende anmeldelsesordning til en godkendelsesordning ved oprettelse af nye frie grundskoler og en vurdering af personkredsen bag den nye skole”.
Men ifølge Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, bør regeringen overveje, hvordan den vil gribe en sådan godkendelsesproceduere an, for der er en risiko for, at det kan blive en slags sindelagskontrol, der på forhånd udelukker bestemte personkredse fra at oprette friskoler.
”Og så er paragraf 76 i praksis sat ud af kraft,” siger han med henvisning til Grundlovens bestemmelse om forældres frie valg af, hvordan deres børn skal undervises, så længe børnene får ”en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.
I øjeblikket er reglerne for oprettelse af nye friskoler, at en forældrekreds senest den 18. august skal skrive til Undervisningsministeriet og anmelde, at de i august året efter vil åbne en friskole. Samtidig betaler de 20.000 kroner. Senest den 1. februar indsender de skolens vedtægter og yderligere 10.000 kroner. Senest den 1. juni skal skolen have en adresse og en skoleleder. Det fremgår ikke af oplægget til lovændringen, hvornår i processen personkredsen skal vurderes, eller hvilke kriterier den skal vurderes ud fra. Men ifølge Peter Bendix Pedersen vil det være problematisk, hvis denne vurdering kan føre til, at en friskole slet ikke får lov at åbne.
”Jeg formoder, at det er muslimske friskoler, man er bange for. Men er der tale om en sikkerhedsgodkendelse af, om folk står i Politiets Efterretningstjenestes arkiver? Kan jeg ikke være med til at oprette en friskole, hvis jeg engang har stjålet 100 pakker gær i Brugsen, eller skal jeg være dømt for terrorisme for ikke at kunne godkendes?”, spørger Peter Bendix Pedersen, som håber at blive taget med på råd, inden den præcise lovtekst skrives.
Han understreger, at Dansk Friskoleforening støtter det krav, som et bredt politisk flertal står bag, som går ud på, at alle friskoler forpligter sig til at oplære deres elever til et liv i frihed og folkestyre i Danmark, men han insisterer på, at friskoler skal dømmes på deres handlinger – deres undervisning – og ikke de holdninger, som et medlem af forældrekredsen måtte have udtrykt.
Tilsvarende er han på skolernes vegne fortørnet over, at Socialdemokratiets integrationsordfører Dan Jørgensen i sidste uge i tv-udsendelsen ”Langt fra Borgen” på DR gav udtryk for et ønske om omvendt bevisbyrde i forhold til såkaldt muslimske friskoler. Skolerne skal pålægges at bevise, at de ikke har tænkt sig at modarbejde danske værdier.
Tidligere har S-formand Mette Frederiksen udtalt, at hun ønsker alle muslimske friskoler lukket. Også Dansk Folkeparti er tilhænger af en strammere kurs. Partiets undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, efterspurgte i august netop en lovændring som den, regeringen nu har i lovkataloget, Han udtalte dengang til Ritzau, at han håber, at lovændringen vil forhindre, at der oprettes nye muslimske friskoler. Dermed ser stramningen af friskoleloven ud til at have et stort folketingsflertal bag sig, allerede inden den er skrevet.