Friskoler har glemt Grundtvig, men følger hans idéer

Ulrik Overgaard har netop forsvaret en afhandling om grundtvig-koldske friskolers pædagogik. Han peger på, at traditionen består, selvom bevidstheden om den er ringe

Ulrik Overgaard har studeret, hvordan Grundtvig og Kold for over 150 år siden formulerede deres pædagogik for grundskolen. Derefter har han sammenlignet med, hvordan virkeligheden ser ud på danske friskoler anno 2009. --
Ulrik Overgaard har studeret, hvordan Grundtvig og Kold for over 150 år siden formulerede deres pædagogik for grundskolen. Derefter har han sammenlignet med, hvordan virkeligheden ser ud på danske friskoler anno 2009. --. Foto: Thomas Søndergaard.

Stadig flere forældre forsøger at få deres børn ind på en grundtvig-koldsk friskole. Skolerne er populære, fordi de dyrker det nære miljø, fællesskabet og den kristne kulturarv. Men hverken forældre eller skoler er særlig bevidste om, hvad grundtvig-koldsk pædagogik egentlig er.

Det konstaterer teologen Ulrik Overgaard, der netop har forsvaret en ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet om, hvordan nutidens friskoler forholder sig til traditionen fra N.F.S. Grundtvig og Christen Kold.

- Det er overraskende, hvor lidt man på skolerne relaterer sig til det grundtvigske. Mange af Grundtvigs begreber, for eksempel "det levende ord", anses for at være for højtravende, og skolerne er bange for at blive slået i hartkorn med den nationalistiske fortolkning af Grundtvig, forklarer Ulrik Overgaard.

Han mener, at den manglende traditionsbevidsthed svækker skolernes evne til at sætte ord på, hvad de kan og vil. Samtidig risikerer den at trænge dem i defensiven over for forældre, der efterlyser nogle af de mest moderne pædagogiske slagord.

- For eksempel er der i øjeblikket meget fokus på flow-teori og narrativ pædagogik. Der er et oplagt sammenfald mellem disse moderne begreber og mange af Grundtvigs tanker. Men hvis man ikke kender Grundtvig så godt, bliver man måske som lærer anfægtet. Dermed risikerer skolerne at lukke sig i en konservativ osteklokke, hvilket er meget ugrundtvigsk, siger Ulrik Overgaard.

Den svage traditionsbevidshed ændrer nemlig ikke ved, at han efter at have gennemført den mest omfattende ikke-ministerielle undersøgelse af friskolerne nogensinde konkluderer, at skolernes nutidige praksis stemmer udmærket overens med de skoletanker, Grundtvig og Kold gjorde sig i midten af 1800-tallet.

Selvom ordvalget er et andet, spiller gamle begreber som kristent menneskesyn, livsoplysning, frisind og forpligtende fællesskaber en central rolle.

- Forældre oplever det som positivt, at man for eksempel er tvunget til at stille op til arbejdsweekend på skolen. Mange er også glade for, at skolerne selv i fag som matematik bruger fortællingen som metode, forklarer Ulrik Overgaard.

Han tilføjer, at det også betragtes som et plus, at grundtvig-koldske friskoler ikke er bange for at præsentere eleverne for fadervor, salmesang eller andre elementer af den kristne tradition. I modsætning til kristne friskoler insisterer de dog på, at undervisningen ikke må være forkyndende, og at den enkelte elev har sin fulde frihed til at forholde sig til stoffet, som han eller hun vil.

Selvom skolerne har svært ved at sætte ord på den grundtvigske arv, har Ulrik Overgaard tydeligt kunnet se, at rummeligheden over for børn, der er anderledes, er større end på andre skoler. Samtidig kendetegner det skolerne, at Grundtvigs begreb frisind - at mennesket adskilles fra holdningen - trives, selvom det måske kaldes noget andet.

- Skolerne bruger skabt-heden, at alle er skabt af Gud, til at se alle mennesker som eksistentielt lige. Derimod kan de ikke lide begrebet tolerance, som ses som udtryk for ligegladhed og en opfattelse af, at alle synspunkter er lige gode, pointerer Ulrik Overgaard.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk