Det er med en vis ængstelse, at hundredvis af friskoler i denne weekend mødes til landsmøde for Dansk Friskoleforening i Kolding.
Nye beregninger fra Finansministeriet viser, at det vil koste landets 552 friskoler og private grundskoler 365 millioner kroner, hvis Socialdemokratiet får gennemført partiets forslaget om at sænke den såkaldte koblingsprocent fra de nuværende 76 procent til 71 procent.
Finansminister Kristian Jensen (V) betegner Socialdemokratiets forslag som ”katastrofalt” på baggrund af de nye tal.
”Man ville trække tæppet væk under en lang række af friskolerne, hvis man sænkede koblingsprocenten til det niveau, så det vil være en decideret katastrofe for de frie skoler,” siger Kristian Jensen.
Koblingsprocenten angiver, hvor stort et tilskud friskolerne modtager pr. elev, beregnet ud fra den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen tre år tidligere.
Også Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening, frygter, at Socialdemokratiet får magt, som partiet har agt.
”Det vil ramme skævt, fordi en stor skole i byen vil have nemmere ved at håndtere en nedgang end en lille skole på landet med 50 til 150 elever. I landdistrikterne er der ikke andre skoler at tage af, så det vil også ramme eleverne,” siger Peter Bendix.
Ser man alene på de 34 kristne friskoler, vil S-forslaget koste dem 22,8 millioner kroner. Det vil altså kunne mærkes på eksempelvis Brændstrup Kristne Friskole, der ligger nær Haderslev. Her kom man i 2018 ud med et mindre overskud, men hvis det statslige tilskud skæres ned, vil man miste op imod en halv million kroner årligt.
”Det vil blive sværere at få tingene til at hænge sammen. Skolerne tager generelt lavere skolepenge ude på landet end i byerne, fordi familierne ikke har så mange penge herude. Så for alle, der er lidt sårbare, vil det ramme hårdt,” siger skoleleder Ebbe Kaas.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) går så langt som at kalde Socialdemokratiets forslag for ”destruktivt”.
”Det vil være katastrofalt for de frie skoler, fordi det vil blive svært at holde et rimeligt kvalitetsniveau,” siger Merete Riisager.
Argumentet om at kvaliteten vil falde på friskolerne, kan man dog ikke genkende på Bylderup-Bov Friskole nær Aabenraa.
”Det vil være træls og påvirke os. Men jeg vil i hvert fald ikke stille mig op i hylekoret og sige, at det er en katastrofe, for det er decideret usandt,” siger skoleleder Ejnar Landkildehus.
Til spørgsmålet om regeringen kører skræmmekampagne, når finansminister Kristian Jensen og undervisningsminister Merete Riisager kalder S-forslaget for en potentiel katastrofe, siger Riisager:
”Nej, det gør vi ikke. For mig virker det som ren hævngerrighed i forhold til at ramme noget, som man betragter som borgerligt. Det, synes jeg, er meget ubehageligt. Jeg kan næsten ikke finde ord for det. Det er destruktivt,” siger Merete Riisager.
Til det angreb svarer Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind:
”Folkeskolen halter bagefter, når man sammenligner de to skoletyper på faglighed og trivsel. Derfor er der behov for en saltvandsindsprøjtning i folkeskolen og ikke en historisk høj statsstøtte af privatskolerne,” siger hun.
Den socialdemokratiske ordfører er dog mere lydhør over for de argumenter, som går på, at friskoler i landdistrikterne kan blive særligt hårdt ramt af et lavere statsligt tilskud:
”Vi mener, at der skal være skoler over hele landet, og derfor mener vi også, at friskoler på landet har en berettigelse, når folkeskolen er lukket. Der kan vi måske kigge på, om alle friskoler skal have samme koblingsprocent. Men vi har ikke en færdig model,” siger Annette Lind.
Spørgsmålet er også, om Socialdemokratiet overhovedet kan få de røde partier med til at sænke koblingsprocenten til 71 procent. Tidligere har Alternativet, Enhedslisten og SF åbnet for ændringer, men afvist at gå så langt som foreslået af Socialdemokratiet.
Marianne Jelved, folkeskoleordfører for Radikale Venstre, siger:
”Det er ikke vores politik at ændre på koblingsprocenten. Det er vigtigt, at de private skoler ikke bliver eksklusive, men stadig har en bredde,” siger hun.
Friskoleforsker og lektor emeritus Thorstein Balle vurderer da også, at Socialdemokratiet får svært ved at nå ned på målet om en koblingsprocent på 71.
”Der er ikke konsensus om det spørgsmål på venstrefløjen, så jeg kunne forestille mig, at det bliver vanskeligt for Socialdemokratiet at få deres forslag igennem. Men der er ingen tvivl om, at socialdemokraterne vil komme med forslaget. De mener jo, at det er i orden at have friskoler, men så skal man bare selv betale for det,” siger Thorstein Balle.