Friskoler: Skærpet tilsyn er stor ståhej for meget lidt

Regeringen har indført nye regler for friskoler og foreninger med den begrundelse, at der skal dæmmes op for ekstremistiske religiøse forkyndere. Men ifølge formanden for Dansk Friskoleforening kunne man også vælge at tale med skolerne

”Vi savner en mere præcis definition af, hvad demokratisk dannelse er. Hvis der skal føres tilsyn med, om skolen giver den til eleverne, synes vi også man skylder at skrive lidt mere præcist, hvad man mener,” siger Peter Bendix Pedersen, der er formand for Dansk Friskoleforening. Her ses han med elever på Køng Idræts-friskole i Glamsbjerg på Fyn. –
”Vi savner en mere præcis definition af, hvad demokratisk dannelse er. Hvis der skal føres tilsyn med, om skolen giver den til eleverne, synes vi også man skylder at skrive lidt mere præcist, hvad man mener,” siger Peter Bendix Pedersen, der er formand for Dansk Friskoleforening. Her ses han med elever på Køng Idræts-friskole i Glamsbjerg på Fyn. – . Foto: Claus Fisker/Scanpix.

Ud af alle danske grundskoleelever er det cirka 5000 eller 0,7 procent, der er elever på de 27 friskoler, der kan betegnes som muslimske eller arabiske.

Hvis undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) eller kirke- og kulturminister Bertel Haarder (V) er bange for, at 1, 3 eller 10 af disse skoler er under uheldig påvirkning af ekstremistiske religiøse forkyndere, kunne de sige ja tak til et møde med skolerne. I stedet har de valgt at ændre lovgivningen vedrørende alle friskoler og foreninger i Danmark.

Og ifølge Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, er de nye stramninger af tilsynet med friskoler og de kommunale tilsynsregler for foreninger ”et stort slag i bolledejen” i forhold til, hvor få indgrebet egentlig er møntet på.

”For mig at se er der mest tale om symbolpolitik. Det er ganske få skoler og elever, ændringerne vil få betydning for, og de fleste af stramningerne er da også mere præciseringer af de allerede gældende regler. Vi har forud for aftalen inviteret de to ministre til at tage et møde med lederne af de 25 muslimske friskoler, som hører under Dansk Friskoleforening, så parterne sammen kunne finde løsninger. Men det har de desværre ikke kunnet afse tid til, inden de indgik en politisk aftale,” siger Peter Bendix Pedersen.

Aftalen blev i går indgået mellem et bredt folketingsflertal på seks partier og kommer i forlængelse af en aftale så sent som den 18. marts i år, hvor friskoleloven også blev strammet.

I begge tilfælde har den erklærede hensigt været at dæmme op for yderligtgående muslimske kræfter som dem, der blev beskrevet i TV 2’s dokumentarudsendelser ”Moskéerne bag sløret”. Og i begge tilfælde har de politiske ledere lagt stor vægt på, at nu skærpes tilsynet, og nu sikres det, at eleverne lærer danske demokratiske værdier.

Men hvis man går dybere ned i substansen af de to omgange lovstramninger, er det ikke helt klart, hvor stor en forandring der reelt er tale om. Der er således ikke ændret på friskolernes fundamentale ret til selv at vælge den tilsynsførende, som skal føre den jævnlige kontrol med, om undervisningen står mål med folkeskolen.

Aftalen fra marts indførte et krav om, at eleverne skal lære ”demokratisk dannelse”. Det er svært at se som et overgreb på skolerne, men også svært at se det som en stor forandring, når formålet med hele friskolens virke i forvejen var at ”forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”

I forbindelse med gårsdagens aftale fremhæver Ellen Trane Nørby, at hvis en friskole i forvejen er under skærpet tilsyn for ikke at leve op hertil, bliver der nu bedre mulighed for, at et statsligt tilsyn kan følge med og gribe ind, hvis der for eksempel ikke undervises i ligestilling. Desuden gælder muligheden, hvis man fra statsligt hold vurderer, at en friskole ”udviser risikoadfærd” i forhold til ikke at opdrage eleverne til demokrati og ligestilling.

”Hidtil har det været den statslige tilsynsførendes egen opgave at finde ud af, hvor tit skolen skal have et uanmeldt besøg. Nu bliver det beskrevet, at det skal foregå en gang i kvartalet. Det kan vi som forening ikke have et problem med, for ingen er mere interesseret i, at tilsynet fungerer, end vi er,” siger Peter Bendix Pedersen.

”Men vi savner en mere præcis definition af, hvad demokratisk dannelse er. Hvis der skal føres tilsyn med, om skolen giver den til eleverne, synes vi også man skylder at skrive lidt mere præcist, hvad man mener,” tilføjer han.

Gårsdagens aftale indskærper også, at kommuner, som har en mistanke om, at en friskole ikke lever op til kravet om at forberede til frihed og folkestyre, har pligt til at indberette den til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet, og at hvis friskoler modtager gaver og donationer for over 20.000 kroner, skal det tydeligt fremgå af skolen årsrapport, hvem de har fået beløbene fra. Ifølge Peter Bendix Pedersen har sådanne forhold også tidligere skullet fremgår af regnskaber med bilag, så der er mere tale om en præcisering end en stramning.

Men hvis de fleste af stramningerne i realiteten ikke er meget andet end præcisering af allerede gældende regler, skulle man heller ikke tro, at Dansk Friskoleforening burde have problemer med dem. Det erkender Peter Bendix Pedersen, og hans modvilje bygger også mest på den mistillid til skolerne, han synes de udtrykker.

”Men der er et konkret problem i aftalen fra marts, som giver den tilsynsførende ret til at føre samtaler med børn uden at advisere lærere, ledere eller forældre. Det mener vi kan være et problem i forhold til børnekonventionen, fordi det kan krænke barnet og sætte det i et urimeligt loyalitetsdilemma. Men ellers er der ikke de store problemer,” siger han.