Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Friskoler skal tale med elever før udsmidning

Arkivfoto. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Undervisningsministeren ønsker at kunne sanktionere over for fri- og privatskoler, der udskriver elever, uden at de er blevet hørt. Skolerne vil gerne forbedre sig, men mener ikke der er basis for at skamme dem ud

Der er for mange børn på privatskoler, som hverken bliver hørt eller inddraget, før skolen smider dem ud.

Sådan lyder erklæringen fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvis parti har samlet et folketingsflertal sammen med De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet om at ændre loven for friskoler, privatskoler, efterskoler og frie fagskoler, som sikrer børn retten til at blive hørt, inden de i utide udskrives som elever fra de pågældende skoler.

”Jeg anfægter ikke den enkelte skolens ret til i sidste ende at afgøre, hvem de kan have som elever. Men jeg mener, at det er så alvorligt et anliggende for barnet, at der er brug for at skabe det rum, hvor barnet i hvert tilfælde bliver hørt,” siger hun.

Ministerens udspil, som har været timet til 30-årsdagen for FN’s børnekonvention i denne uge, tager afsæt i en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, som viser, at knap 4 ud af 10 elever i skoleåret 2017/18 ikke var med til møde på skolen i forbindelse med udskrivningen.

Formændene for de frie grundskolers to største foreninger, Karsten Suhr fra Danmarks Private Skoler og Peter Bendix Pedersen fra Dansk Friskoleforening, er begge enige med ministeren i, at børnekonventionens bestemmelse om børns ret til at blive hørt skal overholdes. Men de er kede af, hvis de trods alt få sager om udskrivning bruges til at mistænkeliggøre skoleformen. I alt blev 323 elever skrevet ud fra frie skoler i 2017/18, hvilket svarer til én ud af 242 elever. På 59 procent af friskolerne fandt slet ingen udskrivninger sted.

”Vi tager til os, at evalueringen siger, at der er et problem, og 4 ud af 10 elever er for mange. Vi vil gerne være bedre til at sikre, at elevernes perspektiv kommer med, men min vurdering er, at skolerne forsøger at tage hensyn til elevens modenhed,” siger Peter Bendix Pedersen.

Han uddyber, at vurderingen kan være, at der på et møde om udskrivning kan blive sagt ting, et lille barn ikke har godt af at høre. For eksempel kan det handle om, at barnet har behov for et specialtilbud, skolen ikke kan levere.

”Vi ser gerne, at der bliver udarbejdet en vejledning om det her. Og vi går ud fra, at der kommer til at gælde de samme regler, når en folkeskole vælger at tage et barn ud og flytte det til en anden skole. Det sker mindst lige så ofte,” siger Dansk Friskoleforenings formand, som ikke mener, at der er belæg for at sige, at friskoler er mere tilbøjelige til at smide ”vanskelige” elever ud end folkeskoler.

Ifølge Karsten Suhr ”slår ministeren en åben dør ind” med sit forslag, idet skolerne selv længe har arbejdet på at forbedre deres inklusionsarbejde og sikre, at børnekonventionen bliver fulgt.

”Vi har gjort et stort arbejde, men vi er ikke i mål. Der kan være situationer, hvor skolen prioriterer at bevare barnets loyalitet over for forældrene højere end at tage barnet med i samtalen,” siger Karsten Suhr.

I forhold til debatten om, hvorvidt frie grundskoler løfter deres sociale ansvar ved at rumme alle typer elever, siger han, at ikke kun kvantitet, men også kvalitet bør indgå i debatten.

”Vi er små skoler, og derfor kan der være diagnoser, vi ikke har ekspertisen til at håndtere. Men ser man på listen over, hvilke skoler, der er bedst til at løfte eleverne fagligt i forhold til deres sociale baggrund, viser det store antal frie grundskoler i toppen af listen, at der ikke er grund til at skamme vores skoler ud,” siger Karsten Suhr.

Pernille Rosenkrantz-Theil betoner, at når hun gerne vil have børnekonventionens princip skrevet ind i loven, skyldes det, at der skal være mulighed for at ”sanktionere” over for de skoler, som ikke hører eleverne. Og hun forsikrer, at det samme gør sig gældende for folkeskoler.

”Det her handler ikke om at slå de frie grundskoler oven i hovedet. Det handler om, at sektoren ikke har haft den samme tradition for at tage de her samtaler som folkeskolen,” siger børne- og undervisningsministeren og tilføjer:

”Selvfølgelig kan der være særlige hensyn, som bør tages over for små børn. Det er ligesom, at man i samtaler om skilsmisser ikke fortæller et lille barn, at årsagen er, at mor har været utro. Men det hensyn udelukker ikke, at man vægter det som en vigtig pædagogisk opgave at finde frem til en måde, det så giver mening at høre barnet på.”