Den 18-årige gymnasieelev Daud Abdi fra det socialt udsatte boligkvarter Karlemoseparken i Køge er en af de omkring 270 unge fra fire af kommunens boligområder, som i løbet af de seneste fire år er blevet hjulpet i gang med et fritidsjob. Det er sket via Jobplaneten, der er en del af den boligsociale helhedsplan i området.
For to år siden fortalte Kristeligt Dagblad om Daud Abdi, da han lige havde fået job som ungarbejder i den lokale Netto-butik.
Han er i dag 18 år, går i 3.g og er blevet forfremmet til daglig leder. Han er den, der bliver tilkaldt, hvis der for eksempel er problemer ved kassen.
”Det giver mig en frihed, at jeg tjener mine egne penge,” siger Daud Abdi, der har somalisk baggrund.
Ifølge leder af Jobplaneten Özcan Tecer har muligheden for at få et fritidsjob været med til at fastholde mange af kvarterets unge i uddannelse og har også bidraget til, at kriminaliteten i Karlemoseparken er faldet markant de seneste år.
”Vi kan mærke, at et fritidsjob ændrer de unges holdning til at tage en uddannelse,” siger Özcan Tecer.
Også i Randers er erfaringerne med fritidsjobs til unge fra udsatte boligområder så positive, at Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 5,8 millioner kroner til et nyt projekt, der skal hjælpe 136 teenagere i hele kommunen med at få et arbejde efter skoletid.
En ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, der udkommer i dag, viser, at unges fritidsjobs er et effektivt redskab i integrationsindsatsen.
Rapporten har kendskab til 700 unge, der har haft gavn af et arbejde eller et såkaldt lommepengejob, hvor boligforeningen for eksempel har betalt for rengøring eller børnepasning. Men det reelle antal fritidsjobbere er højere. Samlet har undersøgelsen evalueret indsatser i 89 udsatte boligområder, hvad angår at få beboere i arbejde og uddannelse og undersøgt effekten af at have et fritidsjob blandt 300 unge fritidsjobbere.
Tallene viser, at 80 procent af de unge, der har fritidsjob, er kommet i gang med en uddannelse, mens det gælder 65 procent af deres jævnaldrende.
Generelt konkluderer undersøgelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og interviews med flere end 170 kommunalt ansatte, frivillige og repræsentanter for erhvervslivet, at de bolig-sociale helhedsplaners indsats for at få flere i uddannelse og arbejde har en effekt både i forhold til de unge, men også i forhold til kvinder, der indgår i særlige netværksgrupper for mødre.
”Lommepengeprojekter og fritidsjob fastholder de unge i et jobforløb og baner vej for at tage en uddannelse. Vi ved fra amerikansk forskning, at et fritidsjob blandt andet kan hjælpe en gruppe unge, som måske ellers kunne være i risiko for at vælge en småkriminel løbebane,” siger lederen af undersøgelsen, forsker Gunvor Christensen fra Vive.
Ifølge Gunvor Christensen viser undersøgelsen også, at ikke-vestlige indvandrere i de udsatte boligområder klarer sig lige så godt som ikke-vestlige indvandrere fra andre kvarterer.
Til gengæld er der en markant forskel på etniske danskere, der bor i socialt udsatte områder, og etniske danskere andre steder i landet.
”Ikke-vestlige indvandrere trænger generelt til et løft, uanset hvor i landet de bor. Etniske danskere i de udsatte boligområder har ofte meget mere tunge problemstillinger end danskere uden for disse områder. Regeringens ghettopakke lægger op til at sprede ikke-vestlige indvandrere, så de flytter væk fra de socialt udsatte boligområder. Vores undersøgelse viser, at der er rigtig meget godt i de boligsociale indsatser. Hvis vi spreder de ikke-vestlige indvandrere, er risikoen, at det kan blive sværere at få øje på deres problemer,” siger Gunvor Christensen.
Dansk Folkepartis bolig- ordfører, Merete Dea Larsen, finder det positivt, at et fritidsjob kan løfte unge i belastede boligområder.
”Men jeg er ikke overrasket, for et fritidsjob handler om at få et ansvar. Mange af de hidtidige indsatser har ikke haft effekt, fordi der ikke er blevet stillet krav. Indsatserne har været fejlslagne gennem mange år. Nu er vi begyndt at ramme rigtigt, men der er stadig lang vej igen, før vi når i mål,” siger Merete Dea Larsen.
Hun kan til dels godt følge argumentet om, at det kan blive sværere at hjælpe socialt udsatte nydanskere, hvis de, som regeringens ghettoplan lægger op til, skal bo mere spredt.
”Men jeg forstår ikke, at mennesker, der slår sig ned i Danmark, bosætter sig sammen med andre indvandrere og danner parallelsamfund. Samtidig er koncentrationen af tosprogede et stort problem på skoleområdet,” siger Merete Dea Larsen.