Frivillig i Tuba: Det er meningsfuldt at se børn af misbrugere træde ud af ensomheden og skammen

I anledning af Kristeligt Dagblads 125-års jubilæum uddeler avisen Kristeligt Dagblads Pris til fem organisationer, hvis diakonale arbejde i høj grad bygger på frivillig indsats. En af dem er Tuba - Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere - hvor 47-årige Elise Haavik er frivillig terapeut

Elise Haavik (klædt i blåt) er frivillig terapeut i Tuba.
Elise Haavik (klædt i blåt) er frivillig terapeut i Tuba. . Foto: Leif Tuxen.

Jeg har fra en ung alder været optaget af, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dem, der kæmper med et misbrug. Under min uddannelse til socialpædagog havde jeg fokus på misbrugsbehandling, og hvordan den kan forbedres.

Senere uddannede jeg mig til psykoterapeut, hvilket er mit job nu. Her blev det endnu mere tydeligt for mig, hvor mange mennesker et misbrug påvirker, især børnene af misbrugere. Der vurderes at være 122.000 børn og unge, som vokser op i hjem med alkoholproblemer. Samtidig går man ud fra, at der er et stort mørketal.

Derfor giver det mening for mig at være frivillig i Tuba, som tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge, der er børn af alkohol- og stofmisbrugere. Jeg gik og undrede mig over, hvorfor man ikke gør mere for børn af misbrugere, da jeg blev opmærksom på Tuba og begyndte som frivillig i februar 2017. Tuba er en selvstændig organisation ejet af Blå Kors Danmark.

Det har varieret, hvor mange timer jeg har arbejdet som frivillig i Tuba. I en overgangsperiode arbejdede jeg næsten 10 timer om ugen. Nu bruger jeg gennemsnitligt to og en halv time pr. uge i vores afdeling på Vesterbrogade i København.

Det er særligt meningsfuldt for mig, når de unge træder ud af ensomheden, fortæller deres sande historie for første gang og bryder med den facade, de måske har kæmpet hele livet for at opretholde. Når de unge tør stå ved deres historie og stå ved, hvor svær deres opvækst har været, og deler det med de andre i gruppen, har de taget første skridt ud af skammens mørke. Nu starter processen med at blive bevidst om de gamle mønstre, der holder dem fast i fortiden og spænder ben for dem i deres liv nu.

Når en af de unge, jeg har haft i terapi, kommer og siger, at livets op- og nedture er blevet nemmere at håndtere, er det enormt givende. De unge har ofte nogle overlevelsesstrategier, som hjalp dem til at klare deres opvækst, men som skaber problemer for dem nu. Det kan for eksempel være, at de tilsidesætter sig selv, lukker ned for egne følelser og behov.

I hjem med misbrug kan rollerne blive byttet rundt, så børnene tager sig af de voksne. Og det kan være et vigtigt skridt for de unge at blive bevidst om, at de ikke har ansvar for den voksne eller dennes misbrug.

Jeg husker særligt en ung, hvor vi i terapien havde brugt en bjergbestigning som symbol på de ting, vedkommende skulle overvinde i sit liv. Vigtigheden af at være til stede, mærke efter og forholde sig til de ting, man oplever og ser på vejen, og mærke efter, hvad det gør ved en, hvad ens behov er, og hvor ens grænser går. Den unge skulle senere rent faktisk bestige et bjerg – i bogstavelig forstand – og kunne bruge de ting konkret, som vi ellers havde talt om i overført betydning. Den unge var den eneste af bjergbestigerne, som ikke fik højdesyge, måske fordi vedkommende mærkede efter og forholdt til sig selv egne grænser og omstændighederne. I stedet for bare at spurte afsted, uden at være med i processen.

Alt går så hurtigt i vores samfund i dag, og folk er enormt optaget af penge, forbrug og status. Det er meningsfuldt for mig at komme et sted, hvor det er noget helt andet, som er i fokus. Det er hjælpen til de unge, der hele tiden er omdrejningspunktet i TUBA. Derfor er jeg også glad for, at vi modtager Kristeligt Dagblads Pris, fordi den netop hædrer noget andet end penge, karriere og status.

Jeg er selv flasket op med de kristne værdier af min mormor, men er ikke selv praktiserende kristen. Det er ikke afgørende for mig, at det er en kristent funderet organisation, jeg er frivillig i. TUBA bygger på de humanistiske værdier, hvor ethvert menneske har værdi i sig selv og ret til at blive mødt som det menneske, det er. Det stemmer fint overens med mit eget livssyn.