Frivillig hjælp er blomstret under nedlukning

Nedlukningen i 2020 styrkede danskernes lyst til at hjælpe andre, viser ny frivillighedsundersøgelse. Men i takt med at samfundet genåbner, kæmper flere foreninger med at få især ældre frivillige tilbage fra den isolation, de har levet med så længe

Peder Meisner, ny generaldirektør i KFUM’s Sociale arbejde (blå vest), er på besøg i Vestjylland, hvor der uddeles ribbensteg med sovs og kartofler til socialt udsatte i Videbæk og Ringkøbing.
Peder Meisner, ny generaldirektør i KFUM’s Sociale arbejde (blå vest), er på besøg i Vestjylland, hvor der uddeles ribbensteg med sovs og kartofler til socialt udsatte i Videbæk og Ringkøbing. Foto: Astrid Dalum

På en forblæst parkeringsplads i Ringkøbing står Peder Meisner, der er ny generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde, sammen med den 58-årige kontanthjælpsmodtager Benny Hansen, der ligesom ligesom en halv snes andre kommer på parkeringspladsen to gange om ugen for at møde andre over en kop kaffe.

Den såkaldte Sociale Drive Out opstod i begyndelsen af pandemien og kører i dag ud mere end 100 steder for at afhjælpe social isolation.

Selvom Danmark har været gennem et år med nedlukninger, er der blevet flere frivillige sociale initiativer, og andelen af danskere, der er engageret i frivilligt socialt arbejde, er også vokset.

Det fremgår af en ny frivillighedsundersøgelse fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der er baseret på spørgeskemaer fra godt 7000 danskere. Den viser, at 40 procent af befolkningen udførte frivilligt arbejde i 2020, og at andelen af danskere, der er engageret i frivilligt socialt arbejde, er steget fra tre til fem procent fra 2012 til 2020.

”Under corona er antallet af frivillige i de sociale organisationer steget, og især den uformelle frivillighed uden for foreningerne har virkelig fået et boost og er fordoblet under corona. Samtidig er den uformelle hjælp og støtte, der foregår mellem mennesker, også steget. Flere har hjulpet med indkøb og børnepasning i forbindelse med lockdown og karantæne. Det viser, at mange danskere er indstillet på at hjælpe, når det gælder,” siger chefanalytiker Helle Hygum Espersen fra Vive.

Undersøgelsen viser, at 62 procent i 2020 har ydet hjælp til personer, de ikke boede sammen med, mod 53 procent i 2004. 15 procent udførte frivilligt arbejde uden for en forening i 2020 mod syv procent i 2017.

Vive-forskeren peger på, at Danmark er et af de lande, der har flest frivillige pr. indbygger, kun overgået af Norge og Sverige.

Lise Lind, der er sektionsleder i Fællesskabssektionen i Røde Kors med 30.000 frivillige, fortæller, at 17.000 meldte sig til Røde Kors’ hjælpenetværk kort efter nedlukningen. En stor del af hjælpearbejdet er foregået digitalt som eksempelvis den digitale besøgstjeneste Snaksammen.

”Det var meget overvældende. Samtidig med at der var en stor mobilisering i den akutte situation, ser vi nu, at en del af især de ældre frivillige er faldet fra. Det rammer sociale aktiviteter på ældreområdet som for eksempel demenscaféer. Det frivillige arbejde skal have et skub, hvis vi skal op på samme niveau som før corona,” siger Lise Lind.

Underdirektør Lars Linderholm fra Ældre Sagen med godt 20.000 frivillige har netop åbnet for lokale aktiviteter efter de seneste nedlukninger.

”Vi mærkede en stor interesse og over 2500 meldte sig til at blive telefonven i begyndelsen af pandemien. I dag er der flere end 800 telefonvennepar. Men det er klart, at vi er spændte på, hvor mange frivillige der vender tilbage til lokale aktiviteter. Det er en omstilling at skulle i gang efter lang tids nedlukning på samme måde, som det er at vende tilbage til jobbet,” siger Lars Linderholm.

Derfor har Ældre Sagen netop udgivet en pjece om tryg tilbagevenden til det frivillige arbejde.

Udviklingsleder Michael Aagaard Seeberg fra KFUM’s Sociale Arbejde oplevede også en stor interesse for at hjælpe i begyndelsen af coronakrisen. Alene i Norddjurs Kommune meldte 60 frivillige fra sognekirkerne sig inden for to døgn til at udføre socialt arbejde.

”Samtidig med, at vi har fået flere frivillige i vores Social Drive Out og i familiearbejde, så bruger vores caféledere i øjeblikket mange ressourcer på at få de frivillige tilbage i caféerne, fordi mange er trykkede af den langvarige isolation,” siger Michael Aagaard Seeberg.

Steffen Korsgaard, professor mso på institut for entreprenørskab og relationsledelse ved Syddansk Universitet, peger på, at corona har været katalysator for store nyskabelser på det frivillige sociale område:

”Behovet for hjælp og problemer som ensomhed har været meget tydelige under corona. Foreningerne har været hurtige til at udføre planer, der måske har ligget i skuffen i flere år. Spørgsmålet er så, om forandringerne vil fortsætte, når hverdagen og de vante beslutningsgange vender tilbage,” lyder det fra Steffen Korsgaard.