Frivillige gør millioner af dødsattester tilgængelige

Rigsarkivet er i fuld gang med at digitalisere dødsattester fra før 1943. Projektet kunne ikke lade sig gøre uden frivillige, der scanner og skriver de gamle dokumenter af

Et hold på omkring 25 frivillige scanner dødsattester
Et hold på omkring 25 frivillige scanner dødsattester. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Hidtil har dødsattester fra før 1943 befundet sig på hylder i Rigsarkivets samlinger. Det gør de stadig, men der er et kæmpe arbejde i gang for at lægge dem på nettet, så alle med et par klik kan søge i dem. Projektet, der beggyndte i 2015, vil fortsætte flere år endnu.

Der er nemlig nok at tage fat i, for stiller man Rigsarkivets papirsamling op på en lang række, vil den være cirka 500 kilometer lang, og heraf fylder dødsattesterne en betragtelig del, fortæller arkivar og specialkonsulent Katrine Tovgaard-Olsen.

Det er hende, der leder digitaliseringsprojektet, men det lader sig kun gøre, fordi frivillige gør en stor indsats. For inden Rigsarkivet kan lægge de gamle dødsattester på nettet som billedfiler, er det volontører, som scanner og fotograferer dokumenterne – mens andre frivillige transskriberer attesterne, hvoraf mange er skrevet med svært læselig svungen gotisk håndskrift. Transskriberingen gør det også muligt at søge på en afdød person eller adresse.

De ældste dødsattester, der digitaliseres, er fra 1840, når det drejer sig om hovedstaden, og fra 1875, når den døde boede ”ude i landet”. For selvom ingen siden 1832 har måttet begraves uden dødsattest i Danmark, var der dengang ikke samme fokus på bevaringen af dødsattester, og vejen fra den døde til arkiverne var lang: Fra lægen til præsten til fysikus (kredslæge/embedslæge) eller ligsynsmand og videre i det hierarkiske system. Så der var mange led, hvor der kunne ske fejl undervejs.

Det er på mange måder ”et drønspændende projekt”, mener Katrine Tovgaard-Olsen, fordi Rigsarkivets samlinger er fulde af historisk guld – de frivillige scanner for eksempel også kirkebøger og gamle pasprotokoller. Men uden volontører gik det som sagt ikke, og det var da også ”helt almindelige mennesker” – en lille gruppe amatør-slægtsforskere fra Fyn – som fik ideen til at digitalisere Rigsarkivets dødsattester, fortæller Katrine Tovgaard-Olsen.

”Dødsattester kan bruges i slægtsforskning, og gruppen savnede muligheden for at finde dem på Rigsarkivets publiceringssite Arkivalieronline, så de gik i samarbejde med os i gang med at affotografere. De kom ind et par dage om ugen på vores læsesal i Odense, tog billeder af dødsattesterne og sorterede dem, og så har vi efterfølgende lagt dem på nettet.”

Til at begynde med var det kun de fynske dødsattester, der så elektronikkens lys, men da det viste sig at være en god idé, blev den kanaliseret til Rigsarkivets øvrige læsesale i Viborg, Odense, Aabenraa og København. Og da det er de frivillige selv, der vælger, hvor i det enorme materiale, de vil slå ned, bliver dødsattester fra forskellige byer digitaliseret i en rækkefølge, der passer de frivillige.

I øjeblikket består scanner-holdet af omkring 25 frivillige. Til den funktion er der venteliste, mens omkring 225 andre arbejder med at ”renskrive” attesterne på Rigsarkivets indtastningsportal.

Genealogisk, altså med hensyn til slægtsforskning, har digitaliseringen af de gamle dødsattester en åbenlys betydning, men der er også andre fordele. Pandemiforsker og professor ved RUC (Roskilde Universitet) Lone Simonsen er en af dem, der drager nytte af de frivilliges arbejde.

”Jeg håber, de ved, hvor vigtig deres indsats er for forskere. Deres arbejde med at indtaste dødsattester og kirkebøger gør for eksempel, at jeg og mine kolleger kan analysere data og derved forstå, hvad der skete i forbindelse med historiske pandemier. Jeg vil gerne sende en stor tak til dem for deres arbejde, som hjælper os med at forstå sygdomme, og hvordan vi i Danmark kom frem til de lange gode liv, vi har i dag,” siger hun.

Under data, statistik og forskning ligger der også rørende vidnesbyrd om livet og døden. Og ind imellem må man som frivillig scanner ud til kaffemaskinen og sunde sig lidt, hvis man for eksempel pludselig sidder med tre-fire dødsattester på medlemmer af samme familie – udskrevet inden for kort tid under en koleraepidemi. Børnene først og 14 dage efter moderen.