Prøv avisen

Frivillige i kirken: ”Det er berigende at hjælpe unge flygtninge”

Græsted Kirke oprettede i februar i år en lektiecafé, der holder til i lånte lokaler hos Indre Mission i den nordsjællandske by Græsted. Her forklarer lærer Hanna Kiel Asmussen, der er aktiv i lektiecaféen, hvordan deltagerne kan bruge et særligt computerprogram til at lære dansk. – Foto: Emil Kastrup Andersen

En ny opgørelse fra Tværkulturelt Center viser, at kirker over hele landet laver aktiviteter for flygtninge. Græsted Kirke samler hver uge flygtningebørn fra Syrien og danske frivillige hjælpere i alderen fra 14 til 85 år i en lektiecafé

Flygtninge har brug for hjælp til at blive en del af det danske samfund, og hvad er mere naturligt end at give lektiehjælp til flygtningebørn, når man selv er uddannet lærer.

Sådan tænkte den 76-årige pensionerede lærer Edith Skov, da hun læste i lokalavisen, at Græsted Kirke manglede frivillige, der kan yde lektiehjælp til flygtninge.

”Det er berigende at hjælpe. Det danske sprog er svært, men her er der tid til at træne svære ord som for eksempel rugbrød,” fortæller Edith Skov og forklarer, at lektiecaféen først og fremmest støtter børn og unge med at blive bedre til det danske sprog.

Samme oplevelse har den 85-årige Theodora Lynum, der denne eftermiddag har hjulpet med at servere æbler og saftevand i caféen.

”Mine børn griner af, at jeg er med i en lektiecafé, for jeg er norsk og taler med accent. Men jeg vil gerne hjælpe. Det er dejligt at have kontakt med de unge, og jeg er glad, når jeg går hjem,” siger Theodora Lynum.

Det er torsdag eftermiddag, og Edith Skov sidder sammen med fire andre frivillige og otte flygtningebørn bænket ved computere i lånte lokaler hos Indre Mission i Græsted i Nordsjælland. De arbejder med et sprogprogram, der udtaler og laver øvelser med de danske vokaler.

12-årige Lorin Darwesh er sammen med sin storebror Munir på 13 år og lillesøsteren Birevan på syv år faste deltagere i Græsted Kirkes lektiecafé, der begyndte i februar i år. De tre søskende er vokset op i et af de kurdiske områder i Syrien, og for halvandet år siden kom de til Danmark med deres forældre. Nu bor familien i Nordsjælland, og forældrene går på sprogkursus.

”Det er godt at komme her. De voksne er søde, og vi får hjælp til at lære dansk,” fortæller Lorin Darwesh på et næsten fejlfrit dansk. Hendes bror er enig. Han har ambitioner om at uddanne sig til læge eller tandlæge i Danmark, og selvom han gør fremskridt i forhold til at lære dansk, er hans danske sprog endnu ikke helt flydende. De tre søskende kommer fra en muslimsk familie, men de ser ikke noget problem i at få lektiehjælp i en dansk kirke.

En ny opgørelse fra den folkekirkelige organisation Tværkulturelt Center viser, at folkekirken er gået særdeles aktivt ind i integrationen af de godt 18.000 nye flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 2016 og 2017. 160 kirker og kirkelige foreninger har startet madfællesskaber, mande- og kvindeklubber og bibel- og sprogcaféer, viser opgørelsen.

Græsted Kirke arrangerer udover en ugentlig lektiecafé også en verdensmiddag en gang om måneden. Her samles mellem 70 og 100 mennesker – både flygtninge, indvandrere og danskere fra lokalområdet. Desuden har kirken åbnet en jobcafé, hvor en pensioneret konsulent kan hjælpe flygtninge med at gøre sig attraktive på det danske arbejdsmarked.

”Der kommer 10-12 børn hver uge i lektiecaféen. En af udfordringerne er, at børnenes forældre ikke er så gode til dansk og har svært ved at give besked, om børnene kommer eller ej. Men efterhånden begynder vi at lære familierne at kende og får en tættere kontakt med dem. Vores interesse som kirke er at bygge bro og skabe relationer til nye flygtninge i vores samfund. Lektiecaféen er ikke missionerende, men i den måde, vi opfører os på, kan vi vise vores kristne livsværdier og grundholdninger,” siger sognepræst Troels Toft fra Græsted Kirke.

Han understreger, at han betragter det som en samfundsopgave for kirken at hjælpe med integration af flygtninge. Den 40-årige præst har tidligere arbejdet i Nepal og i Cambodja, og han har også været ansat i Danmission. Han følte det derfor meget naturligt at starte de tværkulturelle verdensmiddage, da han blev ansat i sognet i 2013.

14-årige Fatima Dandal, der flygtede sammen med sin familie fra Syrien for fire år siden, er en af de unge, der har haft stor glæde af lektiecaféen. Denne eftermiddag sidder hun med den jævnaldrende Elisabeth Tollestrup Tang og udtaler svære danske ord.

”Jeg kommer næsten hver torsdag. Jeg har fået hjælp til mine danske stile, men det vigtigste er, at jeg får talt noget mere dansk, og så har jeg fået venner her,” siger Fatima Dandal på fint dansk. Hun går i syvende klasse og bor i Dronningmølle sammen med sine forældre og fem søskende. Fatima Dandal og Elisabeth Tollestrup Tang er to af de unge, der er blevet venner.

”Jeg hjælper med dansk, og jeg kan virkelig godt lide at være frivillig. Jeg lærer nye mennesker at kende og får at vide, hvordan andre mennesker lever, og jeg har fået flere venner blandt de syriske unge i lektiecaféen,” siger Elisabeth Tollestrup Tang, der også er aktiv i Græsted Kirkes arbejde for børn og blev opfordret til at deltage i lektiecaféen af Troels Toft.

Stiftspræst for Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift Daniel Ettrup Larsen oplever generelt, at der er stor interesse for det frivillige flygtningearbejde i folkekirken. I hans eget stift var der for fem år siden fem aktiviteter for flygtninge. I dag er der 30. I stiftspræstens hjemby Esbjerg er der for eksempel en mandeklub, en kvindeklub og en sprogcafé. Hver uge samler disse aktiviteter mindst 65 flygtninge og frivillige.

”Det ligger i kirkens dna, at der er brug for næstekærlighed. Det diakonale arbejde har betydet, at vi kender mange flygtninge i byen,” siger Daniel Ettrup Larsen.

Han peger på, at hovedparten af aktiviteterne ligesom lektiecaféen i Græsted foregår i det neutrale rum uden religiøs forkyndelse. Lige nu arbejder stiftet på at udvikle kirkens sociale aktiviteter og skabe netværk blandt områdets mange østarbejdere, der i mange tilfælde er katolikker.

”Vi ønsker ikke, at de skal skifte kirkeretning, men vi ønsker at støtte dem i at bevare tilknytningen til den kristne tro. For mange må køre langt for at komme til en katolsk kirke,” fortæller Daniel Ettrup Larsen.

Han understreger, at det folkekirkelige arbejde får en god modtagelse – også blandt de muslimske flygtninge, han møder.

Netværkskoordinator Birthe Munck-Fairwood fra Tværkulturelt Center forklarer, at folkekirkens tilbud til flygtninge bliver brugt af både muslimer og kristne.

”Nogle kommer, fordi det, den lokale kirke tilbyder, er relevant for den enkelte families livssituation som ny i Danmark. Andre kommer for at blive klogere på kristendommen. Vi hører mange sige, at de har lettere ved at forholde sig til kristne med en tydelig tro end til danskere, der på den ene side er medlem af folkekirken og på den anden side siger, at de ikke er religiøse,” siger Birthe Munck-Fairwood.

I lektiecaféen i Græsted bliver Munir Darwesh og hans kammerat, der ikke vil have sit navn i avisen, lidt utålmodige. Sognepræst Troels Toft går ud på græsplænen bag lokalerne og spiller fodbold med drengene. Inden lukketid slår de to 15-årige syriske piger Samiha Muhamed og Lubna Dandal et smut forbi. De nåede ikke at komme i lektiecafé, fordi de skulle lave en opgave på skolen, men de synes, at tilbuddet om at få hjælp til lektier og især dansk er alletiders:

”Det er dejligt, at der er frivillige, der hjælper os med dansk, og det er rart at komme her,” siger de to piger.

De skal begge i 10. klasse næste år og håber på at kunne komme i gymnasiet om to år, når de er blevet bedre til dansk.

Pensioneret folkeskolelærer Edith Skov hjælper 12-årige Lorin Darwesh (tv.) og Yara Almafalani (th.) med sprogopgaver på computeren. – Foto: Emil Kastrup Andersen
Frivillig Elisabeth Tollestrup Tang (tv.) og Fatima Dandal fra Syrien (i midten) er blevet venner i lektiecaféen. 85-årige Theodora Lynum (th.) er også er frivillig i lektiecaféen. – Foto: Emil Kastrup Andersen

Det ligger i kirkens dna, at der er brug for næstekærlighed. Det diakonale arbejde har betydet, at vi kender mange flygtninge i byen

Daniel Ettrup Larsen