Frivillige netværksgrupper styrker integrationen

Flere frivillige organisationer har fået øjnene op for, at integration kræver personlige relationer

Danskere vil gerne lære indvandrere at kende og hjælpe dem i arbejde eller uddannelse, ligesom indvandrere gerne vil have flere danske venner og lære mere om dansk kultur.

Det er i hvert fald det billede, der tegner sig hos frivillige organisationer som Frelsens Hær, KFUM's Sociale arbejde og Dansk Flygtningehjælp. De arbejder alle med integration af indvandrere og har gode erfaringer med såkaldte mentornetværk. Ideen går ud på, at en dansker og en indvandrer knyttes til hinanden og mødes med jævne mellemrum. Derved lærer indvandreren noget om danske skikke og får hjælp til for eksempel at søge job, mens danskeren lærer noget om en anden kultur.

Malene Zapffe er leder af et integrationsprojekt ved Frelsens Hærs værested Kalejdoskop på Nørrebro i København og har erfaring med at undervise indvandrerkvinder. Siden august 2006 har 50 kvinder – lige mange danskere og indvandrere – deltaget i Kalejdoskops mentornetværk.

– Mange indvandrerkvinder efterlyser steder, hvor de kan møde danske kvinder, og efter vi begyndte på netværket, har vi erfaret, at danskere har det på samme måde. De vil gerne kende nogle nydanskere, men de ved bare ikke, hvor de skal mødes. Og der mener vi, at de frivillige organisationer er en god ramme for et kulturmøde, siger Malene Zapffe.

En af fordelene ved den tætte kontakt er, at kvinderne hurtigt finder ud af, at de har en masse ting til fælles.

– De genkender de samme problemer omkring børneopdragelse og dét at være kvinde i Danmark. Der opstår en forståelse og respekt mellem dem, som giver en tryghed, så de tør tale med hinanden, hvis de mødes på gaden. En af de danske kvinder fortalte mig, at hun bliver klogere, hver gang vi mødes, mens en anden sagde, at nu smiler hun til indvandrerkvinderne i supermarkedet i stedet for bare at gå forbi dem, siger Malene Zapffe.

Ligeledes har KFUM's Sociale Arbejdes værested i Gellerup, Århus, en ordning, hvor både nydanskere og etniske danskere fungerer som mentorer for indvandrerkvinder i området. 80 procent af værestedets brugere har anden etnisk baggrund end dansk.

– Vi træner indvandrerkvinder i at sætte deres egen dagsorden, når de skal vælge job eller uddannelse. Målet er, at de bliver bevidste om deres egen værdighed og rettigheder, så de bliver trygge til at træffe deres egne valg. Og det vigtige her er, at de gode erfaringer stilles til rådighed for ligesindede, siger Verner Karkov, som leder værestedet i Gellerup.

Manu Sareen, integrationskonsulent og socialpædagog i København Kommune, er begejstret for de frivillige organisationers indsats. Og han er enig i, at indvandrere er interesserede i at vide mere om det danske samfund, men at de samtidig ikke ved, hvor de skal begynde. Her spiller de personlige netværk en afgørende rolle, og de er samtidig udtryk for, at den enkelte dansker begynder at tage et personligt ansvar i integrationen af indvandrere.

– Mange danskere har forstået budskabet om ikke bare at kaste integrationsopgaven på politikerne, men i stedet spørge sig selv om, hvad de kan bidrage med.

– Jeg bliver vildt glad over det her, for det er præcis, hvad jeg mener er løsningen. Det er relationerne, der nedbryder fordomme og barrierer, og det er dér, etniske kvinder lærer, hvordan det danske samfund fungerer. Grunden til, at det går galt med minoritetsbørn i folkeskolen, er, at forældrene ikke ved noget om, hvordan systemet hænger sammen, og hvorfor det er vigtigt at lave lektier, siger Manu Sareen.

Meldingen er den samme fra formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, som rådgiver regeringen i integrationspolitiske spørgsmål, Muhsin Tûrkyilmaz:

– Jeg kan kun sige positive ting om den indsats, de frivillige organisationer gør for integrationen. Ved at mødes én til én lærer folk hinanden at kende, og de etniske danskere finder derved ud af, at indvandrere i virkeligheden ikke er så forskellige fra dem. Det bryder med en masse fordomme og gør det nemmere at stoppe op og snakke sammen på gaden.

johansen@kristeligt-dagblad.dk