Prøv avisen

Frivillige står i kø for at integrere flygtninge

Hjælpeorganisationerne melder om flere frivillige til at hjælpe flygtninge, end der er brug for. Her den frivilligt drevne Café Venligbo i København.

Interessen for at hjælpe flygtninge er så stor, at der nogle steder i landet melder sig flere frivillige, end der aktuelt er brug for

Lektiecaféer, kontaktfamilier, tilbud om sport og sociale sammenkomster. Året efter at 21.000 primært syriske, eritreiske og afghanske asylansøgere kom til Danmark, forsøger tusindvis af frivillige at hjælpe de nye flygtninge i gang med en tilværelse i Danmark. I kommuner som blandt andet Aalborg og København er interessen for at hjælpe flygtninge i nogle tilfælde så stor, at der har meldt sig flere frivillige, end der aktuelt er brug for.

Dansk Flygtningehjælps Frivillignet tæller i dag mindst 8000 personer, og de seneste fem måneder er der kommet 2000 nye frivillige til.

”Vi er blevet fuldstændig overvældet af de mange frivillige, der gerne vil hjælpe flygtninge. Nogle vil gerne lave en mere ad hoc-præget spontan frivillighed for eksempel ved at hjælpe en flygtning med at flytte, mens andre deltager i vedvarende arbejde med danskundervisning,” siger Lone Tinor Centi, der er leder af Dansk Flygtningehjælps frivillighedsprogram.

Hun henviser til Københavns Kommune, der i disse måneder modtager 335 flygtninge. 800 københavnere har allerede meldt sig som netværksfamilier, og det betyder, at ikke alle frivillige kan få deres ønske om at blive kontaktfamilie for en flygtning opfyldt. Flere frivillige er derfor blevet henvist til Københavns vestegn, hvor der til gengæld mangler hænder.

”Problemet kan nogle gange være koordination. Indsatsen skal organiseres, så den samme flygtning ikke får tilbudt tre netværksfamilier. Der er altid brug for frivillige, men kunsten er at få guidet de frivillige ud i aktiviteter, hvor det gør en forskel for flygtninge og indvandrere. Det betyder for eksempel, at ikke alle kan forvente at blive frivillig netværksfamilie, men måske kan blive tilknyttet en af vores lektie- eller sprogcaféer eller noget helt tredje,” siger Lone Tinor Centi.

Røde Kors’ seneste tal fra 2015 viser, at 2300 frivillige er engageret i at hjælpe flygtninge, og det er en fordobling i forhold til året før. Røde Kors står for projektet ”Venner Viser Vej”, der blandt andet skal sørge for, at alle flygtninge får tilbudt en dansk kontaktfamilie. Projektet har blandt andet mobiliseret en del medlemmer af Facebookgruppen Venligboerne, der tæller mindst 100.000 danskere.

”Vi oplever en kolossal interesse og et stort engagement i forhold til at hjælpe flygtninge. Senest har vi haft fokus på at skaffe værger til de børn, der flygter alene. Vi skulle bruge 300 frivillige, og der meldte sig over 700,” siger kommunikationskonsulent i Røde Kors Signe Reeholm.

Også landets kirker oplever en stigende interesse for at hjælpe flygtninge, fortæller Daniel Ettrup Larsen, stiftspræst for Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift.

”Når et sogn modtager 10-15 flygtninge, så tager kirken med det samme kontakt og begynder at invitere flygtninge til middag eller organiserer sprogcaféer og kontakt- familier. Et godt eksempel er Hvide Sande, hvor alle de 34 familier på det lokale asylcenter, der ønskede en kontaktfamilie, fik tilbudt én. Projektet blev bakket op af en lokal restaurant, så familierne ikke skulle bruge en masse tid på at lave mad, når de var sammen med flygtningene,” siger Daniel Ettrup Larsen og henviser til, at den tværkulturelle kristne sommerlejr i Løgumkloster i begyndelsen af sommerferien blev fyldt så hurtigt op, at der måtte oprettes en mere. De to lejre giver samlet set plads til 300 deltagere – primært flygtninge.

Professor Lars Skov Henriksen, der forsker i frivilligt arbejde ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, har selv fulgt to borgermøder i Aalborg, hvor der meldte sig dobbelt så mange frivillige, som der var brug for, til de 70 flygtninge, der skulle flytte ind på et nedlagt hotel i byens centrum.

”Flygtningespørgsmålet er stærkt politiseret, og traditionelt mobiliserer politiserede sager stærkere end mange andre spørgsmål. Samtidig kan folk se, at der er et presserende problem. Engagementet er en demonstration af, at man er parat til at hjælpe. Vi kan se, at virkelig mange dukker op til borgermøder om flygtninge, og hovedparten kommer, fordi de gerne vil gøre en indsats. Tiden vil så vise, om indsatsen bliver af mere vedvarende karakter og formår at styrke integra- tionen,” lyder det fra Lars Skov Henriksen.