Frivillighed er en milliardgevinst for samfundet

Frivillige organisationers værdi for Danmark er enorm. Særligt de kirkelige organisationer har både historisk og i dag været dygtige til at opdage samfundsproblemer – og handle på dem, lyder det

Målt på antal danskere, der deltager i frivilligt arbejde, er der ikke noget at sige til, at sektoren genererer stor værdi. Tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Danmarks Statistik viser nemlig, at omkring 40 procent af danskerne – omkring 1,9 millioner mennesker – over 16 år deltager i en form for frivilligt arbejde.
Målt på antal danskere, der deltager i frivilligt arbejde, er der ikke noget at sige til, at sektoren genererer stor værdi. Tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Danmarks Statistik viser nemlig, at omkring 40 procent af danskerne – omkring 1,9 millioner mennesker – over 16 år deltager i en form for frivilligt arbejde. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix.

Hjælp og rådgivning til kvinder, der lever på gaden i misbrug og prostitution. Terapi til unge, som er børn af alkohol- og stofmisbrugere. Mad, tøj og en varm seng til nogle af de mennesker, som lever helt ude på kanten af samfundet.

Frivilligt arbejde findes i mange former, og der kan næppe herske tvivl om, at de sociale indsatser har en stor menneskelig værdi for samfundet.

Men også økonomisk genererer frivilligsektoren en enorm værdi for Danmark. Faktisk helt op mod 315 milliarder kroner, man i princippet kunne lægge oven i bruttonationalproduktet (bnp). Bnp, som ikke inkluderer frivilligt arbejde, angiver værdien af alle de varer og ydelser, som et land har produceret i løbet af et år. I 2020 var Danmarks bnp på mere end 2300 milliarder kroner.

Ifølge Thomas P. Boje, der er sociolog og professor emeritus i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, opgjorde man senest det præcise tal for den økonomiske værdi af frivilligt arbejde i 2013. De tal passer dog stadig nogenlunde, viser beregninger, han for nylig har været med til at lave i forbindelse med et ph.d.-projekt. Med afsæt i regnestykket fra 2013 sammenholdt med landets bnp for 2020, kommer man altså frem til de 315 milliarder kroner.

”Hvis man tager hele sektorens værdi og medregner alt, samt lægger værdien af uformelt frivilligt arbejde som at købe ind for sin nabo oveni, svarer hele den frivillige sektors økonomiske værdi til 13-14 procent af bruttonationalproduktet,” siger han.

Det gør frivilligsektoren til økonomisk set større end eksempelvis produktionsindustrien.

”Der er ingen tvivl om, at den frivillige sektor er en stor økonomisk faktor, og vi ville have alvorlige problemer, hvis vi ikke havde den. Især er uddannelsesområdet, det sociale område og kultur- og idrætsområdet store,” siger Thomas P. Boje.

Målt på antal danskere, der deltager i frivilligt arbejde, er der heller ikke noget at sige til, at sektoren genererer stor værdi. Tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Danmarks Statistik viser nemlig, at omkring 40 procent af danskerne – omkring 1,9 millioner mennesker – over 16 år deltager i en form for frivilligt arbejde.

I anledning af Kristeligt Dagblads 125-års jubilæum hædrer avisen i dag fem organisationer, hvis diakonale arbejde i høj grad bygger på frivilliges indsats. Specielt på det kirkelige område er den frivillige indsats stor og har været stærkt voksende, siden det første gang blev opgjort i 2004, oplyser Thomas P. Boje.

”Da jeg opgjorde det i 2013, viste det sig, at fordelingen mellem lønansatte og frivillige set på tværs af hele frivilligsektoren var omkring halvt af hvert. Især i det rent kirkelige arbejde – hvor det sociale arbejde ikke er inkluderet – er andelen af frivillighed stor. Her var kun 13 procent lønansatte, mens de resterende 87 procent var frivillige,” siger han.

Det er i det hele taget svært at overvurdere de kirkeligt baserede organisationers betydning for samfundet. Også historisk set har de været enormt vigtige, fortæller Lars Skov Henriksen, som er professor ved institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet.

”De var nogle af de første, der mobiliserede til sociale indsatser i byerne i forbindelse med industrialiseringen og urbaniseringen. De fik øje på mange af de problemer, der fulgte med, eksempelvis dårlig hygiejne, kriminalitet og prostitution,” siger han.

”Man kan sige, at de stadig i dag indtager rollen som samfundets dårlige samvittighed og kritiske blik,” tilføjer han.

Det er især de kirkelige organisationers store initiativlyst, som forstander for Dansk KFUK i London, Connie Yilmaz Jantzen, fremhæver. Hun mener, at det langt hen ad vejen er frivillige organisationer, der har lagt vigtige grundsten til samfundet af i dag.

”Det gælder i meget høj grad de kirkelige. Eksempelvis blev den første praktiske hjemmesygepleje etableret af Diakonissestiftelsen, ligesom hospicebevægelsen havde sin begyndelse på Sankt Lukas Stiftelsen. I nyere tid kan man for eksempel fremhæve TUBA’s hjælp til unge, der er børn af misbrugere. Alle tre så et udækket behov og begyndte at dække det,” siger hun og fortæller, at også hendes egen organisation blev grundlagt på den baggrund:

”Tilbage i 1907 så præsten Axel Berg og hans kone, at danske piger manglede et sted at samles, og det blev starten på Dansk KFUK i London.”

Ifølge Connie Yilmaz Jantzen er et særkende ved de kirkelige frivillige organisationer, at der har været nogle stærke pionerer, som har været villige til at sætte noget på spil, også for egne penge.

”Fordi man dybest set er drevet af et stærkt ønske om at drage omsorg for medmennesket,” siger hun.

Læs mere om hver af de fem vindere her: