Frugttræerne bugner: 2022 blev et rigtigt frugtår

Mildt vejr i maj lagde grunden til en fantastisk sæson for æbler, pærer og blommer. Hos de professionelle frugtavlere mærker man tydeligt, at danske haver forsyner både sig selv, naboer, kolleger og forbipasserende

Udgangspunktet var særlig godt til et godt frugtår, og det ser man frugterne af i disse måneder.
Udgangspunktet var særlig godt til et godt frugtår, og det ser man frugterne af i disse måneder. Foto: Plattform/Johner/Ritzau Scanpix.

Blæser det nytårsdag, bliver det et godt frugtår. Det ved enhver, der tror på gamle varsler.

Men da ingen kan huske, om det blæste den 1. januar 2022, har Kristeligt Dagblad spurgt Anders Piper, som er direktør i Danfrugt Skælskør A/S, hvorfor frugttræer og nøddehegn bugner i år.

"Det skyldes først og fremmest, at vejret var flot i bestøvningsperioden, som er i maj. Det giver det, vi kalder en god sætning," siger han.

Når udgangspunktet er godt, er et frugtår altså allerede i støbeskeen. Og når der så støder masser af sol og varme til, som der gjorde i år, får processen et ekstra skub.

"Den ringe nedbør kan reducere lidt i frugternes størrelse, især på nye træer, men de gamle træer, som står i mange haver, har dybe rødder. Og i august – lige inden høsten – kom der masser af vand, så mange æbler indhentede det tabte med hensyn til størrelse," siger Anders Piper, hvis virksomhed er Danmarks største kirsebærproducent, men som også dyrker pærer, æbler og blommer.

Nu er der jo ikke noget, der er så godt, at det ikke er galt for noget, og for frugtbranchen har det for eksempel været svært at komme af med produktionen af pærer, fordi man fik plukket for mange til lager, siger Niels Ørskov. Han er direktør for Ørskov Frugt på Sydfyn, som også pakker, køler og sælger frugt for andre avlere. 

"Alle haver i Danmark har rigtigt meget frugt, og det påvirker branchen. For  har man mange fine æbler på træerne, deler man ud til naboer og kolleger og sætter nok også en kasse med æbler ud på fortovet, og det kan vi da mærke," siger Niels Ørskov og fortsætter.

"Selv i Ikast og Herning, hvor foråret plejer at være koldt, var maj måned varm og solrig, så det er vitterligt alle haver, der har rigtig meget frugt i år."  

2018 var også et godt frugtår, men i 2022 er situationen krydret med krig, energipriser og inflation, og det giver et endnu større incitament til at bruge, hvad haven byder på.

Om det kommer til at betyde, at priserne på frugt i supermarkedet falder, tvivler Niels Ørskov på. Men stiger gør de næppe.

Skulle man have dårlig samvittighed over lidt for meget nedfaldsfrugt, er man i samme båd som de professionelle.

"Blandt andet fordi det i år er dyrt at køle frugten, vil der være en del, som ikke bliver høstet. Det er lidt usædvanligt, men det er også en usædvanlig situation, vi er i med krigen i Ukraine og de ekstreme energipriser," siger Niels Ørskov, som adspurgt ikke kender til det gamle vejrvarsel med blæst nytårsdag.

"Ha-ha. Det har jeg ikke undersøgt!" 

Flere frugtavlere opfordrer, som Anders Piper, nu til, at supermarkederne sætter dansk frugt i forreste række.

"Det gælder også danske grøntsager, for vi skal nok til at tænke lidt på os selv nu, og jo før de danske frugter bliver spist, jo før bliver der slukket for kølelagrene, så vi ikke bruger dyr energi på det," siger han.