Prøv avisen

Moské-indgreb frygtes at ramme kristne

Imam Ali Moskéen i Københavns nordvest kvarter har fået penge fra Iran. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

En ny model skal forhindre udenlandske donationer til trossamfund, hvis donationen sigter mod at underminere grundlæggende frihedsrettigheder. Ønsket er at ramme yderligtgående moskéer, men kirkelige trossamfund risikerer også at blive ramt, lyder det fra flere sider

Regeringen og Dansk Folkeparti forsøger nu med den mest gennemgribende model hidtil at løse et af de seneste års store religionspolitiske slagsmål: udenlandske donationer til moskéer.

Som en del af finansloven er aftaleparterne således blevet enige om inden nytår at udarbejde en ordning, der skal bremse alle donationer til trossamfund og foreninger, ”hvis formålet med donationen er at modarbejde og underminere demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder”, som det hedder i finanslovsaftalen fra i fredags.

”Udgangspunktet er, at det skal gælde så bredt som overhovedet muligt. Det kan være trossamfund, foreninger, fonde, friskoler, og hvad man ellers kan finde på. Der er ingen tvivl om, at vi ønsker at ramme islamister, og kunsten er så at ramme dem, vi vil, men jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at det ikke også kan ramme kristne trossamfund,” siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, som fortæller, at ønsket er at ramme eksempelvis donationer fra Saudi-Arabien eller Tyrkiet.

I mindst ét tilfælde har det tyrkiske religionsministerium, Diyanet, finansieret en moské i Danmark, ligesom Iran og Qatar har bidraget økonomisk til moskéer i Danmark.

Men det nye indgreb mod udenlandske donationer kan også få betydning for kirkelige trossamfund og foreninger, siger Peter Lodberg, professor mso ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i religion og politik.

”Hvis politikerne beslutter sig for et loft for, hvor mange udenlandske midler der måtte tilflyde religiøse organisationer, så kunne det gøre nogle kirkelige trossamfund og organisationer udsatte,” siger Peter Lodberg, som også ser en potentiel fare i politikernes definition af donationer, som har til formål at ”modarbejde og underminere demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder”.

”Det kan begrænse den religiøse mangfoldighed i Danmark, hvis der kommer et politisk flertal, som har et andet syn på, hvad der er grundlæggende frihedsrettigheder, men så vil det blive en anledning til, at domstolene kan se på praksis i forhold til religionsfriheden,” siger han.

Også hos Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT), der repræsenterer en række frikirker, frygter man for de kirkelige konsekvenser af det nye politiske tiltag.

”Jeg forstår lovens hensigt om, at man ikke ønsker, at Saudi-Arabien skal fremme et radikalt og konservativt syn på islam i Danmark, og jeg forstår også godt, at man ikke ønsker, at den tyrkiske stat skal fremme en bestemt religiøs linje herhjemme, men problemet er, at en ny lov risikerer at gå ud over det kirkelige samarbejde, der har været i flere år. Skal det for eksempel gå ud over den katolske kirke i Danmark, fordi de ikke ønsker kvindelige præster og ikke vil vie homoseksuelle? Det er meget normalt, at danske migrantmenigheder samarbejder med kirker i udlandet. Også økonomisk. Man frygter jo, at den slags menigheder bliver ramt, og man skal jo også huske, at vi i Danmark også betaler for danske kirker i udlandet,” siger daglig leder af KIT Hans Henrik Lund.

Hos den katolske kirke i Danmark tror generalvikar Niels Engelbrecht dog ikke, at det nye indgreb fra regeringen og Dansk Folkeparti vil ramme katolikkerne i Danmark:

”Jeg kan ikke forestille mig, at den katolske kirke skulle rammes af den nye model, for vi går ind for demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder,” siger Niels Engelbrecht.

Selvom Dansk Folkepartis Martin Henriksen altså ikke kan garantere, at kirkelige aktører går fri, mener han ikke, at der er grund til særlig bekymring. Han nævner, at den nye model skal tage udgangspunkt i hadprædikantlisten, som udelukker visse religiøse forkyndere fra at rejse ind i Danmark. Kriterierne for at optræde på den liste er nemlig formuleret på en sådan måde, at det fortrinsvis rammer imamer, siger Martin Henriksen. En amerikansk præst, Terry Jones, optræder dog på den 18 mand store liste, da han har brændt en koran af.

”Der kan selvfølgelig være kirkelige trossamfund, der kan blive ramt af det, men vi har tænkt os at målrette modellen, så vi uden at nævne islam eller sharia stadig rammer dem, vi sigter efter. Ordningen kommer ikke til at fange alt, men den kommer til at fange mere, end vi gør i dag,” siger Martin Henriksen.

Kristeligt Dagblad har forsøgt at få en kommentar fra Imam Ali Moskéen, der har fået penge fra Iran, og Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, der varetager de tyrkiske moskéer i Danmark, samt Hamad Bin Khalifa Civilisation Center, der har fået penge fra Qatar. Ingen af de tre institutioner er vendt tilbage.