Gå ikke alene hjem og sørg for at følges med andre.
Sådan lyder de klassiske råd til unge kvinder og piger, der bevæger sig ud i nattelivet. Bølgen af overfald i Tyskland, hvor flere hundrede kvinder blev udsat for grove overgreb og krænkelser, på trods af at de netop befandt sig på åbne pladser og blandt masser af mennesker, får imidlertid bekymrede forældre til at sætte spørgsmålstegn ved, om de råd også i fremtiden vil være vidtrækkende nok.
Også i Sverige er der nu kommet eksempler på lignende gruppeoverfald mod kvinder.
Hvad skal vi sige til vores piger, spørger frustrerede fædre og mødre nu i flere debattråde på sociale medier, hvor de diskuterer, om deres døtre fremover skal tage flere forholdsregler, klæde sig anderledes og vænne sig til at være på vagt, når de går i byen, til fest eller koncerter.
Hos Det Kriminalpræventive Råd er der forståelse for forældrenes bekymring. Overfaldene i de tyske byer repræsenterer en hidtil uset form for vold mod kvinder, som adskiller sig væsentligt fra de overfald, der typisk begås af ukendte gerningsmænd, netop fordi de finder sted i fuld offentlighed. Alligevel advarer rådet på det kraftigste forældre mod at indskrænke deres døtres muligheder og bevægelsesfrihed.
”Seksuel vold handler helt grundlæggende ikke om ofrenes, men om gerningsmændenes adfærd. Derfor handler det her først og fremmest om at finde ud af, hvad der er på spil i sagerne fra Tyskland, for det er ganske enkelt ikke noget, vi har set før. Det i sig selv er selvfølgelig voldsomt og skræmmende, men det bør på ingen måde give anledning til, at hverken piger eller kvinder ændrer vaner, adfærd eller tøjvalg. Hvilket i øvrigt heller ikke vil have nogen præventiv effekt,” siger rådets formand, jurist og rektor ved Syddansk Universitet Henrik Dam, der understreger, at undersøgelser entydigt viser, at kvinder, der klæder eller opfører sig udfordrende ikke er mere udsatte for overgreb og voldtægt.
Idéen om, at voldtægt og overgreb skulle kunne bekæmpes ved at indskrænke kvinders færden og bede dem trække i et dydigere antræk, tilbagevises desuden rent statistisk af, at voldtægter og vold mod kvinder er langt mere udbredt i lande, hvor kvinder generelt har mindre frihed, siger forfatter og kvindesagsforkæmper med tyrkiske rødder Elmas Berke:
”De kvinder i verden, der er mest udsat for seksuel vold og undertrykkelse, er samtidig de kvinder, der er mest tildækkede,” siger hun og fortsætter:
”Jeg er helt med på, at forældre bliver bekymrede. Det er også svært bekymrende. Men argumentet med, at vi jo låser vores hoveddør for at undgå indbrud, så hvorfor skal vi ikke også indskærpe over for vores piger, at de skal tage forholdsregler på grund af deres køn, nægter jeg simpelthen at godtage. Vores døtres frihed og helt grundlæggende menneskerettigheder skal ikke gradbøjes eller betinges af en gruppe kriminelle mænd med et forkvaklet kvindesyn. Det er dem, der skal rette ind. Ikke kvinderne.”
Kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup peger på, at selvom det er statens og systemets opgave at værne om og garantere for kvinders og pigers sikkerhed og frihed, så vil den enkeltes adfærd altid afhænge af en personlig vurdering af risiko:
”Det er bizart at høre politiske meldinger som den tyske overborgmesters, der opfordrer kvinder til at holde fremmede mænd ud i armslængde, og dermed i hvert fald delvist placerer ansvaret for at undgå overgreb hos kvinderne selv. Det er systemets opgave tydeligt og uden forbehold at melde ud, at kvinder selvfølgelig nyder samme frihed og rettigheder som mænd, og sådanne meldinger kan og skal ikke gradbøjes med vendinger som: nu skal man måske tage ekstra forholdsregler eller passe mere på,” siger Karen Sjørup, men tilføjer så:
”Omvendt er det naivt at tro, at denne form for terror - en terror mod kvinder - ikke gør indtryk på den enkelte kvinde og på forældre til piger, uanset hvordan politikerne reagerer. Og da det i sidste ende er den enkelte, der vurderer sin egen og sine børns risiko og handler derefter, så er det klart, at overfald som disse kan få betydning for vores adfærd.”