Frygten må ikke slå rødder. Sådan lød budskabet fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter weekendens terrorangreb i København.
”Vi har smagt den grimme smag af frygt og magtesløshed, som terroren skabte. Vi skal forstå, hvad der har ramt os, men vi skal også insistere på at leve, som dem vi er. Vi skal passe vores arbejde, som vi plejer at gøre. Vi skal tænke og tale, som vi vil,” sagde statsministeren blandt andet på en pressekonference.
To præster, en filosof og en samfundsforsker, som Kristeligt Dagblad har talt med, advarer også mod at lade dagligdagen præge af terrorangrebet og fremhæver, at selve frygten for terror risikerer at begrænse det frie samfund.
Den norske filosof Lars Frederik Svendsen, der er professor ved Bergens Universitet og har skrevet bogen ”Frygt”, fremhæver, at overdreven frygt for terror er en risiko for både samfundet og den enkelte.
Frygten kan indskrænke borgernes frihed og betyde mere overvågning. For den enkelte er konsekvensen, at den personlige bevægelsesfrihed indskrænkes, fordi mange undgår store forsamlinger og offentlige møder. Samtidig skabes der større afstand mellem muslimer og ikke-muslimer.
”Det betyder, at spontaniteten i det enkelte menneskes liv går tabt. Vi risikerer at udvikle en varsomhedskultur, hvor vi føler, at vi altid skal passe på,” siger Lars Frederik Svendsen.
Den norske filosof fremhæver, at den bedste forebyggelse af terrorfrygt er at reagere rationelt og leve et normalt liv.
”Myndighederne skal tage terroren meget alvorligt. Men for den enkelte borger er det vigtigt at bevare proportionerne. Risikoen for, at den enkelte dansker bliver ramt af terror, er nærmest lig nul. Efter det voldsomme angreb i New York den 11. september 2001 var risikoen for at blive dræbt af en alkoholpåvirket bilist stadig 200 gange højere end risikoen for at blive offer for terror. Terrorens formål er at skabe frygt. Den bedste respons er ikke at forandre vores liv,” siger Lars Frederik Svendsen.
Lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen fra Aarhus Universitet udgav sidste år bogen ”Terror”.
Han er ikke i tvivl om, at angrebene på kort sigt vil øge frygten i samfundet.
Han understreger samtidig, at weekendens terrorhandling i modsætning til for eksempel bomberne i Madrid og London i 2004 og 2005 er rettet mod afgrænsede mål. Det Jødiske Samfund lever med en høj risiko. Det samme gør en række islam-kritikere.
”I forbindelse med Madrid- og London-bomberne var der en mere diffus, katastrofepræget og paralyserende angst. Man vidste ikke, om terrorister ville slå til på en tilfældig café. Den formodede attentatmand i København er gået efter et møde, der debatterer ytringsfrihed, og senere efter den jødiske menighed. Det vil nok mindske den almindelige danskers frygt, at målene er meget fokuserede,” siger Carsten Bagge Laustsen.
Han peger samtidig på, at selvom risikoen for at blive offer for et terrorangreb er lille, så er det også svært at vurdere faren rationelt.
”På den ene side er sandsynligheden for at dø af et bistik større end risikoen for at dø af terror, men på den anden side kan vi heller ikke vide, hvilke fremtidige terrorangreb, der vil komme. Erfaringen efter 11. september viste, at vi lige efter terrorangrebet var bange, men som tiden gik, fortrængte vi truslen. Også selvom risikoen for terror i Danmark voksede efter vores deltagelse i krigen i Afghanistan. Det er en almenmenneskelig reaktion at fortrænge frygt. Ellers kunne vi ikke køre bil eller stå på ski,” siger Carsten Bagge Laustsen.
Sognepræst ved Marmorkirken i København Mikkel Wold mener, det er vigtigt at bekæmpe frygten aktivt.
”Det her er tilsyneladende en mands soloværk. Vi skal notere os, hvad der er sket, og give det modstand. Men jeg ser en stor forskel på frygt for noget konkret og så en generel angst. Hvis det udløser angst, må vi udvise trodsmagt. Trodsmagt betyder, at vi måske er mere agtpågivende, men fortsætter med det, der er vigtigt i livet. Vi må ikke lade angsten styre, for angsten plejer at kalde på ubehagelige ting som hævn. Vi skal tackle terroren på en måde, så den ikke styrer hele vores liv. Det var det, man var så god til i Norge efter Breiviks massakre,” siger Mikkel Wold. Han henviser til en berømt tegning ”Hans Sædvanlige Bænk” fra Anden Verdenskrigs blitzangreb mod London. Tegningen viser en mand, der sidder på en halv bænk og læser avis, mens resten af bænken er et bombekrater.
Domprovst Anders Gadegaard fra Københavns Stift mener, at selvom attentaterne i København fører til mere frygt, så styrker tragedien også sammenholdet mellem forskellige trossamfund.
”Det er ikke bare ønsketænkning. Jeg har i dag fået mange reaktioner, hvor kristne og muslimer viser solidaritet med Det Jødiske Samfund,” siger Anders Gadegaard.