Gentagne gange har anerkendt forskning afvist, at der skulle være beviser for, at trådløs kommunikation er farlig. Men det bider ikke på de borgere, som i grupper på Facebook, i henvendelser til politikere og gennem demonstrationer udtrykker deres bekymring.
Én af de bekymrede borgere er Yvonne Bæk fra Tranekær på Langeland. I de seneste år har hun været medlem af borgergruppen Mod 5G på Langeland, der har arrangeret foredrag og borgermøder om konsekvenserne af stråling fra trådløs kommunikation.
”Strålingen fra vores mobiler er skadelig for hele verden. Den ødelægger livet på Jorden for både mennesker og dyreliv. Der er mange sygdomme, som vi officielt ikke kender årsagen til i dag, men der er evidens for, at det skyldes stråling,” siger hun.
Yvonne Bæk hægter særligt sin skepsis op på udrulningen af 5G-netværket, den nyeste teknologi inden for hurtigt internet. Men heller ikke her er der ifølge forskerne evidens for, at det har sundheds- eller miljømæssige konsekvenser.
”Det er bare uhyre svært at stoppe konspirationsteorier”, siger professor ved Aalborg Universitet Thomas Bak.
Som leder af Institut for Elektroniske Systemer har han oplevet, at medarbejdere bliver hængt ud på Facebook, hvis de har udtalt sig på en måde, der går imod bekymringen for ny teknologi. Det er simpelthen en sag, der kalder på følelserne.
”Men der er ingen evidens for, at der er grund til at være nervøs,” siger Thomas Bak.
Han understreger, at han dog forstår de skeptiske borgere.
”Der har altid været en frygt for ny teknologi – den modstand mod at lade sine børn vaccinere, der opstod for nogle år siden, er i samme boldgade. Det, der ligger bag den slags skepsis, synes at være en fornemmelse af, at intelligentsiaen eller myndighederne er ude på at ’løbe om hjørner med os’,” siger Thomas Bak, som medgiver at forskernes sprog kan være del af problemet.
For mens lægmand foretrækker et klart ”ja” eller ”nej” på spørgsmålet om, hvorvidt noget er farligt, vil en forsker typisk bruge vendinger som, at der ”ikke er basis for bekymring” eller at ”der på nuværende tidspunkt ikke er nogen, der har fundet noget problematisk”.
I de seneste 25 år har Gert Frølund Pedersen, som også er professor ved Aalborg Universitet, forsket i elektromagnetiske felter. Det er dem, man populært kalder radiobølger.
”Men hver gang, man bruger de samme bølger i noget nyt, er der nogen, der tænker, at det er noget helt andet og måske farligt. Og når noget bliver kaldt for ’ny generation’ inden for teknologien, kommer der igen rusk i det hele, selvom det stadig er radiobølger, vi taler om,” siger Gert Frølund Pedersen, der mener, at en årsag til bekymringen for bølgerne er, at man ikke kan se dem.
”Jeg var selv hunderæd for kogalskab, dengang det var fremme, men ser man på tallene, er det 1 ud af 10 millioner eller noget i den størrelsesorden, der kunne blive ramt af det, hvis man var udsat. Det var ingenting! Men det lød jo som en skrækkelig sygdom.”
Der findes dog svenske forskere, som mener, at risikoen for hjernetumor er tre gange højere efter 25 års mobiltelefoni?
”Ja, der er nogle forskere, som lever lidt af det der, og deres kritik har stor gennemslagskraft i medierne, fordi de puster til en generel frygt. Men der er så mange forskningsresultater af høj kvalitet, der viser det modsatte. Hvis jeg kunne opdage, at der var bare en lille bitte sammenhæng mellem elektromagnetiske felter og ørekræft, ville jeg da rent egoistisk springe ud med den nyhed. Jeg ville jo få Nobelprisen! Men det har ingen gjort, og der er ikke skyggen af evidens for det. En ting er dog sikker, og det er, at hvis du går og bekymrer dig, kan du blive syg af det. Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at der er nogen, der hele tiden bærer ved til bålet ved kun at se på de resultater, der peger i retning af en sundhedsrisiko,” siger Gert Frølund Pedersen og sammenligner med det faktum, at der stadig er enkelte forskere, der mener, at den globale opvarmning ikke er menneskeskabt.
Overlæge på Rigshospitalet,Christoffer Johansen, som også er sagkyndig i Sundhedsstyrelsen vedrørende spørgsmålet om elektromagnetiske felter og helbred, har endnu en forklaring på frygten for elektromagnetiske felter – og det er, at de i folkemunde kaldes stråler.
”Ordet stråler giver den association, at der er tale om en radioaktiv kilde, men det er helt forkert, for der er tale om elektromagnetik,” siger han.
”Frygten har også noget at gøre med, at ting, man ikke kan se, antages at udgøre en større fare end dem, man kan se. Og så er der endelig det forhold, at industrien gennem historien ofte har underdrevet farligheden ved sine produkter. Derfor har vi naturligvis oparbejdet en solid, grundfæstet skepsis over for at få at vide, at noget ikke er et problem. Det er jo ikke dumt, men sin sunde skepsis bør man koble med videnskabelig nøgternhed. Og et overvældende flertal af data peger ikke på, at der er et helbredsproblem med de elektromagnetiske felter, almindelige mennesker færdes i.”
Sund skepsis og videnskabelig nøgternhed er netop, hvad Pernille Schriver kombinerer, siger hun selv. Hun er formidlingskoordinater i EHS Foreningen. Forkortelsen står for Elektromagnetisk Hyper Sensitivitet – på dansk el-overfølsomhed.
Fredag den 24. januar afleverer foreningen tre appeller til et antal ministre i regeringen, heriblandt statsminister Mette Frederiksen (S). Og dagen efter, lørdag den 25. januar, er der varslet flere Stop 5G-demonstrationer i Danmark og i 30 andre lande.
”Når man taler forskning, kan man aldrig sige 100 procent det ene eller 100 procent det andet. Det er altid noget med sandsynlighed, og der er også tunge studier, som viser, at der er biologiske reaktioner allerede ved meget lave radiofrekvente værdier,” siger Pernille Schriver, der er uddannet biolog.
Hun hæfter sig også ved historiske brølere som byggematerialet asbest og insektbekæmpelsesmidlet DDT. Begge dele blev brugt i årevis, inden man fandt ud af, at de var helbredsskadelige.
Den opfattelse deler Yvonne Bæk fra borgergruppen mod 5G på Langeland. For hende hersker der ingen tvivl. 3G, 4G og 5G-stråling spiller hasard med vores sundhed og økosystem. Hun giver ikke meget for hverken politikerne, der vil udrulle 5G i hele landet, eller de forskere, der konstaterer, der intet er at frygte:
”Jeg elsker selv hurtigt internet, så på den måde forstår jeg godt politikernes ønske, men for mig at se er de mere interesseret i at tjene penge end i folks sundhed. Jeg tror, der er nogle skjulte interesser, som vi ikke kender til – også blandt forskerne, der siger, at der ingen fare er: Enten vil de ikke sige, at strålingen er farlig, eller også tør de ikke sige det. Jeg forstår det simpelthen ikke, når der er klare beviser for, at det er farligt,” siger hun.8