Travlheden har været til at mærke på nogle af landets store advokatkontorer, der behandler generationsskifter for virksomheder. Særligt har ejerne af store landbrug fundet det fornuftigt at lade familievirksomheden gå videre til næste generation.
Især to faktorer har fået store jordejere til at sætte ekstra fart på overdragelsen. For det første er der formentlig mange penge at spare. Regeringen har nemlig i sit såkaldte forståelsespapir med støttepartierne meddelt, at den vil tilbagerulle lempelsen af gave- og arveafgiften, den såkaldte boafgift, som den foregående regering indførte. I år er boafgiften på seks procent. Hvis loven bliver rullet tilbage, skal arvingerne i stedet betale 15 procent. Socialdemokratiet har før valget endda meldt ud, at partiet ønsker, at arv på over tre millioner kroner bliver underlagt en arveafgift på 30 procent.
De største godser og landbrug i landet er mere end 100 millioner kroner værd. Derfor kan forskellen i arveafgiften for de største jordejere være på flere millioner kroner. Det har betydet, at man på et af landets største advokatfirmaer, Bech-Bruun, har haft travlt med at foretage generationsskifter i de familieejede virksomheder.
Partner Michael Serup skyder den øgede aktivitet til op mod 40 procent flere virksomhedsoverdragelser inden for familier.
Hos Patriotisk Selskab, der rådgiver jordbrugsejere, bekræfter administrerende direktør Nils Rasmussen, at man også har lavet flere overdragelser de seneste tre år.
”Vi gennemførte næsten ingen generationsskifter fra finanskrisen indtil 2015. De dengang nye regler for arveafgift satte skub i mange overdragelser.”
Hos Sektionen for Større Jordbrug under Dansk Landbrug bekræfter seniorkonsulent Nikolaj Ludvigsen også den øgede interesse fra medlemmerne for eksempelvis informationsaftener om generationsskifter.
Partneren fra Bech-Bruun fortæller, at for de større landbrug er det ofte ikke blot et spørgsmål om at spare penge, men et overlevelsesspørgsmål. Blandt de store landejere er der ofte et stort misforhold mellem beskatningsgrundlaget i form af værdien af jord og ejendomme og selve afkastet, som skal finansiere boafgiften.
Men en anden faktor har også medvirket til, at især landmænd og godsejere har ønsket at gennemføre et generationsskifte. Usikkerheden om de kommende ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme medfører, at flere familier laver generationsskiftet nu ud fra devisen: Man ved, hvad man har, men ikke, hvad man får.
”Nogle store jordbrugsejere har følt sig presset af omstændighederne til at lade jord og ejendomme gå videre til næste generation, da usikkerheden om forholdene for de fremtidige arveregler har været for stor.”
Ifølge Michael Serup er de kommende ejendomsvurderinger for store jordbrugsvirksomheder usikre, da vurderingerne skal bygge på salgspriserne for lignende erhvervsejendomme. Problemet er blandt andet, at store jordbrug sjældent er til salg på det fri marked, og slet ikke i et omfang, så Skat ville kunne sætte en markedspris for en stor landbrugsejendom i en specifik region. Derfor frygter advokaten på sine klienters vegne, at prissætningen af ejendomme og jord vil blive baseret på et usikkert grundlag. Prisen kan i princippet blive både lavere eller højere end den hidtidige vurdering tilbage fra 2012. Men usikkerheden har været med til at få flere generationsskifter igennem de seneste år.
Det har ifølge partneren resulteret i, at Bech-Bruun flere gange har håndteret sager, hvor ejerne har overgivet ejerskabet til store teenagebørn. En overdragelse, man normalt ikke vil foretage, da der stadig er stor usikkerhed om, hvad børnene vil med deres eget liv. Han understreger dog, at hensynet til afgifterne aldrig afgør en families beslutning om et generationsskifte, hvis der er mange andre gode grunde til at vente.
Nils Rasmussen fra Patriotisk Selskab bekræfter også, at flere familier under andre omstændigheder ikke havde videregivet eksempelvis godset lige nu. Men at udsigten til tilbagerulningen af boafgiften og en potentiel forøget ejendomsvurdering har skubbet flere familier til at træffe beslutningen om tidligere end planlagt at lade værdierne gå videre til næste generation.
”Det er klart. Man tænker på, hvor gode vilkår – eller hvor lidt dårlige vilkår – kan jeg give mine børn.”
Michael Serup fra Bech-Bruun oplyser, at et generationsskifte rent juridisk kan gennemføres på en til to måneder. Både han og Nils Rasmussen fra Patriotisk Selskab forventer derfor at gennemføre flere generationsskifter i løbet af året, og måske også til næste år, inden de ventede nye regler bliver indført.
Endnu er intet dog sikkert i forhold til, hvordan den nye boafgift vil se ud. Det vil formentlig først stå klart, når den kommende finanslov er vedtaget.