Prøv avisen

Frygten for terror er frygten for at miste kontrol

Franske soldater ved 'Operation Sentinelle', der er Frankrigs anti-terrorindsats. For hvis terrorangreb bliver et almindeligt fænomen, så er der risiko for, at den frygt, der i dag hersker blandt dele af befolkningen, i stedet udvikler sig til en generel tilstand af angst, siger Michael Bruun. Foto: Zihnioglo Kamil/ SIPA

Når vi frygter terrorangreb mere end andre begivenheder, der statistisk set truer os mere, handler det om frygt for at være uden kontrol

En gåtur i den sydfranske by Nice på en lun sommeraften. En rockkoncert på spillestedet Bataclan i La Ville Lumière, lysets by Paris. En aften med drinks og dans på en natklub i amerikanske Orlando.

Hvor islamistiske terrorangreb og -forsøg i 00’erne primært ramte central infrastruktur og i de senere år konkrete politiske mål som karikaturtegnere, har vi det seneste år set dem ramme overalt.

Derfor frygter vi terroren mere end andre fænomener, der ellers statistisk udgør en langt større trussel for os.

Marie Louise Reinholdt-Dunne er adjunkt ved Center for Angst på Københavns Universitets institut for psykologi. Hun forklarer, at netop vilkårligheden, i hvem der rammes, har stor betydning for vores frygt, fordi vi konstant trusselsovervåger.

”I dag kan alle blive ramt. Vi er et kollektivt mål, og dermed fratages vi kontrollen. Man kan i bedste fald give sig selv en illusion om kontrol, og eksempelvis tage cyklen i stedet for S-toget. Men reelt er det ude af ens egne hænder, hvor terrorismen slår til, og den usikkerhed skaber vedvarende frygt.”

I kølvandet på terrorangreb bliver vi ofte mindet om, at den faktiske trussel ikke er stor, og statistisk set er trafikken en langt større trussel end terror. Alligevel fylder terror mere i den kollektive bevidsthed. Det skyldes, at vi ikke er i kontrol, forklarer Michael Bruun, som er krisepsykolog:

”At køre i bil er en hverdagsting. Vi ved, der eksisterer en risiko, men vi kan minimere den ved at bruge sele og køre pænt, og derfor oplever vi kontrol og handlekraft.”

I en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Yougov i februar i år frygtede 39 procent af befolkningen et nyt terrorangreb i Danmark. Ni procent svarede, at de holder sig fra større forsamlinger af mennesker.

Eksperter vurderede dengang, at det var relativt lave tal, der indikerede, at danskerne forholder sig roligt og afdæmpet til terrorfrygten.

Alligevel er der en risiko for, at det på længere sigt vil forandre sig. For hvis terrorangreb bliver et almindeligt fænomen, så er der risiko for, at den frygt, der i dag hersker blandt dele af befolkningen, i stedet udvikler sig til en generel tilstand af angst, siger Michael Bruun:

”Forskellen på frygt og angst er, at frygt er rettet mod noget specifikt, hvorimod angsten er diffus. Og jo hyppigere disse øjensynligt tilfældige angreb finder sted, jo tættere bevæger vi os mod en tilstand af angst i stedet for frygt.”

Efter de seneste angreb i Nice og Tyskland lød der fra flere sider frustration over, at mange ledere sagde de samme paroler, de har måttet gentage mange gange i løbet af de senere år. Om ikke at lade sig ryste. Om ikke at ændre sin hverdag på grund af terror.

Selvom Michael Bruun forstår følelsen af afmagt, når den samme plade spilles på ny, så giver det god mening at insistere på ikke at ændre adfærd:

”Det tjener et formål at opfordre befolkningen til ikke at lade sig styre af tragedierne. Det er forståeligt at blive overvundet momentant, men det er vigtigt at vende tilbage til en normaltilstand, for alternativet er apati.”