Frygtløse og kostbare hunde holder ulvene væk

Antallet af ulveangreb i Danmark er faldet til 10 i år, men flere fåreavlere garderer sig med vogterhunde, og det ser ud til at fungere

Vogterhunde findes i flere racer, hvoraf nogle er forbudt i Danmark. Fælles for dem er dog, at de er bekostelige at anskaffe (omkring 40.000 kroner for en færdigtrænet hund). På billedet ses en vogterhund af racen racen maremma abruzzese.
Vogterhunde findes i flere racer, hvoraf nogle er forbudt i Danmark. Fælles for dem er dog, at de er bekostelige at anskaffe (omkring 40.000 kroner for en færdigtrænet hund). På billedet ses en vogterhund af racen racen maremma abruzzese. . Foto: Christer Holte/Ritzau Scanpix.

Indtil for få år siden var det Ida (Auken), Dan (Jørgensen) og Kirsten (Brosbøl), der løb rundt på markerne nær Skærbæk syd for Ribe og passede på fårene. De første hunde af racen maremma abruzzese, som fårebruget Hedelam anskaffede sig for at skræmme eventuelle ulve væk, var nemlig opkaldt efter ministre.

Nu er en ny generation af de store italienske vogterhunde sat i arbejde, fortæller Åse Svendsen, som ejer Hedelam, og det nytter: Sammen med mobile hegn er de med til at holde styr på sikkerheden for 1600 får og lam.

Der findes vogterhunde, som er større endnu, men 50-60 kilo hund er nok for Åse Svendsen.

”De er meget kærlige over for os, men de har også et andet sind, hvor man indimellem tænker, at hvad er det, vi har gang i. Når de bliver vrede, bakker de ikke. De har ikke noget i sig, der siger, ’jeg tror lige, jeg vender om’,” fortæller hun.

Vogterhunde findes i flere racer, hvoraf nogle er forbudte i Danmark. Fælles for dem er dog, at de er bekostelige at anskaffe (omkring 40.000 kroner for en færdigtrænet hund), og dertil kommer foder med mere.

”Nu er vores de yngste tre år, og de fungerer, men det er dyrt at få dem dertil. De har perioder, hvor de er rigtigt trælse, leger med lammene og kan bide hul i dem. Det skal man have vænnet dem af med. Jeg tror ikke, de er meget værre at opdrage end andre hunde, de lever bare på deres egen måde, og det er i deres eget miljø, man må gribe ind,” siger Åse Svendsen.

Hedelams vogterhunde har aldrig være oppe at slås med en ulv. Alligevel mener Åse Svendsen, at de skræmmer rovdyr væk.

”Sidste vinter blev der taget omkring 60 får ude ved Løgumkloster, vi havde selv cirka 500 får gående derude sammen med to hunde, men vi mistede ikke nogen dyr. Jeg tror, ulven er så klog, at den ikke er hooked på en slåskamp. Den ved jo, at det kan koste energi, og at det er farligt for den at få rifter og sår,” siger Åse Svendsen, som påpeger, at de dyre hunde kan være en stor post for små fåreavlere. Især fordi reglerne siger, at de skal gå to og to. Derfor foreslår hun, at staten kunne oprette et depot, hvor man kunne låne færdigtrænede vogterhunde.

Miljøplanlægger Lasse Jensen fra Miljøstyrelsen ser dog ikke helt for sig, at staten skal til at leje hunde ud, men han har faktisk været i Tyskland og dér studeret hunde, der kan skræmme mulige ulve væk.

”De mobile hegn til fårehold er blevet lettere og hurtigere at rulle ud, men vi er bestemt opmærksomme på, at vogterhunde også kan være en løsning,” siger han.

Flere af de store hyrdehunderacer, man bruger ude om i verden, er forbudte i Danmark, men for eksempel er pyrenæerbjerghunden og maremma abruzzese tilladte.

Genetisk er vogterhunde egnet til at kunne leve sammen med fårene på marken, og fysisk skal de selvfølgelig have en størrelse, som virker afskrækkende på rovdyr.

”Men ellers er det ligesom med en god politihund eller schweisshund, at de kræver træning og kendskab. Det betyder også, at husdyrejeren skal kende de enkelte hunde og være fortrolig med dem. Alene derfor tror jeg ikke, det vil være en særlig god idé, at staten skulle eje vogterhunde. Men hvis der skulle komme et nyt ønske om et tilskud til vogterhunde, ligesom vi giver tilskud til hegn, vil vi da helt klart kigge på muligheden,” siger Lasse Jensen.

Og hvad hedder næste generation maremma abruzzese-hunde så på fårebruget ved Skærbæk, nu hvor ministerholdet er udtjent? Jo, Kirsten Brosbøl er stadig med, og så er der hele B-holdet: Betty, Berte, Bodil, Bonnie – samt Ursa.

Der findes 15 ulve i Danmark, de fire er unger. Af natur er ulve menneskesky, men strejfere på vej gennem landbrugsland kan tage især lam og får. I år har der været 10 angreb på husdyrhold.