Prøv avisen
Menneskets udvikling

Fund af tidlig Homo sapiens kan omskrive europæernes historie

Ifølge Felix Riede, der er professor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet, bekræfter fundet den nuværende model for menneskets evolution. ”Det her bekræfter egentlig, at menneskets udvandring fra Afrika foregik over flere udvandringsbølger. Det har man ikke fundet evidens for før i Europa." Foto: AFP/Eberhard Karls University/Ritzau Scanpix

Fundet af en oldgammel menneskeknogle i Grækenland fremrykker Homo sapiens indryk i Europa med 160.000 år

To oldgamle knoglestykker havde egentlig ligget på et græsk museum siden fundet af dem i en klippehule på den græske halvø Mani i 1978. Indtil et forskerhold anført af palæoantropolog og professor ved Eberhard Karls Universitetet i Tübingen, Katerina Havarti, analyserede de gamle knoglestykker. Det ene viser sig at stamme fra en mindst 170.000 år gammel neandertaler, hvilket ikke er så sensationelt, da flere fund har fastslået, at menneskearten levede i Europa dengang. Men analysen af det andet knoglefragment byder på et spektakulært resultat. Ifølge forskerne stammer det lille knoglestykke fra bagsiden af kraniet fra en Homo sapiens. Og dateringen af knoglen er fastsat til at være mindst 210.000 år gammel.

Den hidtidige viden på området har ellers fastslået, at Homo sapiens først vandrede ind i Europa for omkring 45.000 år siden. Det nye resultat fremskriver dermed det moderne menneskes ankomst til Europa med omkring 165.000 år. Desuden er fundet fra Grækenland også det ældste spor af Homo sapiens uden for Afrika, hvor det moderne menneske menes at være opstået for omkring 300.000 år siden.

Forskerholdet har netop udgivet resultaterne af undersøgelserne i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Den nye opdagelse kommer året efter, at arkæologer i en israelsk hule udgravede redskaber og en del af en kæbe fra en Homo sapiens; begge dele var næsten 200.000 år gamle. Dermed bekræfter fundet i Grækenland teorien om, at det moderne menneskes udvandring fra Afrika foregik i flere udvandringsbølger. En tidligere teori har ellers været, at udvandringen foregik i én stor bølge.

Ifølge Felix Riede, der er professor på afdeling for arkæologi og kulturarvsstudier på Aarhus Universitet, bekræfter fundet den nuværende model for menneskets evolution.

”Det her bekræfter egentlig, at menneskets udvandring fra Afrika foregik over flere udvandringsbølger. Det har man ikke fundet evidens for før i Europa,” siger Felix Riede til Ritzau og fortsætter:

”Vi har evidens for udvandring af mennesket og udskiftning i populationer i andre dele af verden, så det her er endnu en brik i det billede, vi har af menneskets evolution inden for de seneste 300.000 år.”

Men ikke alle forskere er klar til at tro på de opsigtsvækkende konklusioner i artiklen i Nature. Forskerholdet bag anerkender også i artiklen, at en ekstraordinær påstand som deres har iboende udfordringer, da fundet står helt alene. Konklusionen er baseret på et brudstykke af et skadet kranium, og fundet mangler ”arkæologisk kontekst”. Fundet er hverken bakket op af redskaber, andre fossiler eller tegn på menneskelig adfærd såsom en begravelse.

Avisen The Washington Post rapporterer, at flere palæoantropologer er skeptiske over for resultaterne i artiklen i Nature. Heriblandt Rick Potts, leder af projektet om menneskets oprindelse på The Smithsonian’s National Museum of Natural History. Han mener, at resultatet afviger så meget fra den hidtidige viden, at han gerne vil se flere beviser, før han er overbevist om, at Homo sapiens kom til Europa for over 200.000 år siden.

”Selvfølgelig vil der være et tidspunkt, man finder det første spor. Men vi ved ikke noget, før vi har flere eksempler på det.”

Den spanske professor i palæontologi fra Universidad Complutense de Madrid Juan Luis Arsuaga fortæller til avisen The Guardian, at han slet ikke er overbevist om, at kraniet har tilhørt et tidligt moderne menneske.

”Fossilet er for fragmenteret og ukomplet til sådan en stærk påstand. Inden for naturvidenskaben kræver ekstraordinære påstande ekstraordinære beviser. Et brudstykke af et kranium, hvor både basen og hele forsiden mangler, er i min bog ikke et ekstraordinært bevis.”