Fund af tysk pilot genrejser debat om gravfred

Af respekt for gravfreden skulle resterne af den tyske pilot, der blev fundet i en nordjysk mark, ikke være blevet taget op, mener arkæologer. På den anden side får den afdøde en værdig begravelse, lyder det fra biskop

Gårdejeren og dennes familie og naboer havde gravet dybt ned i jorden, fem-seks meter, og lagt knoglerester, ejendele og flydele i bunker rund om på stedet. Politiet havde lavet afspærringer, og det hele var allerede noget af et tilløbsstykke, fortæller Torben Birk Sarauw fra Nordjyllands Historiske Museum.
Gårdejeren og dennes familie og naboer havde gravet dybt ned i jorden, fem-seks meter, og lagt knoglerester, ejendele og flydele i bunker rund om på stedet. Politiet havde lavet afspærringer, og det hele var allerede noget af et tilløbsstykke, fortæller Torben Birk Sarauw fra Nordjyllands Historiske Museum. . Foto: Rene Schutze.

Der stod usædvanligt mange mennesker på Klaus Kristiansens mark i Birkelse i Nordjylland i den første weekend i marts. For det var et usædvanligt fund, som gårdejeren og hans søn havde gjort i den tidligere mose, og som har vakt både danske og tyske myndigheders interesse.

I godt syv årtier har jorden under marken i Birkelse gemt på et tysk fly med resterne af en fortsat unavngiven pilot indeni samt dennes ejendele som et lommetørklæde, en lille, sort pung, tre kondomer og nogle mønter.

Museumsloven beskytter arkæologiske fund over 100 år, og derfor falder fund af typen som det i Birkelse i en gråzone. Samtidig er mange instanser involveret. Liget, der nu befinder sig på en retsmedicinsk afdeling, er endnu ikke identificeret af de tyske myndigheder. Flyrester og andre genstande fra fundet er i hænderne på lokale arkæologer, mens tøjresterne ligger i en fryser i et bevaringscenter.

Spørgsmålet er, om den tyske soldat overhovedet skulle have været gravet op.

”I princippet så vi helst, at man havde ladet piloten ligge,” mener Torben Birk Sarauw, museumsinspektør og afdelingsleder fra Nordjyllands Historiske Museum, der inspicerede flyresterne på marken.

Da han og kolleger fra museet kom frem til marken i Birkelse, var det allerede for sent.

Gårdejeren og dennes familie og naboer havde gravet dybt ned i jorden, fem-seks meter, og lagt knoglerester, ejendele og flydele i bunker rund om på stedet. Politiet havde lavet afspærringer, og det hele var allerede noget af et tilløbsstykke, fortæller Torben Birk Sarauw.

Hans hold af arkæologer er i fuld gang med at undersøge resterne og vil gerne lave en midlertidig udstilling, afhængig af om de tyske myndigheder kan finde identiteten på den afdøde pilot, hvad potentielle efterkommere har af ønsker, og hvor piloten i så fald skal begraves.

Ifølge Nils Engberg, museumsinspektør på Nationalmuseet, befinder døde soldater fra Anden Verdenskrig og kulturarv sig generelt bedst, præcis hvor det ligger – om det er i jorden eller i vandet.

”Det mest respektfulde og moralsk rigtige er ikke at forstyrre de døde,” siger han.

Der er dog forskel på, om afdøde soldater befinder sig i vand eller i jorden, oplyser Claus Bundgård Christensen, historiker ved Roskilde Universitet. Skibsforlis og nedstyrtede fly i havet betragtes generelt som ”hellige” gravsteder, der ikke må bjærges eller forstyrres af dykkere, mens der i mange europæiske lande opdages ligrester næsten dagligt, som genbegraves på særlige afdelinger for døde soldater på lokale kirkegårde. Herhjemme er der begravet både britiske flyvere og tyske soldater i hele landet. I 1995 blev skeletterne af tre engelske flyvere fra Anden Verdenskrig fundet under Flyvestation Aalborg og genbegravet på Lemvig Kirkegård.

”På de tidligere europæiske slagmarker finder man stadig ligrester fra begge verdenskrige, visse steder op til flere hundrede om året,” siger Claus Bundgård Christensen.

Den største respekt for afdøde soldater som den tyske i marken i Birkelse vises ved at give dem en rigtig begravelse, mener Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift.

”Alle fortjener at blive stedt til hvile. En begravelse er et udtryk for en respekt for et levet liv med dets unikke historie. Det viser en omsorg for det enkelte livs betydning og værdi. Det er pamperi bare at dække til og efterlade til glemslen,” siger Elof Westergaard.