For godt 1.700 år siden kastede et romersk handelsskib anker ud for Mallorcas kyst. Skibet, som var lastet med hundredvis af lerkrukker med vin, oliven, olie og gæret fiskesauce, var sandsynligvis på vej fra det sydvestlige Spanien til Italien. Men varerne nåede aldrig frem.
Det var nok en pludselig opstået storm, der fik handelsskibet til at kæntre og synke med lynets hast, og gennem de næste mange århundrede har sandet skjult både skibsvrag og handelsvarer blot to meter under havoverfladen, tæt på en populær badestrand.
For tre år siden, under en anden storm, blev sandet skyllet væk og det 12 meter lange skib blev afsløret for omverdenen.
Siden har et hold af arkæologer og forskere fra tre spanske universiteter på Balearerne, i Barcelona og i Cádiz hentet omkring tre hundrede lerkrukker samt andre objekter, der giver forskerne en uvurderlig indsigt i handel, søfart og religion og i 300-tallet.
Takket være sandet har både skibsvrag og handelsvarer været beskyttet mod nedbrydelse, og udover lerkrukkerne har arkæologerne fundet en lædersko, en espadrille-sko, en kogegryde, en olielampe og noget værktøj.
Holdet har dog ikke fundet noget spor af bådens besætning, bortset fra deres ejendele, hvilket tyder på, at de måske nåede at redde sig ind til kysten eller at de siden er blevet fejet væk fra vraget af bølgerne.
Men de genstande, de efterlod, kan give os ny indsigt i fortidens trosliv. De overraskede forskere fandt nemlig både hedenske og kristne symboler, der vidner om en kort religiøs brydningstid i den romerske verden.
På en olielampe fandt forskerne et billede af den romerske jagtgudinde Diana, og på nogle af lerkrukkernes forseglinger fandt de det tidligere kristne symbol - Kristusmonogrammet.
Sammensætningen af disse symboler fortæller om en religiøs brydningstid, hvor græsk-romersk religion og kristen tro levede side om side i 300-tallet, netop det århundrede, hvor kristendommen blev gjort til romersk statsreligion. Det fortæller Morten Hørning Jensen, der er lektor i teologi ved Menighedsfakultetet i Aarhus.
"Fra andre arkæologiske fund ved vi for eksempel, at man kunne købe beskyttelsesamuletter på de romerske markeder, der rummede såvel den korsfæstede Kristus som hedenske besværgelser. Så man kan levende forestille sig et skib på vej tværs over Middelhavet med varer til både kirker og templer,” siger Morten Hørning Jensen.
Men hvorfor man overhovedet satte kristne tegn på lerkrukkerne med vin, oliven, olie og fiskesauce, er usikkert.
"Vi ved, at jøderne havde deres kosher-regler ligesom menigheden i Korinth på Paulus’ tid havde forbehold for at købe offerkød fra templerne. Det er muligt, at de kristne også søgte at have “ren mad”, og at symbolerne fungerede som en markør for dette. Det kan også være, at symbolerne blot var en form for reklame, og at et kors solgte bedre, hvis vinen skulle sælges til biskoppen,” siger Morten Hørning Jensen.
Nu hvor redningen af varerne er afsluttet og katalogiseringen af genstandene er i gået gang, går de spanske forskere og overvejer, hvordan fundet skal udstilles.