Sommertiden er et barn af 1970’erne, forstået på den måde, at det var oliekrisen, der satte fokus på, at nu skulle der spares. Så ved to gange om året at stille på uret, så man fik mere glæde af de lyse timer, kunne man spare på strømmen. Men med det ændrede forbrugsmønster er det ikke længere så vægtigt et argument. Og det er den primære grund til, at der nu også i EU sættes spørgsmålstegn ved ordningen.
”I dag er vi gået over til lavenergipærer og andre energibesparende måder at få lys på. Så det økonomiske grundlag for sommertiden er simpelthen smuldret væk,” siger ph.d. i fysik Jørgen F. Bak, Aarhus Universitet.
Han er formand for Landsforeningen mod Sommertid og i dag en glad mand. Faktisk så glad, at han købte en flaske champagne den dag, Europa-Parlamentet stemte for at undersøge mulighederne for at afskaffe sommertiden i Europa, hvilket EU’s transportkommissær, slovenske Violeta Bulc, uddyber i dagens avis, hvor hun opfordrer EU’s borgere til at give deres besyv med. Selv ignorerer Jørgen F. Bak sommer- og vintertid og befinder sig altid på ”dansk normaltid”.
Gennem årene er der foretaget mange undersøgelser af fordele og ulemper ved sommertid. Nogle resultater holder, og andre holder ikke. For eksempel er det ikke rigtigt, at der bliver kørt flere dyr over på vejene, hver gang tiden skifter. Og en undersøgelse, der viser, at trafiksikkerheden er større, fordi der er længere lyst om aftenen, tror Jørgen F. Bak ikke på.
”Det betyder jo bare, at der er mørkere om morgenen, hvor folk også kører rundt på vejene, og hvor de så skal slås med både døsighed og mørke,” siger Jørgen F. Bak, der kalder tidsskiftet to gange om året for ”et lille jetlag”.
Det med jetlag hæfter forsker og forfatter Camilla Kring sig også ved. Hun er civilingeniør og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og som Jørgen F. Bak håber hun, at sommertiden afskaffes.
”Det giver rigtig god mening at komme af med den, fordi man i mange år har stillet på noget, som har store konsekvenser for menneskers velbefindende,” siger hun og henviser til forskning indenfor kronobiologi, som beskæftiger sig med organismers evne til at måle og reagere på tidens gang.
”Når man rykker tiden med en time, kommer man væk fra den naturlige tid. Derfor oplever mange det, man kalder et socialt jetlag,” siger Camilla Kring.
Margrete Auken, præst og medlem af Europa-Parlamentet for SF, kæmper til gengæld for at bevare sommertiden.
”Man kan godt sige, at der ikke er det samme rationale med hensyn til lyset og økonomien som tidligere, men du skal ikke bilde mig ind, at det ikke koster noget, at det bliver tidligere mørkt. Den sparsommelighed, der var til, da jeg var barn, findes ikke mere. Nu brænder lyset alle steder, og det er ikke gratis.”
Og uroen i det biologiske ur?
”Selvfølgelig kan man mærke det, men jeg mener ikke, det er alvorligt,” siger Margrete Auken.
Det mener andre dog, deriblandt forsker Camilla Kring.
”Ny forskning viser, at det har store konsekvenser at flytte rundt med tiden. Er man ude af trit med sit indre ur, påvirker det indlæring, helbred og produktivitet. For hver times socialt jetlag, stiger risikoen for overvægt med 33 procent, og muligheden for, at man bliver ryger, øges.”