Prøv avisen

Forsker: Fund af Vitus Berings grav kan umuligt passe

Busten af den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering, blev kreeret af en russisk restmediciner, kort efter danske og russiske arkæologer under stor mediebevågenhed mente at have fundet Vitus Berings grav. – Foto: Horsens Museum

Danske og russiske forskere fandt ikke den berømte danskers grav i 1991, konkluderer afhandling. Vitus Berings buste er baseret på et forkert kranie

Billedet af Danmarks største opdagelsesrejsende, Vitus Bering, er krakeleret. Ikke hans bedrifter, men vores opfattelse af hans udseende. En ny afhandling i Historisk Tidsskrift konkluderer nemlig, at graven, som russiske og danske arkæologer fandt under stor mediebevågenhed i 1991, slet ikke kan have indeholdt de jordiske rester af den danske søfarer.

Ved at undersøge både arkæologiske beviser, antropologiske fund og skriftligt materiale er historikeren Natalia Okhotina Lind kommet frem til, at de fundne knogler umuligt kan have været Vitus Bering.

”Når man kigger på de skriftlige kilder, så passer de russiske og danske arkæologers teorier overhovedet ikke. Her var det grundlæggende problem, at de russiske arkæologer tog udgangspunkt i en fejloversat tysk kilde om, hvor Bering skulle være begravet. Men teorierne passer heller ikke med de arkæologiske fund. Det synes jeg er morsomt. For eksempel havde hele mandskabet skørbug i større eller mindre grad. Men af de seks grave, hvor Bering påstås at ligge i én af dem, bar ingen af kranierne spor af skørbug. Så de grave kunne slet ikke være af folk fra den ekspedition. Det er fuldstændig umuligt.”

Natalia Okhotina Lind er lektor på Københavns Universitet og har siden 1995 forsket i Vitus Berings anden Kamtjatka-ekspedition, hvorunder danskeren døde den 8. december 1741.

Hun skriver i artiklen, at de udgravede grave kunne tilhøre nogle jægere, da Bering Ø blev overrendt af pelsjægere, efter ekspeditionen havde opdaget øen. Det lykkedes nemlig størstedelen af mændene fra Berings ekspedition at vende tilbage til Rusland.

Orla Madsen var i 1991 arkæolog på Horsens Museum og en del af det danske hold, som var med til at grave Vitus Bering op. Han har ikke læst artiklen af Natalia Okhotina Lind, men han mener stadig, at han og kollegernes undersøgelse fra dengang holder.

”De russiske arkæologer fandt ekspeditionens vinterlejr i slutningen af 1980’erne. Og ud fra de oplysninger, som russerne leverede, så syntes vi, at det så rigtigt ud, at de grave kun kunne stamme fra Berings ekspedition,” siger Orla Madsen og påpeger, at han er glad for at få kritik af sin forskning, for det bibringer mere viden om emnet.

”Men hverken arkæologer eller historikere kan være 100 procent sikre. Vi kommer begge med indicier på, at vi har ret.”

Orla Madsen har en konkret idé til at finde ud af, hvorvidt graven tilhørte Vitus Bering eller ej.

”Den nemmeste måde at løse striden er ved at grave knoglerne ud igen. Vi ved under hvilken sten, han ligger. Så det er bare at tage knogleprøver og sammenligne dna’et med materiale af Berings efterkommere, som der er en del af.”

Siden udgravningen i 1991 har Orla Madsen holdt mange foredrag om Vitus Bering, men han er åben for at ændre sin opfattelse af den opdagelsesrejsendes død og udseende, hvis han skulle blive overbevist.

”Hvis det ikke er Bering, så stikker jeg piben ind. Jeg holder simpelthen op med at holde de foredrag”.

Horsens Museum har en permanent udstilling i tre dele om Vitus Bering, da han er født og opvokset i den østjyske købstad. Én af udstillingens tre dele handler om den arkæologiske udgravning i 1991, hvor publikum også kan beskue busten af, hvad der skulle være, Vitus Bering.

Afdelingsleder for nyere historie på Horsens Museum, Merete Bøge Pedersen, er umiddelbart skeptisk over for, at artiklen skulle bevise, at det ikke var Vitus Bering, arkæologerne fandt i 1991. Hun har dog heller ikke læst artiklen endnu. Men i tilfælde af, at hun bliver overbevist om, at arkæologerne ikke gravede Bering op, så skal udstillingen opdateres.

”Viser det sig, at det ikke er sandt, så vil vi revurdere udstillingen – vi er jo historikere. Men vi vil lade busten stå for at give de besøgende et billede af metahistorien om Vitus Bering. Men jeg er meget nysgerrig. Hvis tvisten er stor, og der virkelig er en bekymring om, hvorvidt det er Bering eller ej, så vil jeg støtte, at vi fik det afgjort én gang for alle med en dna-analyse.”

Natalia Okhotina Lind, der har konkluderet, de opgravede knogler i 1991 ikke kan være Vitus Bering, er dog ikke tilhænger af en dna-analyse.

”Som troende menneske mener jeg ikke, man skal forstyrre de døde for at tage dna. Men det er klart, at det kan skabe en afklaring.”

Historikeren forstår faktisk ikke, hvorfor Berings udseende er så vigtigt.

”Hans gerninger er vigtige, ikke hvordan han så ud,” siger Okhotina Lind, som understreger, at det er vigtigt for hende, at folk ikke tror, at en ukendt mand er Vitus Bering.