Fup eller fakta: Er fleksjobreformen til skade for de svage?

Kan den samme reform både skade og gavne de svage? Læs her, hvorfor Venstre og Enhedslisten når frem til vidt forskellige konklusioner

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fortæller pressen at regeringen lørdag d. 30 juni 2012 har indgået forlig om en reform af de to overførselsindkomster fleksjob og førtidspension med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance. Til venstre Ulla Tørnæs, Venstre. (Foto: Mads Nissen/Scanpix 2012)
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fortæller pressen at regeringen lørdag d. 30 juni 2012 har indgået forlig om en reform af de to overførselsindkomster fleksjob og førtidspension med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance. Til venstre Ulla Tørnæs, Venstre. (Foto: Mads Nissen/Scanpix 2012). Foto: Mads Nissen Denmark.

At meget afhænger af øjnene, der ser, gælder øjensynligt i særlig grad i politik?

I hvert fald havde regeringen samt Venstre, Konservative og Liberal Alliance knap indgået en aftale om fleksjob og førtidspension, før Enhedslisten kunne konkludere, at nu blev de svage endnu svagere.

Sludder og vrøvl, lød det fra aftalepartierne, der betegner reformen som en hjælp for samfundets svageste grupper.

Men hvordan kan læsningen af den samme tekst ende med to så forskellige konklusioner?

Kristeligt Dagblad har spurgt beskæftigelsesordførerne for henholdsvis Venstre og Enhedslisten. Læs deres svar her:

Venstre: Derfor gavner reformen de svage

Enhedslisten: Derfor skader reformen de svage