Hvert år kastes flere tusinde danskere ud i en krise, fordi en nær pårørende har taget sit eget liv. I 2019 mistede 629 danskere livet på grund af selvmord, og i 2020 var tallet 575 personer, viser en foreløbig opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen ifølge Danmarks Radio.
Men støtten til efterladte efter selvmord er geografisk skævt fordelt. Fynboer og sønderjyder får seks gange så ofte hjælp som nordjyder og vestjyder og næsten dobbelt så ofte hjælp som københavnere og østjyder.
Det fremgår af en undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Archives of Suicide Research, hvor man har kortlagt omfanget af hjælp fra den frivillige hjælpeorganisation Nefos, Landsorganisationen Netværket for Selvmordsramte. Nefos er det eneste specialiserede og gratis rådgivnings- og terapitilbud til efterladte efter selvmord i Danmark. Undersøgelsen har kortlagt andelen af kontakter til Nefos pr. 100.000 indbyggere i kommunerne. Den viser, at jo længere kørselsafstand, der er til et tilbud om hjælp, desto færre søger den.
I studiet indgår 1268 efterladte. 70 procent af dem, der søger hjælp, er kvinder. I de fleste tilfælde har de mistet en ægtefælle, et barn, en forælder eller søskende.
”Vores kortlægning viser, at hjælpen til de efterladte afhænger meget af, om Nefos er aktiv i lokalområdet, og hvor langt man skal køre for at få hjælp. Nefos blev oprindeligt oprettet på Fyn. Det er problematisk, at hjælpen er geografisk skævt fordelt. Vi ved, at selvmord har store psykiske konsekvenser for de efterladte og ikke mindst for efterladte børn,” siger Annette Erlangsen, der er seniorforsker ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse og en af forskerne bag undersøgelsen.
Hun henviser til, at efterladte selv skal betale for psykologhjælp og som hovedregel kun kan modtage tilskud, hvis de henvender sig inden for seks måneder efter dødsfaldet.
”De pårørende står ofte tilbage med en kompliceret sorgproces, og undersøgelser viser, at dødsfaldet i en del tilfælde udløser angst og depression. Derfor kan et specialiseret og gratis tilbud være vigtigt for at komme videre,” siger Annette Erlangsen.
Ph.d. i selvmordsforebyggelse Elene Fleischer er faglig leder af Nefos. Inden for det seneste år har foreningen hjulpet 600 børn og voksne efter tabet af en nær pårørende med hjælp fra frivillige med en sundhedsfaglig uddannelse.
”Undersøgelsen viser, at mange ikke modtager hjælp, fordi de bor for langt væk fra et tilbud. Mit håb er, at efterladte vil kunne få hjælp inden for 50 kilometers afstand, ligesom det gælder for selvmordstruede,” siger Elene Fleischer.
Frem til 1980 var der godt 1600 selvmord om året i Danmark, men derefter faldt antallet, primært fordi adgangen til sovemedicin, udstødningsgas og bygas blev begrænset. Siden 2007 har der været omkring 600 selvmord om året.
Professor og overlæge ved Psykiatrisk Center København, Merete Nordentoft, er en af de psykiatere, der presser på for at få indført en national handleplan mod selvmord.
”Selvmordsraten i Danmark er på niveau med Sverige og Norge og på højde med gennemsnittet i Europa. Det er ikke godt nok, at tallet stort set har været uforandret i 15 år,” siger Merete Nordentoft
Hun mener, at en bedre støtte til de efterladte bør være et af flere elementer i en forebyggelsesplan.
”Vi ved fra international forskning, at børn, hvor en forælder har begået selvmord, i nogle tilfælde kan have øget risiko for selv at forsøge selvmord. Blandt andet derfor er hjælpen afgørende,” lyder det fra Merete Nordentoft.
Læs interview med Line, der efter sin mands selvmord stod alene med sorgen.