Fysisk sygdom er skyld i overdødelighed i psykiatrien

Selvmord og medicin er ikke den store dræber blandt sindslidende. Det er derimod livsstilssygdomme. Problemet har været overset, siger eksperter. En ny rapport viser, at psykisk syge gerne vil og kan hjælpes til at ændre livsstil

En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse slår fast, at dobbelt så mange sindslidende som i befolkningen som helhed dør af hjertekarsygdomme og blodpropper i hjernen, ligesom sindslidende er overrepræsenterede inden for næsten alle sygdomskategorier.
En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse slår fast, at dobbelt så mange sindslidende som i befolkningen som helhed dør af hjertekarsygdomme og blodpropper i hjernen, ligesom sindslidende er overrepræsenterede inden for næsten alle sygdomskategorier. Foto: .

Hvis du er mand med en psykiatrisk diagnose, risikerer du at dø 20 år tidligere end din raske nabo. Hvis du er kvinde, drejer det sig kun om 15 år.

Hidtil har der været stort fokus på, at selvmord og medicin bærer en stor del af skylden for, at sindslidende gennemsnitligt lever kortere end deres medborgere. Men faktum er, at 60 procent af denne overdødelighed blandt sindslidende skyldes livsstilssygdomme.

LÆS OGSÅ: Psykiatrien i Danmark sejler

En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse slår fast, at dobbelt så mange sindslidende som i befolkningen som helhed dør af hjertekarsygdomme og blodpropper i hjernen, ligesom sindslidende er overrepræsenterede inden for næsten alle sygdomskategorier.

Professor på Psykiatrisk Center København Merete Nordentoft, der har stået i spidsen for udarbejdelsen af rapporten, anerkender problemet.

Der er en underbehandling af fysiske lidelser hos patienter med en psykiatrisk diagnose. De får ikke den samme højkvalitetsbehandling, som fysisk syge gør, og det skal der gøres noget ved, hvis ikke den ulighed, der allerede eksisterer mellem psykisk og fysisk syge, skal vokse, siger hun og oplyser, at den hyppige forekomst af livsstilssygdomme skyldes, at rygning, manglende motion og forkert kost er dobbelt så udbredt hos sindslidende som i resten af befolkningen.

Der er flere årsager til det manglende fokus på livsstilssygdomme hos sindslidende. En af dem er misforstået hensyntagen.

Man har undervurderet mulighederne for livsstilsændringer og syntes, at det var synd, de skulle have mere at slås med. Men langtidskonsekvenserne er mere synd for dem, siger Merete Nordentoft og påpeger, at den udarbejdede rapport, Psykisk sygdom og ændringer i livsstil, viser, at de sindslidende selv gerne vil have hjælp til livsstilsændringer.

På Odense Universitetshospital har man i tre måneder kørt et pilotprojekt, Den integrative psykiatriske afdeling, hvor målet har været at få sindslidende til at ændre livsstil igennem et tværsektorielt samarbejde. Som en del af pilotprojektet blev der oprettet en sundhedsklinik for de sindslidende i socialpsykiatrien, hvor de allerede kom. Her konsulterede de både læge og sygeplejerske, der hjalp dem med henholdsvis at blive undersøgt for somatisk sygdom, fik sat dem i rette behandling og med livsstilsændringer. 15 ud af 22 patienter fuldførte med succes forløbet, der nu har banet vejen for et større forskningsprojekt med 200 patienter, der skal følges gennem tre år.

Professor og klinisk overlæge ved Psykiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital Bent Nielsen står bag projektet og mener, at samarbejde på tværs af sektorer er af afgørende betydning.

Den største udfordring for psykisk syge borgere i dag er, at vi har fået så fragmenteret et system, hvor der er mange aktører inde over. Det medfører en besværlig kommunikation, og vi forsømmer at se på det hele menneske. For at løse det problem er vi nødt til at samarbejde på tværs af fag og sektorer, siger han.

Da der i går blev holdt en national konference i Kolding omkring ulighed i sundhedssystemet for svage borgere, var Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, en af talerne. Han ser to hovedudfordringer i psykiatrien.

Den første er manglen på ressourcer. Den anden handler om værdier, om at respektere og anerkende den enkelte borger. Man er nødt til at tænke mere helhedsorienteret og tværsektorielt, hvis man skal løse de komplekse problemer, som psykisk syge har, siger han.