Fængsling var aldrig en del af forældreansvarsloven

Loven om fælles forældremyndighed fra 2007 blev ikke lavet for at sende modstræbende forældre i fængsel, siger politikere. De bliver bombarderet med klager fra klemte borgere og foreslår justering af loven

Loven om fælles forældremyndighed fra 2007 blev ikke lavet for at sende modstræbende forældre i fængsel, siger politikere. De bliver bombarderet med klager fra klemte borgere og foreslår justering af loven. -
Loven om fælles forældremyndighed fra 2007 blev ikke lavet for at sende modstræbende forældre i fængsel, siger politikere. De bliver bombarderet med klager fra klemte borgere og foreslår justering af loven. -.

"Det var da alligevel utroligt. Det har jeg aldrig hørt om før."

Som alle andre af Folketingets retsordførere er Vivi Kier fra De Konservative blevet hårdhudet af de seneste tre års storm af klager over forældreansvarsloven. Men gårsdagens historie i Kristeligt Dagblad om præsten, der nu sidder i fængsel for ikke at ville udlevere sin datter til samvær med eks-manden, som hun mener er psykopatisk, ryster hende alligevel.

"Jeg kan roligt sige, at sådan var loven aldrig tænkt. Forældre skal ikke i fængsel for at være uenige med hinanden," siger hun.

Men det er efterlevelsen af loven, den er gal med, ikke selve loven, understreger hun. Måske er statsforvaltningerne ikke gode nok til at undersøge sagerne, siden de kan komme til den konklusion, at nogen ligefrem skal i fængsel. Eller måske er det skilsmisseforældrene, der bør sendes på kursus i at tale ordentligt sammen, foreslår hun.

Også andre folketingspolitikere er overraskede over fængslingen af den 35-årige præst og forfatter, men vil ikke kommentere den enkelte sag. Retsordfører hos SF Karina Lorentzen kalder sager som den med præsten for "ulykkelige" og udtryk for, at loven, statsforvaltningerne og dommerne tilsyneladende ikke kan løse de meget konfliktfyldte sager på en hensigtsmæssig måde.

"Sager som den her fortæller i hvert fald mig, at der er brug for noget andet og mere end det, myndighederne kan tilbyde lige nu. Vi kan ikke blive ved med at have disse modbydelige sager, der ikke kan afsluttes," siger hun.

SF foreslår derfor, at en tværfaglig task force skal sættes ind i de meget svære tilfælde, som loven ikke har taget ordentlig højde for. Den kan bestå af politifolk, læger, psykologer og andre, der fagligt kan slå fast, om manden virkelig er psykopatisk, om anklagerne om incest faktisk er rigtige, eller om den hjemvendte soldat egentlig lider af post traumatisk stress.

Den idé er Dansk Folkepartis medlem af retsudvalget, Pia Adelsteen, helt med på. For en del af problemerne opstår netop, fordi statsforvaltningerne skal tage stilling i sagerne primært ud fra det, forældrene og deres advokater siger, siger hun:

"Med en gruppe fagfolk, der er eksperter inden for det område, sagen handler om, vil man kunne tjekke, om der rent faktisk er grund i beskyldningerne. Det skal bare ske hurtigt, så børnene ikke lider under en endnu længere sagsgang," siger hun.

I statsforvaltningen i Midtjylland, hvor præsten er fængslet, mener kontorchef Mogens Elming, at han og kollegerne i mange sager har et rimeligt grundlag for at vurdere, om begge forældre skal have samvær med barnet. "Men man kan altid finde ekstreme tilfælde, hvor det kan være vanskeligt for os at trænge til bunds i sagen," siger han.

Og den slags sager bliver der stadig flere af.

"Der er en tendens til, at vores arbejde bliver mere kompliceret. Der er flere sager, hvor forældrene har det vanskeligt med hinanden, der er et højere konflikt- niveau end tidligere, og der er flere beskyldninger om forskellige ting," fortæller Mogens Elming.

Folketingets Retsudvalg har løbende holdt møder, siden forældreansvarsloven blev enstemmigt vedtaget i oktober 2007, og diskuteret de mange sager og klager, der har været.

I oktober erklærede daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) sig klar til at ændre loven. I marts 2010 holdt nuværende justitsminister Lars Barfoed (K) dog fast i, at loven først bliver taget op til revision, efter at konklusionerne fra en stor evaluering ligger klar i midten af 2011. At der kommer ændringer, regner de fleste politikere med, men hvilke og hvor store er stadig usikkert, siger Venstres retsordfører, Kim Andersen:

"Vi får rigtig mange henvendelser om denne lov, som peger i mange forskellige retninger. Og det viser bare, at der er mange menneskelige forhold på dette område, som er svære at få passet ind i paragraffer."

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

korsgaard@kristeligt-dagblad.dk