Prøv avisen

Gåture skaber tryghed i udsatte boligområder

Boligkomplekser, som skæmmes af hærværk og skumle områder, kan profitere af noget så simpelt som fælles gåture, viser den første danske undersøgelse af såkaldte tryghedsvandringer. Metoden er en succes i Sverige og breder sig i Danmark

En forholdsvis ny metode til at skabe tryghed i udsatte boligområder er ikke raketvidenskab, men metoden virker. Metoden er tryghedsvandringer, som består i, at beboere, boligselskab, kommune og lokalpoliti mødes i et boligbyggeri og sammen går en tur i området og udpeger utryghedsskabende faktorer. Eksempelvis mangelfuld belysning, graffiti, hærværk og affald.

LÆS OGSÅ: Utryghed er andet end bande-skyderier og afbrændte biler

Siden 2010 er der gennemført 29 tryghedsvandringer i såkaldt udsatte boligområder som Bispehaven i Aarhus, Vejleåparken i Ishøj og Stengårdsgadekvarteret i Esbjerg, og Center for Boligsocial Udvikling offentliggør i dag den første danske undersøgelse af tryghedsvandringerne.

Vandringerne kan ifølge undersøgelsen øge beboernes tryghedsfølelse, fordi der kommer fokus på, hvad der skaber utryghed, og fordi der placeres et ansvar for, hvem der gør noget ved de problemer, der skaber utryghed.

Med vandringerne får man adresseret beboernes utryghed. Hvis et boligområde sygner hen med affald og graffiti, signalerer det, at ingen tager vare på det, og det er i sig selv utrygt. Dermed kan der være en risiko for, at småkriminaliteten stiger, og selvom vandringerne er en forholdsvis enkel indsats, er de et tydeligt signal om, at man tager beboernes utryghed seriøst, siger Klavs Odgaard Christensen, forfatter til undersøgelsen og specialkonsulent ved Center for Boligsocial Udvikling.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer udfyldt af deltagerne i de 29 tryghedsvandringer. Spørgeskemaerne viser, at 70 procent af deltagerne blev opmærksomme på, hvad der kan skabe utryghed, og mere end 50 procent oplevede, at vandringerne gav mere tryghed.

Blandt deltagerne i vandringerne er beboerne en vigtig gruppe, forklarer Klavs Odgaard Christensen. For alene det, at beboerne involveres, giver en større tryghedsfølelse. Vandringerne kan dog ikke løse hårdere kriminalitet.

Problemer med for eksempel en gruppe kriminelle unge skal løses med kriminalpræventivt samarbejde. Kriminalitet kan dog godt tages op i dialogen ved tryghedsvandringer, for vandringerne handler om at få beboerne til at fortælle, hvad der gør dem utrygge. Men på løsningsplan går vandringerne ud på at gøre noget ved de ting, som skaber utryghed, siger Klavs Odgaard Christensen.

Tryghedsvandringer opstod som fænomen i Gøteborg i slutningen af 1990erne og har siden vundet fodfæste i hele Sverige.

I 2004 viste en evaluering fra Gøteborg Kommune, at tryghedsvandringer blandt andet har skabt langt bedre samarbejde mellem beboere og myndigheder.

Fra Christiansborg er der også opmærksomhed på tryghed i de boligområder, som ofte omtales som ghettobebyggelser. Den meget omdiskuterede ghettoliste er ikke afskaffet trods gentagne S-R-SF-antydninger af en intention om det men tryghed for områdernes beboere er i højsædet, forsikrer Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter, i en mail til Kristeligt Dagblad.

Alle skal kunne være trygge, hvor de bor, men det er ikke en selvfølge, og derfor er det afgørende at skabe en målrettet indsats i de enkelte boligområder, hvor både boligorganisationer, kommuner, politi og beboergrupper bidrager. Tryghed handler også om at høre til i et område, kende folk og være del af et fællesskab, og her kan tryghedsvandringer være en god måde at få øje på konkrete forhold, som skaber utryghed, skriver Carsten Hansen.