Går hver anden dansker nu ind for en Europahær?

Hvor stor opbakning er der til det danske forsvarsforbehold? Det afhænger helt af, hvordan vælgerne bliver spurgt, viser en ny undersøgelse fra Tænketanken Europa

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltog sidste sommer i et uformelt EU-topmøde om indvandring, her sammen med EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Tænketanken Europas meningsmåling viser, at 77 procent af danskerne fortsat ikke mener, at EU har styr immigrationsudfordringen, selv om antallet af flygtninge og ulovlige immigranter over Middelhavet er faldet med over 90 procent siden 2015. –
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltog sidste sommer i et uformelt EU-topmøde om indvandring, her sammen med EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Tænketanken Europas meningsmåling viser, at 77 procent af danskerne fortsat ikke mener, at EU har styr immigrationsudfordringen, selv om antallet af flygtninge og ulovlige immigranter over Middelhavet er faldet med over 90 procent siden 2015. – . Foto: Geert Vanden Wijngaert/Ritzau Scanpix.

Der er ikke det, at du spørger – det er måden, altså, som du spørger på. Det omskrevne gamle mundheld viser sig at slå særligt stærkt igennem i nye målinger af danskernes holdning til EU.

Det fremgår blandt andet af en undersøgelse, Tænketanken Europa har fået gennemført.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har siden august sidste år talt åbent for, at det danske forbehold over for EU’s forsvarssamarbejde skal afskaffes. Det synspunkt gentog han på tænketankens EU-konference, der blev afholdt for nylig i Industriens Hus i København. Alligevel ligger en ny folkeafstemning om at afskaffe forbeholdet ifølge statsministeren ikke ”lige rundt om hjørnet”.

Men hvad mener befolkningen om forsvarssamarbejdet og om Danmarks eventuelle deltagelse i det? Det er 2028 personer blevet spurgt om i målingen, som er foretaget af Yougov for Tænketanken Europa.

Den ene halvdel af de adspurgte skulle tage stilling til udsagnet: ”Hvis der var folkeafstemning i morgen om Danmarks EU-forbehold over for forsvarssamarbejdet, hvordan ville du så stemme?”.

37 procent ville beholde det danske forbehold, mens 34 procent ville afskaffe det – dermed er der stadig et lille flertal for at bevare forbeholdet.

Den anden halvdel af de 2028 blev bedt om at svare på, om Danmark skulle ”deltage” i EU’s forsvarssamarbejde. Og vupti – det vil hele 49 procent af vælgerne, mens kun 22 procent svarer nej, resten ved ikke eller vil ikke stemme. Så der er med andre ord et solidt flertal for, at Danmark skal deltage i EU’s forsvarssamarbejde, som det danske forsvarsforbehold ellers holder landet ude af. Hvis bare man spørger på den sidstnævnte måde.

Direktør Bjarke Møller fra Tænketanken Europa forklarer, at inspirationen til undersøgelsen kommer fra to andre meningsmålinger sidste år, som gav den samme forskel i svarene, fordi spørgsmålet var formuleret med modsat fortegn.

”Det handler om, at det velkendte stilles over for det ukendte, og det skaber stærke følelser, hvis man skulle miste eller afskaffe noget. Derimod har det positive medbetydninger, når man taler om at ’deltage i det fælles’ eller at ’samarbejde’,” siger Bjarke Møller.

Et tredje spørgsmål, som er stillet til alle deltagere i undersøgelsen, går på, hvor enige de er i, at ”Danmark bør gå med i en EU-hær”. Det erklærer 33 procent sig ”delvist enige” i, mens 17 procent er ”helt enige”. Tilsammen er det altså hver anden dansker, som mere eller mindre mener, at Danmark bør være med i en EU-hær.

”Det var virkelig overraskende for os,” siger Bjarke Møller, som har svært ved at give en entydig forklaring på holdningsskiftet.

En mulighed er, at det skyldes den generelle internationale usikkerhed, som blandt andet præsident Donald Trumps isolationistiske og Nato-kritiske kurs kan have skabt. Det kan også være, at Danmarks engagement i internationale militære opgaver har skabt en mere positiv holdning til den aktivistiske udenrigspolitik, end det ville have gjort i for eksempel Tyskland, hvor det at sende soldater i krig ville føre til helt andre udlægninger.

Lektor fra School of Politics and International Relations ved University of Kent i England, Erik Gahner Larsen, har tidligere ved Syddansk Universitet gennemført en større undersøgelse af journalisters brug af meningsmålinger. Han er ikke overrasket over de forskellige udfald i den nye undersøgelse.

”Mange forhold er med til at afgøre, hvordan folk svarer på en meningsmåling, og formuleringen af spørgsmål kan afgøre, hvordan en folkeafstemning falder ud. Da man foretog afstemningen om Storbritanniens forhold til EU for to år siden, var der faktisk en stor debat om, hvordan spørgsmålet skulle formuleres,” siger Erik Gah-ner Larsen.

Han nævner, at en afgørende faktor er den såkaldte status-quo-bias. Det vil sige, at mennesker som regel foretrækker det bestående frem for noget nyt eller anderledes. Mange tænker, at ”der må være en god grund til, at tingene er, som de er”, og derfor vil de være tilbøjelige til at foretrække det frem for en forandring.

Interesseorganisationer, som står bag mange meningsmålinger, er normalt fuldt ud klar over, at det er afgørende, hvordan der spørges. Derfor vil de forsøge at formulere spørgsmål sådan, at svarene underbygger det mål, de selv har.

”Man bør altid være opmærksom på, hvem der står bag de undersøgelser, der bliver omtalt i medierne. Hvem har betalt for dem? Hvilke spørgsmål er der stillet? Hvornår er målingen foretaget, hvor mange svar er der givet, og hvor mange svarede ’ved ikke’? Den slags metodiske oplysninger er vigtige at have med, og det kan være svært at læse en undersøgelse kritisk, hvis man ikke har de oplysninger,” siger Erik Gahner Larsen.

Tænketanken Europa er etableret af CO-industri og Dansk Industri (DI), som er positive over for EU, og tænketankens formål er at styrke den europapolitiske debat og politikudvikling i Danmark. Det kunne være en nærliggende tanke, at den aktuelle undersøgelse skulle bruges til at overbevise regeringen om, at den hurtigst muligt bør udskrive en ny folkeafstemning om Danmarks forbehold over for forsvarssamarbejdet.

Ifølge Bjarke Møller er det dog ikke tilfældet, og han advarer mod at drage forhastede slutninger.

”Når man spørger folk til deres holdning i en meningsmåling, har de ikke lang tid til at svare, før man går videre til det næste. Derfor får man kun et indtryk af, hvad grundstemningen er. I en kampagne op til en folkeafstemning er det noget andet, der er på spil, hvor man først får en månedlang debat, inden der skal stemmes,” forklarer han.

Tilbage står, at hvis ord som suverænitet og forbehold indgår i et spørgsmål til en dansk folkeafstemning, vil tilhængere af et ”stadigt tættere og mere forpligtende samarbejde i EU” på forhånd være bagud på point. For at være helt præcis har modstanderne allerede et forspring på over 20 procent, inden debatten går i gang. Så Lars Løkke Rasmussen har måske alligevel god grund til ikke at stille en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet i udsigt her og nu.