Prøv avisen

Rådgivninger: Gæld sender løsladte ud i ny kriminalitet

Den Sociale Retshjælps særlige fængselsrejsehold har i 12 år rådgivet indsatte rundt om i landet om deres gældsproblemer. Thomas Christiansen og Kiki Wederkinch er en del af rejseholdet, der tager rundt i landets fængsler og rådgiver de indsatte om gæld og økonomi. Foto: Leif Tuxen

Flere indsatte har en milliongæld til det offentlige. Men kun de færreste har efter løsladelse mulighed for at betale pengene, og gælden sender mange ud i ny kriminalitet

Når voldsmænd, indbrudstyve og andre kriminelle har afsonet deres straf, kommer de ofte ud i friheden med en gæld til staten på mange hundrede tusinde kroner. Som det eneste land i Skandinavien forlanger Danmark nemlig, at de offentlige sagsomkostninger – først og fremmest til beskikkede forsvarsadvokater – betales fuldt ud af den dømte, når denne har afsonet sin straf. Når dertil lægges skyldige erstatninger til ofrene for deres kriminalitet, løslades indsatte fra danske fængsler ofte med en sekscifret gæld.

Men det berøver mange indsatte motivationen til at finde et arbejde og sender dem i nogle tilfælde ud i ny kriminalitet, lyder kritikken nu fra to private gældsrådgivninger og en forsker, der har specialiseret sig i indsattes gæld.

Den Sociale Retshjælps særlige fængselsrejsehold har i 12 år rådgivet indsatte rundt om i landet om deres gældsproblemer, og lederen af Den Sociale Retshjælps Fond, Sandy Madar, fortæller, at gæld er en af de store barrierer for resocialisering af de indsatte.

”Hvis ikke vi får løst de indsattes gældsproblemer, så taber vi en stor del af den resocialiserende indsats. Der skal være et håb om at komme ud på den rigtige side af loven. Og det siger jeg ikke kun af forkærlighed for kriminelle, men fordi det skader samfundet, at indsatte kommer ud med en uoverskuelig gæld, som de ikke har mulighed for at indfri,” siger Sandy Madar.

Samme melding lyder fra Cafe Exit, der giver gældsrådgivning til omkring 250 nuværende og tidligere indsatte om året.

”Vi møder indsatte, hvor sagsomkostningerne er så høje, at de ikke på nogen måde kan betale gælden. Sagsomkostninger er en kæmpe hæmsko for at få arbejde og uddannelse og et liv uden kriminalitet. Vi mener, at samfundet bør udregne den dømtes betalingsevne inden for en overskuelig årrække, så man kan blive motiveret for at komme i job og uddannelse,” siger Hanna Skovgaard, der er socialkoordinator for Café Exit.

Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan Rigspolitiet fra 2016 til 2018 kun formåede at inddrive 6,6 millioner kroner af de 191 millioner kroner, som gerningsmænd var blevet pålagt at betale til ofrene.

Annette Olesen, der er adjunkt ved institut for sociologi og socialt arbejde, har skrevet ph.d. om indsattes gæld. Hun frygter også, at mange af de gode initiativer for resocialisering af indsatte i fængslerne går tabt, fordi de løsladte i mange tilfælde efterlades med en håbløs gæld. Hun henviser til amerikanske undersøgelser, der påviser, at gæld svækker motivationen for at finde et arbejde efter løsladelsen.

”De indsattes gæld er et hamrende stort problem, og i øjeblikket er det kun ngo’er, der hjælper med at løse det problem. Mange løsladte i arbejde efterlades med et beløb, der svarer til kontanthjælp, fordi alt, hvad der overstiger et bestemt rådighedsbeløb, bliver fratrukket lønnen for at dække gælden. Det gør det enormt svært for de løsladte at motivere sig til at arbejde. Samtidig er det svært for tidligere indsatte at opbygge et socialt liv uden kriminalitet, fordi de intet ejer og helt lavpraktisk ikke har råd til at gå ud og opdyrke nye ikke-kriminelle relationer. Så kan det være nemmere at gå tilbage til det kriminelle miljø,” siger Annette Olesen.

Annette Olesen henviser til, at en betænkning i 2014 fra Justitsministeriet under den daværende SR-regering blandt andet foreslog, at dømtes gæld til sagsomkostninger med fordel kunne afskrives i takt med, at de holdt sig kriminalitetsfrie.

Hos SF mener folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen, der er formand for Folketingets Socialudvalg, at der skal politisk handling til.

”Jeg har selv under valgkampen mødt en af de unge løsladte, der var 24 år og havde en gæld på halvanden million. Det er næsten en umulig opgave at afdrage. Jeg synes, der er plads til at overveje, om man kan gøre noget her,” siger Kirsten Normann Andersen, der nævner en nedsætning af renten på gælden som en løsning.

Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre, fastslår, at partiets politik er, at den enkelte selv har ansvaret for at betale sin gæld. Men han anerkender problemets omfang, og når gældsposterne er så enorme, som tilfældet er hos mange indsatte, er han villig til at se på ”forskellige modeller”. Dem opfordrer han Justitsministeriet til at komme med.

”Det er temmelig vanskeligt at blive resocialiseret med sådan en gæld. Hvis vi overhovedet skal ind og drøfte noget i retning af en gældssanering på det her område, skal vi drøfte, om den pågældende gæld skal omfattes af konkurslovens regler om gældssanering, som de er i dag. En anden mulighed er et princip om at nedsætte gælden, i takt med man holder sig straffri. Men det vil være over en længere årrække. Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om snuptagsløsninger, så man bare bliver renset for sin gæld,” siger Preben Bang Henriksen.